Hvis du har brug for hjælp, kan du selv henvende dig anonymt til et krisecenter, eller du kan bede kommunen, lægen, venner eller familie om hjælp til at opsøge et krisecenter. Krisecentrene er et tilbud om midlertidig ophold, hvis du ikke kan opholde dig i dit eget hjem på grund af vold eller trusler om vold. Du kan også få adressen på det nærmeste krisecenter ved at ringe - døgnet rundt - på LOKKs hotline 70 20 30 82.
Krisecentret kan tilbyde dig og dine børn midlertidig ophold, samt rådgivning og mulighed for fællesskab med andre i samme situation. Du har mulighed for at være anonym under dit ophold på krisecenter. Der findes ingen behandlingstilbud på krisecentrene, men der er på krisecentrene ansat personale, som man som beboer har mulighed for at tale med. Det er vigtigt for alle parter, at det er dit eget valg, hvad der skal ske efter opholdet på kvindekrisecentret, og at du får støtte til at gennemføre dette.

Krisecenteret kan tilbyde:
Opholdet på krisecenter
På krisecentrene er der krav om, at alle beboere er selvhjulpne i forhold til at kunne klare hverdagen med indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning, såvel som at få dagligdagen til at fungere sammen med de øvrige beboere.
I de fleste tilfælde betaler man et mindre beløb for opholdet på krisecentret. Krisecentret formidler kontakt til hjemkommune angående ophold og betaling.
Krisecentrene sørger for at fremmedsproglige eller døve kvinder får den nødvendige tolkehjælp.
Er man kørestolsbruger, kan man ringe til LOKKs hotline 70 20 30 82 og forhøre sig om hvilke kriscentre, der har plads til voldsudsatte kvinder med handicap.
Læs mere om voldsudsatte kvinder med handicap
Se adresser og telefonnumre på krisecentrene.
Hvert år udsættes 28.000 kvinder for partnervold
7% af alle voldsudsatte kvinder kommer på krisecenter
Ifølge Dialog Mod Vold har 80% af voldsudøverne selv oplevet vold i familien som børn
62% af børnene på kvindekrisecentrene er mellem 0-6 år
Oversigt over krisecentre:
![]()
Find nærmeste krisecenter
Rådgivning og hjælp døgnet rundt:
Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte kvinder og unge af begge køn
Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

LOKK sekretariat
C/O 3F
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Tlf: 32 95 90 19
email sekretariat@lokk.dk
CVR-nr.: 2059 0386
Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V
LOKK`s kontor i Vejle:
"Slagteriet", Havneparken 2, 7100 Vejle
Tlf: 25 71 44 11
LOKKs intranet
