Få hjælp her!

Ring 70 20 30 82
døgnet rundt

Støt os

Bliv støttemedlem
eller giv et bidrag

Rådgivning

Symptomer på vold
hotline, jura, Etnisk Ung

Viden om vold

Aktuel viden, kurser,
publikationer

For fagfolk

Lovstof, værktøjer,
konfliktmægling

Er du udsat for vold eller stalking?

Bliver du slået, truet eller nedgjort af din partner?

Oversigt over krisecentre

Vi hjælper dig på vej til det nærmeste krisecenter, så du kan få den hjælp, du har brug for!

Ophold på et krisecenter

Hvilken form for hjælp kan du modtage på et krisecenter?

Hvem kan bo på et krisecenter

Hvem har mulighed for at komme på krisecenter?

Hvordan får jeg plads?

Hvis jeg er voldsudsat, hvordan får jeg plads på et krisecenter?

 

 


  Ring til hotline døgnet rundt!

 

 

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer

 

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge

Bliv støttemedlem

Bliv støttemedlem fra 200 kr./året og støt LOKK i arbejdet med at synliggøre, forebygge og eliminere vold mod kvinder og børn

 

Giv en gave til LOKK 

Støt med et engangsbeløb og gør en forskel.


Bliv frivillig på et krisecenter
Vil du gøre en forskel? Bliv frivillig på et krisecenter

 

De støtter os

Disse puljer og fonde muliggør LOKKs arbejde

Projekter i LOKK

LOKK arbejder både nationale og internationalt

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Informationsfilm om vold mod kvinder

Se 6 film om vold mod kvinder

Døgnåben anonym hotline

Ring til vores anonyme rådgivning. Du kan ringe døgnet rundt

Religiøse vielser

Støtte og rådgivning til unge og forældre

Juridisk rådgivning

Her kan du få juridisk rådgivning

 

Rådgivning til etniske minoriteter

LOKK tilbyder særlig rådgivning til både unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund

Rådgivning til forældre med minoritetsbaggrund

Telefonisk rådgivning til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der er bekymret for deres teenagebørn

Æresrelaterede konflikter

Til fagfolk der har brug for råd og vejledning i forbindelse med æresrelaterede konflikter

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Hvad er vold?

Hvad er vold og hvad er symptomerne på vold

LOKKs holdning til vold

Definitioner af vold

Partnervold

33.000 kvinder bliver årligt udsat for vold i hjemmet

Vold mod børn

Ca. 33.000 børn oplever årligt  vold i familien

Kærestevold

For mange unge oplever kærestevold

Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede problemer i etniske minoritetsfamilier

Undervisningsmateriale

Find LOKKs undervisningsmateriale her

Rapporter og publikationer

Download statistikker og rapporter

Seminarer og konferencer

Se LOKKs udvalg af seminarer og konferencer for krisecenteransatte

Bestilling af pjecer og plakater

Download eller bestil pjecer, plakater mm

Skoleopgaver og projekter

Information til skoleelever

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Kommunale fagfolk

Henvendelser, handlemuligheder mm

Læger, sundhedspersonale

Værktøjer til konsultation

Politi

Undersøgelsesmetoder, handlemuligheder

Lærere, studievejledere

Identificer symptomer og handlemuligheder

Pædagoger

Identificer vold, underretningspligt

Oplæg om vold

LOKK afholder temadage og oplæg om vold og æresrelaterede konflikter

Lovstof

Ægteskabslov, familelov, tavshedspligt mm.

Konfliktmægling

Konfliktmægling i æresrelaterede konflikter forskelle

Information om æresrelaterede konflikter

Om æresrelaterede konflikter, værktøjskasse til fagfolk mm.

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.
Del
Print

For fagfolk


Kommunale fagfolk

Denne side henvender sig til kommunale fagfolk. Det kan være socialrådgivere og sagsbehandlere, medarbejere i borgerservice m.fl

 

Statens institut for Folkesundhed oplyser, at der hvert år er 33.000 kvinder, der udsættes for partnervold. Heraf kommer 2.000 på krisecenter.

 

Voldens forklædning

Den voldsudsatte kvinde kan være kendt af socialforvaltningen på grund af andre problemer, der enten skygger over volden, eller hvis signaler ligner voldens. Særligt hvis der ikke er synlige tegn på vold. Det er derfor vigtigt at se efter signaler i sammenhæng. Det interne samarbejde må derfor koordineres, så man blandt andet kan udveksle viden og bekymring.

 

Erfaringen viser, at den voldsudsatte optræder usikkert og er svær at få øjenkontakt med. Hun giver ikke meget modspil og er kun sjældent uenig. Hun virker "klientiseret", men vil ofte ringe under andre påskud end vold.

 

Kvinden kan være bange for at tale om volden på grund af:

  • sin egen sikkerhed - mandens handlinger
  • loyaliteten overfor manden - hun elsker ham måske stadig
  • blottelse af sit lave selvværd - yderligere isolation
  • angst for at miste sine børn

 

Den kommunale arbejders rolle

Anledningen til at fortælle om vold i familien kan være mere eller mindre oplagt for kvinden. Selvom det er synligt, at hun har været udsat for vold, kan det godt være, at hun ikke magter at fortælle om det.

 

Sagsbehandleren være opmærksom på, at gribe en anledning til at få spurgt kvinden om hendes problemer og åbne for en samtale om vold. Eller må forsøge at skabe en rolig atmosfære, og vise interesse for kvinden, så hun selv kan finde en anledning tl at sætte ord på sin bekymring.

 

Den kommunale medarbejder bør bl.a. være opmærksom på:

  • hyppigt sygefravær elelr vanskeligheder ved at fastholde aktivering eller arbejde
  • psykosomatiske klager
  • aflysninger og glemsomhed overfor aftaler

 

Den svære samtale

Hvis du har mistanke om, at en kvinde lever i et voldeligt forhold, er det først og fremmest din opgave at finde modet til at præsentere hende for din bekymring. Når du gør det, skal der være tid til, at I kan tale sammen.

Når du præsenterer kvinden for din bekymring, skal din adfærd være personlig, tillidsvækkende og rummelig. Du skal kunne bevare overblikket, og intet må af kvinden opleves at være for barskt til at du kan høre det. Kvinden har hidtil bagatelliseret volden og selv påtaget sig skylden. Nu har hun brug for at kunne reagere på en anden måde, end hun plejer.

 

Glem aldrig at respektere kvindens tempo, men husk at dele din viden om vold. Erfaringen viser at samlivsvold eskalerer, og at volden i sidste ende kan medføre drab.

 

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for at bryde voldsspiralen, at voldsudøveren tilbydes behandling. Det er derfor ikke nok at myndighederne kun har fokus på den voldsudsatte kvinde.

 

Tilbyd gerne kvinden at vende tilbage, hvis du fornemmer, at hun ikke ønsker at tale med dig om volden denne gang eller benægter volden. Giv kvinden informationsmateriale om vold med hjem, hvis du vurderer, at det ikke bringer hende i yderligere fare.

 

Sikkerhed

I en akut situation med vold, er det allervigtigste, at volden hører op. Hvis kvinden har besluttet sig for at forlade manden, er det vigtigt at have respekt for den fare, hun oplever. Kvindens frygt er velbegrundet. Hendes risiko for at blive myrdet er fem gange større, når hun har fortalt manden, at hun forlader ham, eller umiddelbart efter hun har forladt ham.

 

Hvad kan du gøre?

  • du kan henvise kvinden til et af landets krisecentre. Sørg også for at lave aftaler omkring børnene (fx med skole, daginstitution og kvindens familie)
  • du kan oplyse kvinden om muligheden for adressebskyttelse. Kvinden kan henvende sig til Folkeregistret og søge om at få navn og adresse beskyttet, så hendes og børnenes opholdssted ikke kan oplyses til nogen.
  • du kan oplyse kvinden om, at det er muligt at få et polititilhold, hvis hun har oplevet at blive udsat for vold eller trusler.
  • du kan oplyse kvinden om, at hun kan få en overfaldsalarm, som udleveres af politiet.
  • du kan oplyse kvinden om de rådgivningstilbud, der er. Hun kan blandt andet ringe døgnet rundt til den nationale hotline på 70 20 30 82.
  • du kan oplyse om de tilbud, der er til manden. Han kan blandt andet hjælpes af Dialog mod vold.

 

Råd kvinden til at blive undersøgt af en læge og få registreret skaderne i en lægeattest. Lægeattesten er vigtig dokumentation ved eventuelle fremtidige retsager.

 

Vold i familier med børn

Hvert år udsættes 33.000 børn for vold i hjemmet. Ca. 2.000 kommer med deres mor på krisecenter. Resten forbliver muligvis usynlige for hjælpeapparatet. "Mørketallene" på dette område er sandsynligvis høje.

 

Vold i familien er tabu, og kvinden kan være angst for at få fjernet sine børn, og derfor ikke have lyst til at tale om volden.

 

Hvis der er børn i en familie, hvor moderen benægter forekomsten af vold, men hvor du alligevel fortsat er bekymret, skal du følge op på sagen. Her skal du så flytte perspektivet i indsatsen til at have fokus på børnenes situation.

 

Børnenes problemer vurderes umiddelbart af socialforvaltningen, og  tilstedeværelsen af børn, gør det som oftest også muligt at hjælpe kvinden. Det er samfundets ansvar for barnets tarv, der legitimerer at socialforvaltningen blander sig uopfordret.

 

Alle offentligt ansatte har underretnignspligt. Børn i voldsudsatte familier er afhængige af at myndighederne reagerer og ikke venter med at handle til barnet i heldgste fald selv fortæller om volden.

Find nærmeste
krisecenter

 

33.000

Hvert år udsættes 33.000 kvinder for partnervold

 

2.000

Ca. 2.000 kvinder kommer hvert år på krisecenter

 

37%

37% af børnene på krisecentrene har været udsat for fysisk vold.

 

55%

55% af de kvinder, som kommer på krisecenter har været udsat for vold i mere end 3 år.


LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.
 

 

 

 

Denne hjemmeside benytter cookies fra 3. part (Facebook). Dette accepteres ved brug af hjemmesiden.

 

Oversigt over krisecentre:
Krisecentre
Find nærmeste krisecenter

 

Rådgivning og hjælp døgnet rundt:

Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte i nære relationer

Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

 

Tlf: 70 27 03 66

særligt for forældre til etniske unge

(hverdage 9-15)

 

LOKK

LOKK sekretariat

c/o 3F, Kampmannsgade 4

1790 København V.
Tlf: 32 95 90 19 (hverdage 9-15, torsdage 10.30-15)
Mail: sekretariat@lokk.dk

CVR-nr.: 2059 0386

Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V