Få hjælp her!

Ring 70 20 30 82
døgnet rundt

Rådgivning

Brevkasse, jura
symptomer på vold

Viden om vold

Aktuel viden, kurser,
publikationer

For fagfolk

Lovstof, værktøjer,
konfliktmægling

Støt os

Støttemedlemskab,
giv et bidrag

Er du udsat for vold?

Bliver du slået, truet eller nedgjort af din partner?

Oversigt over krisecentre

Vi hjælper dig på vej til det nærmeste krisecenter, så du kan få den hjælp, du har brug for!

Ophold på et krisecenter

Hvilken form for hjælp kan du modtage på et krisecenter?

Hvem kan bo på et krisecenter

Hvem har mulighed for at komme på krisecenter?

Hvordan får jeg plads?

Hvis jeg er voldsudsat, hvordan får jeg plads på et krisecenter?

 

 



  Ring til vores hotline døgnet rundt!

 

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte kvinder og unge af begge køn.

 

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Anonym brevkasse

Skriv til vores brevkasse-rådgivning og du får hurtigt svar.

Telefonisk rådgivning

Ring til vores anonyme rådgivning, som varetages af ansatte på krisecenter. Du kan ringe døgnet rundt.

Juridisk rådgivning

Har du brug for juridisk rådgivning, er vi klar til at hjælpe dig

Rådgivning til etniske minoriteter

LOKK tilbyder særlig rådgivning til både unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund

 

Rådgivningssiden

LOKK har en interaktiv rådgivningsside for voldsudsatte og deres pårørende.

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte kvinder og unge.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Hvad er vold?

Hvad er vold og hvad er symptomerne på vold

Rapporter og publikationer

Download statistikker om kvindevold, rapporter

Seminarer og konferencer

Se LOKKs udvalg af seminarer og konferencer for krisecenteransatte.

Bestilling af pjecer og plakater

Download eller bestil pjecer, plakater mm

Partnervold

28.000 kvinder bliver årligt udsat for vold i hjemmet.

Vold mod børn

Ca. 22.000 børn bliver årligt udsat for vold.

Kærestevold

For mange unge oplever kærestevold.

Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede problemer i etniske minoritetsfamilier

Nyheder fra LOKK

LOKKs egne nyheder om vold

 

LOKKNyt er din kilde til viden  om vold. Tilmeld dig vores elektroniske magasin i dag.

 

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte kvinder og unge.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Kommunale fagfolk

Henvendelser, handlemuligheder mm

Læger, sundhedspersonale

Værktøjer til konsultation

Politi

Undersøgelsesmetoder, handlemuligheder

Lærere, studievejledere

Identificer symptomer og handlemuligheder

Pædagoger

Identificer vold, underretningspligt

Oplæg om vold

LOKK holder temadage og oplæg om vold

Lovstof

Ægteskabslov, familelov, tavshedspligt mm.

Konfliktmægling

Konfliktmægling i æresrelaterede konflikter forskelle

Værktøjskasse

Værktøjskasse til fagfolk vedr. æresrelaterede konflikter

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte kvinder og unge.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.

Støt LOKK økonomisk

Bliv støttemedlem fra 100 kr./året og støt LOKK i arbejdet med at synliggøre, forebygge og eliminere vold mod kvinder og børn

Sådan arbejder vi

Sådan arbejder vi for at forbedre vilkårene for voldsudsatte kvinder og børn

Danske og internationale projekter

LOKK arbejder både nationale og internationalt. Læs her mere om vores projekter

 

De støtter os

Disse puljer og fonde muliggør LOKKs arbejde

 

 

 

 

Støt LOKKs arbejde

Du kan bidrage med et fast beløb årligt,

eller du kan vælge at støtte os med et engangsbeløb.

 

  

Telefon 70 20 30 82

For voldsudsatte kvinder og unge.

Telefon 70 27 76 66

Særligt for etniske unge.

Find nærmeste krisecenter
Se kort over krisecentre i Danmark.
Del
Print

For fagfolk


Læger og sundhedspersonale

Er du læge, sygeplejerske, hjemmehjælper eller lignende og kommer du i kontakt med en kvinde eller børn, du tror, er voldsudsat, kan du nedenfor finde gode råd og opmærksomhedspunkter

 

Den handling, der kræves af sundhedssystemet i mødet med kvinden kan være alt fra at støtte hende i en erkendelse af sin situation til at sætte et brækket ben sammen, hjælpe hende med en politianmeldelse, eller sørge for, at hun øjeblikkeligt kommer udenfor den voldelige mands rækkevidde.

 

Oftest sker volden om aftenen, og kommer kvinden på hospitalet vil det derfor typisk være en skadestuelæge der undersøger hende. det bør ske hurtigst muligt og med nøje beskrivelse af skaderne - til brug ved attester.

 

Den praktiserende læge kan forebygge eller bryde voldsspiralen i en tidligere fase på baggrund af sit tættere forhold til familien. Samtaler er her et vigtigt redskab eller henvisning til psykolog.

 

Barrierer

Kvinden kan have mange grunde til at hun ikke ønsker/kan tale om volden. hun sætter meget på spil: sin og sine eventuelle børns sikkerhed. Måske føler hun, det er et privat anliggende, og hun kan være flov ved at skulle verbalisere voldsproblemet overfor professionelle fagpersoner. Kvinden kan være psykisk nedbrudt efter at have tilpasset sig mandens voldelige adfærd igennem længere tid. Hun mangler selvværd og har måske levet isoleret, fordi manden har forhindret eller vanskeliggjort hendes omgang med venner eller familie.

 

Tegn på vold

Det er nødvendigt at afklare om kvinden udsættes for vold fra sin samlever før en behandling kan finde sted. Få af følgende tegn behøver ikke nødvendigvis betyde, at kvinden er udsat for vold, men jo flere af dem, kvinden udviser, jo mere sandsynligt er det, at man står over for en voldsudsat kvinde:

 

  • Mange helbredsmæssige problemer og psykosomatiske symptomer (mavepine, hovedpine, søvnbesvær, depressioner m.fl.)
  • Mange sygemeldiger og hyppige skadestue- eller lægebesøg
  • Manglende troværdighed. Hvis kvindens skader øjensynligt ikke passer til den forklaring, hun giver dem.
  • Bagatellisering af problemerne eller hvis kvinden harudsat sin henvendelse i forhold til at få behandlet eventuelle skader.
  • Smertepåvirket uden fysisk forklaring. For eksempel kroniske underlivssmerter som man ikke umiddelbart kan finde nogen organisk forklaring på, eller kvinden kan være angst for at få foretaget en gynækologisk undersøgelse.

 

Juridiske holdepunkter

Vold, mishandling, voldtægt og andre seksuelle overgreb er kriminelle handlinger som hører hjemme udner straffeloven. Vold og seksuel vold regnes for alvorlige forbrydelser, når man ser på strafudmålingen.

 

Hvis kvinden giver udtryk for at ville anmelde voldsforbrydelsen, kan du være den der tager kontakt til politiet. Herefter tager politiet stilling til om de vil tae imod anmeldelsen fx på skadestuen, eller om kvinden skal henvende sig på politistationen. Politiet vil som oftest stille nærgående spørgsmål for at få de rette oplysninger. Her er det en fordel for kvinden, hvis sundhedspersonalet har forberedt hende på det.

 

Det behøver ikke være kvinden selv, der anmelder volden.

 

Lægeattest

Hvad enten kvinden ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der udfærdiges en lægeattest på hendes skader til eventuel senere brug. Lægeattesten styrker hendes troværdighed og er en vigtig dokumentation ved fremtidige retssager, hvad enten det gælder spøgsmål om opholdstilladelse, frotrinsret til lejlighed eller strid om forældremyndighed over børn. Bemærk at det ikke er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse kun at lave påtegnelser i en journal.

 

Værd at huske på generelt:

  • Husk at du har ret til at tale med kvinden under fire øjne (insister evt. på det).
  • Husk at dokumentere tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold – også selv om kvinden i situationen benægter vold – det kan være vigtigt bevismateriale i en efterfølgende retssag.
  • Vær opmærksom på eventuelle børn i familien – vold i familien skader altid børnene, også selv om volden ikke er rettet direkte mod barnet.
  • Vær opmærksom på den skærpede underretningspligt.
  • Vold i familien er ikke et problem, som enkelte fagpersoner kan løse alene.
  • Hvis kvinden eller barnet har brug for tolk, så lad være med at bruge familiemedlemmer som tolk.

LOKKNyt udkommer 3-4 gange om året og er din kilde til information om vold i hjemmet. Skriv dig op her!

Email
*
 

28.000

Hvert år udsættes 28.000 kvinder for partnervold

 

7%

7% af alle voldsudsatte kvinder kommer på krisecenter

 

80%

Ifølge Dialog Mod Vold har 80% af voldsudøverne selv oplevet vold i familien som børn

 

62%

62% af børnene på kvindekrisecentrene er mellem 0-6 år


LOKK arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

 

Oversigt over krisecentre:
Krisecentre
Find nærmeste krisecenter

 

Rådgivning og hjælp døgnet rundt:

Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte kvinder og unge af begge køn

Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

 

LOKK

LOKK sekretariat

C/O 3F
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Tlf: 32 95 90 19
email sekretariat@lokk.dk

CVR-nr.: 2059 0386

Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V

LOKK`s kontor i Vejle:
"Slagteriet", Havneparken 2, 7100 Vejle
Tlf: 25 71 44 11

LOKKs intranet

Tilmeld nyhedsbrev