Kommunale fagfolk

Denne side henvender sig til kommunale fagfolk. Det kan være socialrådgivere og sagsbehandlere, medarbejere i borgerservice m.fl

 

Statens institut for Folkesundhed oplyser, at der hvert år er 28.000 kvinder, der årligt udsættes for partnervold. Heraf kommer 2.000 på krisecenter.

 

Voldens forklædning

Den voldsudsatte kvinde kan være kendt af socialforvaltningen på grund af andre problemer, der enten skygger over volden, eller hvis signaler ligner voldens. Særligt hvis der ikke er synlige tegn på vold. Det er derfor vigtigt at se efter signaler i sammenhæng. Det interne samarbejde må derfor koordineres, så man blandt andet kan udveksle viden og bekymring.

 

Erfaringen viser, at den voldsudsatte optræder usikkert og er svær at få øjenkontakt med. Hun giver ikke meget modspil og er kun sjældent uenig. Hun virker "klientiseret", men vil ofte ringe under andre påskud end vold.

 

Kvinden kan være bange for at tale om volden på grund af:

• sin egen sikkerhed - mandens handlinger
• loyaliteten overfor manden - hun elsker ham måske stadig
• blottelse af sit lave selvværd - yderligere isolation
• angst for at miste sine børn

 

Den kommunale arbejders rolle

Anledningen til at fortælle om vold i familien kan være mere eller mindre oplagt for kvinden. Selvom det er synligt, at hun har været udsat for vold, kan det godt være, at hun ikke magter at fortælle om det.

 

Sagsbehandleren være opmærksom på, at gribe en anledning til at få spurgt kvinden om hendes problemer og åbne for en samtale om vold. Eller må forsøge at skabe en rolig atmosfære, og vise interesse for kvinden, så hun selv kan finde en anledning tl at sætte ord på sin bekymring.

 

Den kommunale medarbejder bør bl.a. være opmærksom på:

• hyppigt sygefravær elelr vanskeligheder ved at fastholde aktivering eller arbejde
• psykosomatiske klager
• aflysninger og glemsomhed overfor aftaler

 

Den svære samtale

Hvis du har mistanke om, at en kvinde lever i et voldeligt forhold, er det først og fremmest din opgave at finde modet til at præsentere hende for din bekymring. Når du gør det, skal der være tid til, at I kan tale sammen.

Når du præsenterer kvinden for din bekymring, skal din adfærd være personlig, tillidsvækkende og rummelig. Du skal kunne bevare overblikket, og intet må af kvinden opleves at være for barskt til at du kan høre det. Kvinden har hidtil bagatelliseret volden og selv påtaget sig skylden. Nu har hun brug for at kunne reagere på en anden måde, end hun plejer.

 

Glem aldrig at respektere kvindens tempo, men husk at dele din viden om vold. Erfaringen viser at samlivsvold eskalerer, og at volden i sidste ende kan medføre drab.

 

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for at bryde voldsspiralen, at voldsudøveren tilbydes behandling. Det er derfor ikke nok at myndighederne kun har fokus på den voldsudsatte kvinde.

 

Tilbyd gerne kvinden at vende tilbage, hvis du fornemmer, at hun ikke ønsker at tale med dig om volden denne gang eller benægter volden. Giv kvinden informationsmateriale om vold med hjem, hvis du vurderer, at det ikke bringer hende i yderligere fare.

 

Sikkerhed

I en akut situation med vold, er det allervigtigste, at volden hører op. Hvis kvinden har besluttet sig for at forlade manden, er det vigtigt at have respekt for den fare, hun oplever. Kvindens frygt er velbegrundet. Hendes risiko for at blive myrdet er fem gange større, når hun har fortalt manden, at hun forlader ham, eller umiddelbart efter hun har forladt ham.

 

Hvad kan du gøre?

• du kan henvise kvinden til et af landets krisecentre. Sørg også for at lave aftaler omkring børnene (fx med skole, daginstitution og kvindens familie)
• du kan oplyse kvinden om muligheden for adressebskyttelse. Kvinden kan henvende sig til Folkeregistret og søge om at få navn og adresse beskyttet, så hendes og børnenes opholdssted ikke kan oplyses til nogen.
• du kan oplyse kvinden om, at det er muligt at få et polititilhold, hvis hun har oplevet at blive udsat for vold eller trusler.
• du kan oplyse kvinden om, at hun kan få en overfaldsalarm, som udleveres af politiet.
• du kan oplyse kvinden om de rådgivningstilbud, der er. Hun kan blandt andet ringe døgnet rundt til LOKKs hotline 70 20 30 82.
• du kan oplyse om de tilbud, der er til manden. Han kan blandt andet hjælpes af Dialog mod vold.

 

Råd kvinden til at blive undersøgt af en læge og få registreret skaderne i en lægeattest. Lægeattesten er vigtig dokumentation ved eventuelle fremtidige retsager.

 

Vold i familier med børn

Hvert år udsættes 22.000 børn for vold i hjemmet. Ca. 2.000 kommer med deres mor på krisecenter. Resten forbliver muligvis usynlige for hjælpeapparatet. "Mørketallene" på dette område er sandsynligvis høje.

 

Vold i familien er tabu, og kvinden kan være angst for at få fjernet sine børn, og derfor ikke have lyst til at tale om volden.

 

Hvis der er børn i en familie, hvor moderen benægter forekomsten af vold, men hvor du alligevel fortsat er bekymret, skal du følge op på sagen. Her skal du så flytte perspektivet i indsatsen til at have fokus på børnenes situation.

 

Børnenes problemer vurderes umiddelbart af socialforvaltningen, og  tilstedeværelsen af børn, gør det som oftest også muligt at hjælpe kvinden. Det er samfundets ansvar for barnets tarv, der legitimerer at socialforvaltningen blander sig uopfordret.

 

Alle offentligt ansatte har underretnignspligt. Børn i voldsudsatte familier er afhængige af at myndighederne reagerer og ikke venter med at handle til barnet i heldgste fald selv fortæller om volden.