Få hjælp her!

Ring 70 20 30 82
døgnet rundt

Støt os

Bliv støttemedlem
eller giv et bidrag

Viden om vold

Symptomer på vold
hotline, jura, Etnisk Ung

For fagfolk

Aktuel viden, kurser,
publikationer

Er du udsat for vold eller stalking?

Bliver du slået, truet eller nedgjort af din partner?

Oversigt over krisecentre

Vi hjælper dig på vej til det nærmeste krisecenter, så du kan få den hjælp, du har brug for!

Ophold på et krisecenter

Hvilken form for hjælp kan du modtage på et krisecenter?

Hvem kan bo på et krisecenter

Hvem har mulighed for at komme på krisecenter?

Hvordan får jeg plads?

Hvis jeg er voldsudsat, hvordan får jeg plads på et krisecenter?

 

 


  Ring til hotline døgnet rundt!

 

 

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer

 

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge

Bliv støttemedlem

Bliv støttemedlem fra 200 kr./året og støt LOKK i arbejdet med at synliggøre, forebygge og eliminere vold mod kvinder og børn

 

Giv en gave til LOKK 

Støt med et engangsbeløb og gør en forskel.

 

Bliv frivillig på et krisecenter
Vil du gøre en forskel? Bliv frivillig på et krisecenter

 

De støtter os

Disse puljer og fonde muliggør LOKKs arbejde

Projekter i LOKK

LOKK arbejder både nationale og internationalt

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Informationsfilm om vold mod kvinder

Se 6 film om vold mod kvinder

Døgnåben anonym hotline

Ring til vores anonyme rådgivning. Du kan ringe døgnet rundt

Juridisk rådgivning

Her kan du få juridisk rådgivning

 

Rådgivning til etniske minoriteter

LOKK tilbyder særlig rådgivning til både unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund

Rådgivning til forældre med minoritetsbaggrund

Telefonisk rådgivning til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der er bekymret for deres teenagebørn

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Hvad er vold?

Hvad er vold og hvad er symptomerne på vold

LOKKs holdning til vold

Definitioner af vold

Partnervold

33.000 kvinder bliver årligt udsat for vold i hjemmet

Vold mod børn

Ca. 33.000 børn oplever årligt  vold i familien

Kærestevold

For mange unge oplever kærestevold

Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede problemer i etniske minoritetsfamilier

Undervisningsmateriale

Find LOKKs undervisningsmateriale her

Rapporter og publikationer

Download statistikker og rapporter

Seminarer og konferencer

Se LOKKs udvalg af seminarer og konferencer for krisecenteransatte

Bestilling af pjecer og plakater

Download eller bestil pjecer, plakater mm

Skoleopgaver og projekter

Information til skoleelever

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Kommunale fagfolk

Henvendelser, handlemuligheder mm

Læger, sundhedspersonale

Værktøjer til konsultation

Politi

Undersøgelsesmetoder, handlemuligheder

Lærere, studievejledere

Identificer symptomer og handlemuligheder

Pædagoger

Identificer vold, underretningspligt

Oplæg om vold

LOKK afholder temadage og oplæg om vold og æresrelaterede konflikter

Lovstof

Ægteskabslov, familelov, tavshedspligt mm.

Konfliktmægling

Konfliktmægling i æresrelaterede konflikter forskelle

Information om æresrelaterede konflikter

Om æresrelaterede konflikter, værktøjskasse til fagfolk mm.

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte i nære relationer.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.
Del
Print

For fagfolk


Læger og sundhedspersonale

Er du læge, sygeplejerske, hjemmehjælper eller lignende og kommer du i kontakt med en kvinde eller børn, du tror, er voldsudsat, kan du nedenfor finde gode råd og opmærksomhedspunkter

 

Den handling, der kræves af sundhedssystemet i mødet med kvinden kan være alt fra at støtte hende i en erkendelse af sin situation til at sætte et brækket ben sammen, hjælpe hende med en politianmeldelse, eller sørge for, at hun øjeblikkeligt kommer udenfor den voldelige mands rækkevidde.

 

Oftest sker volden om aftenen, og kommer kvinden på hospitalet vil det derfor typisk være en skadestuelæge der undersøger hende. det bør ske hurtigst muligt og med nøje beskrivelse af skaderne - til brug ved attester.

 

Den praktiserende læge kan forebygge eller bryde voldsspiralen i en tidligere fase på baggrund af sit tættere forhold til familien. Samtaler er her et vigtigt redskab eller henvisning til psykolog.

 

Barrierer

Kvinden kan have mange grunde til at hun ikke ønsker/kan tale om volden. hun sætter meget på spil: sin og sine eventuelle børns sikkerhed. Måske føler hun, det er et privat anliggende, og hun kan være flov ved at skulle verbalisere voldsproblemet overfor professionelle fagpersoner. Kvinden kan være psykisk nedbrudt efter at have tilpasset sig mandens voldelige adfærd igennem længere tid. Hun mangler selvværd og har måske levet isoleret, fordi manden har forhindret eller vanskeliggjort hendes omgang med venner eller familie.

 

Tegn på vold

Det er nødvendigt at afklare om kvinden udsættes for vold fra sin samlever før en behandling kan finde sted. Få af følgende tegn behøver ikke nødvendigvis betyde, at kvinden er udsat for vold, men jo flere af dem, kvinden udviser, jo mere sandsynligt er det, at man står over for en voldsudsat kvinde:

 

  • Mange helbredsmæssige problemer og psykosomatiske symptomer (mavepine, hovedpine, søvnbesvær, depressioner m.fl.)
  • Mange sygemeldiger og hyppige skadestue- eller lægebesøg
  • Manglende troværdighed. Hvis kvindens skader øjensynligt ikke passer til den forklaring, hun giver dem.
  • Bagatellisering af problemerne eller hvis kvinden harudsat sin henvendelse i forhold til at få behandlet eventuelle skader.
  • Smertepåvirket uden fysisk forklaring. For eksempel kroniske underlivssmerter som man ikke umiddelbart kan finde nogen organisk forklaring på, eller kvinden kan være angst for at få foretaget en gynækologisk undersøgelse.

 

Juridiske holdepunkter

Vold, mishandling, voldtægt og andre seksuelle overgreb er kriminelle handlinger som hører hjemme udner straffeloven. Vold og seksuel vold regnes for alvorlige forbrydelser, når man ser på strafudmålingen.

 

Hvis kvinden giver udtryk for at ville anmelde voldsforbrydelsen, kan du være den der tager kontakt til politiet. Herefter tager politiet stilling til om de vil tae imod anmeldelsen fx på skadestuen, eller om kvinden skal henvende sig på politistationen. Politiet vil som oftest stille nærgående spørgsmål for at få de rette oplysninger. Her er det en fordel for kvinden, hvis sundhedspersonalet har forberedt hende på det.

 

Det behøver ikke være kvinden selv, der anmelder volden.

 

Lægeattest

Hvad enten kvinden ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der udfærdiges en lægeattest på hendes skader til eventuel senere brug. Lægeattesten styrker hendes troværdighed og er en vigtig dokumentation ved fremtidige retssager, hvad enten det gælder spøgsmål om opholdstilladelse, frotrinsret til lejlighed eller strid om forældremyndighed over børn. Bemærk at det ikke er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse kun at lave påtegnelser i en journal.

 

Værd at huske på generelt:

  • Husk at du har ret til at tale med kvinden under fire øjne (insister evt. på det).
  • Husk at dokumentere tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold – også selv om kvinden i situationen benægter vold – det kan være vigtigt bevismateriale i en efterfølgende retssag.
  • Vær opmærksom på eventuelle børn i familien – vold i familien skader altid børnene, også selv om volden ikke er rettet direkte mod barnet.
  • Vær opmærksom på den skærpede underretningspligt.
  • Vold i familien er ikke et problem, som enkelte fagpersoner kan løse alene.
  • Hvis kvinden eller barnet har brug for tolk, så lad være med at bruge familiemedlemmer som tolk.
 

33.000

Hvert år udsættes 33.000 kvinder for partnervold

 

2.000

Ca. 2.000 kvinder kommer hvert år på krisecenter

 

37%

37% af børnene på krisecentrene har været udsat for fysisk vold.

 

55%

55% af de kvinder, som kommer på krisecenter har været udsat for vold i mere end 3 år.


LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.
 

 

 

 

Denne hjemmeside benytter cookies fra 3. part (Facebook). Dette accepteres ved brug af hjemmesiden.

 

Oversigt over krisecentre:
Krisecentre
Find nærmeste krisecenter

 

Rådgivning og hjælp døgnet rundt:

Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte i nære relationer

Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

 

Tlf: 70 27 03 66

særligt for forældre til etniske unge

(hverdage 9-15)

 

LOKK

LOKK sekretariat

c/o 3F, Kampmannsgade 4

1790 København V.
Tlf: 32 95 90 19 (hverdage 9-15, torsdage 10.30-15)
Mail: sekretariat@lokk.dk

CVR-nr.: 2059 0386

Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V