Den handling, der kræves af sundhedssystemet i mødet med kvinden kan være alt fra at støtte hende i en erkendelse af sin situation til at sætte et brækket ben sammen, hjælpe hende med en politianmeldelse, eller sørge for, at hun øjeblikkeligt kommer udenfor den voldelige mands rækkevidde.
Oftest sker volden om aftenen, og kommer kvinden på hospitalet vil det derfor typisk være en skadestuelæge der undersøger hende. det bør ske hurtigst muligt og med nøje beskrivelse af skaderne - til brug ved attester.
Den praktiserende læge kan forebygge eller bryde voldsspiralen i en tidligere fase på baggrund af sit tættere forhold til familien. Samtaler er her et vigtigt redskab eller henvisning til psykolog.
Barrierer
Kvinden kan have mange grunde til at hun ikke ønsker/kan tale om volden. hun sætter meget på spil: sin og sine eventuelle børns sikkerhed. Måske føler hun, det er et privat anliggende, og hun kan være flov ved at skulle verbalisere voldsproblemet overfor professionelle fagpersoner. Kvinden kan være psykisk nedbrudt efter at have tilpasset sig mandens voldelige adfærd igennem længere tid. Hun mangler selvværd og har måske levet isoleret, fordi manden har forhindret eller vanskeliggjort hendes omgang med venner eller familie.
Tegn på vold
Det er nødvendigt at afklare om kvinden udsættes for vold fra sin samlever før en behandling kan finde sted. Få af følgende tegn behøver ikke nødvendigvis betyde, at kvinden er udsat for vold, men jo flere af dem, kvinden udviser, jo mere sandsynligt er det, at man står over for en voldsudsat kvinde:
Juridiske holdepunkter
Vold, mishandling, voldtægt og andre seksuelle overgreb er kriminelle handlinger som hører hjemme udner straffeloven. Vold og seksuel vold regnes for alvorlige forbrydelser, når man ser på strafudmålingen.
Hvis kvinden giver udtryk for at ville anmelde voldsforbrydelsen, kan du være den der tager kontakt til politiet. Herefter tager politiet stilling til om de vil tae imod anmeldelsen fx på skadestuen, eller om kvinden skal henvende sig på politistationen. Politiet vil som oftest stille nærgående spørgsmål for at få de rette oplysninger. Her er det en fordel for kvinden, hvis sundhedspersonalet har forberedt hende på det.
Det behøver ikke være kvinden selv, der anmelder volden.
Lægeattest
Hvad enten kvinden ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der udfærdiges en lægeattest på hendes skader til eventuel senere brug. Lægeattesten styrker hendes troværdighed og er en vigtig dokumentation ved fremtidige retssager, hvad enten det gælder spøgsmål om opholdstilladelse, frotrinsret til lejlighed eller strid om forældremyndighed over børn. Bemærk at det ikke er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse kun at lave påtegnelser i en journal.
Værd at huske på generelt:
LOKKNyt udkommer 3-4 gange om året og er din kilde til information om vold i hjemmet. Skriv dig op her!
Hvert år udsættes 28.000 kvinder for partnervold
7% af alle voldsudsatte kvinder kommer på krisecenter
Ifølge Dialog Mod Vold har 80% af voldsudøverne selv oplevet vold i familien som børn
62% af børnene på kvindekrisecentrene er mellem 0-6 år
Oversigt over krisecentre:
![]()
Find nærmeste krisecenter
Rådgivning og hjælp døgnet rundt:
Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte kvinder og unge af begge køn
Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

LOKK sekretariat
C/O 3F
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Tlf: 32 95 90 19
email sekretariat@lokk.dk
CVR-nr.: 2059 0386
Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V
LOKK`s kontor i Vejle:
"Slagteriet", Havneparken 2, 7100 Vejle
Tlf: 25 71 44 11
LOKKs intranet
