Facebook får hele tiden nye funktioner, som gør det nemmere for os at vise andre, hvem vi er sammen med, hvor vi er og dokumentere det hele med billeder, der uploades på sekunder til vores Facebook-profil. Men de smarte tiltag er en risiko for kvinder, der forsøger at gemme sig for voldelige partnere.
Af Louise Albers, november 2011
Flere eksempler viser, at Facebook kan udgøre en risiko for den voldsudsatte, der har brug for at gemme sig fra en voldelig partner. På krisecentrene er de også opmærksom på den risiko, der er forbundet med at være aktiv på Facebook.
”Allerede ved visitationssamtalen taler vi sikkerhed omkring mobiltelefoner og sociale medier, herunder Facebook. Vi anbefaler altid, at man lukker sine profiler på de sociale medier og tilbyder for eksempel teknisk hjælp til lukningen af Facebook,” udtaler Anita Johnson, som er leder af krisecenteret RED.
Hos firmaet Nodes, der er landets førende på området sociale medier ser de også flere elementer på Facebook, der kan være problematiske for personer, der ikke vil findes.
”Facebook er selvfølgelig som udgangspunkt ikke "farligt", men der er dog en række ting, man kan tage sine forholdsregler omkring, hvis man vil undgå at udstille offentligt, hvor man befinder sig," udtaler Facebook-ekspert Kasper Greve, der arbejder som projektleder i Nodes og som til daglig er med til at udvikle Facebook- og mobilapplikationer.
Dette er Anita Johnson enig i.
”Facebook er ikke i sig selv problematisk i forhold til at holde sig skjult, men kvindernes brug af Facebook kan være afslørende. De tænker ikke altid over konsekvenserne ved for eksempel at søge venskab med hinanden. Vi tager løbende emnet op og en til to gange om året har vi vores lokale politi ude for at og oplyse generelt om sikkerhed. Også her drøftes/debatteres især brugen af sociale medier,” oplyser Anita Johnson.
Flere funktioner på Facebook betragtes af de fleste som uproblematiske, men kan komme til at have signifikant betydning for sikkerheden, hvis man ikke er opmærksom på det, og man bør derfor være bevidst om, hvad man deler med hvem, mener Kasper Greve.
”En funktion som ”tagging” kan være problematisk, fordi andre kan ”tagge” en og derved afsløre for omverdenen, hvor og med hvem, man opholder sig. Det vil så sprede sig i personens netværk og optræde i ens nyhedsfeed, som hele netværket kan se. For eksempel vil der stå "Jens taggede Karen på et billede". På samme måde kan venner 'tagge' en et sted, så der for eksempel står "Jens taggede Karen i Forum”. Det er jo frustrerende, hvis man ikke ønsker at dele denne information,” fortæller Kasper Greve.
På RED har de flere eksempler på, at kvindernes uforsigtighed på Facebook kan være med til at afsløre ting, de ikke ønsker at dele med hvem som helst. Krisecenteret RED tager imod unge, der er udsat for æresrelaterede problemstillinger og i mange tilfælde har brug for et sikkert sted at være – væk fra familien eller netværket og adressen er derfor også hemmelig.
”For eksempel skrev en fraflyttet kvinde til en anden kvinde på hendes væg: ”Bor du stadig på RED?”. I et andet tilfælde skrev en pige: ”Hils alle på RED især x (og så et navn). Der har også været enkelte sager, hvor der er skrevet på en kvindes væg, at hun bor på RED – men vores adresse er aldrig kommet frem,” fortæller Anita Johnson.
For nogen tid siden begik en ung kvinde, der havde boet på RED, selvmord. Den afdøde havde en Facebook-profil, som efterfølgende blev brugt som mindevæg, hvilket skabte en utilsigtet situation for de, der kendte pigen fra deres tid på RED.
”Flere både nuværende og tidligere beboere skrev R.I.P. på hendes væg eller en sød hilsen. Familien til pigen kontaktede efterfølgende flere af disse kvinder via Facebook, og krævede svar på, hvor de kendte deres datter fra,” fortæller Anita Johnson.
Vil man holde sig skjult, men bevare sin Facebookprofil, bliver det ikke lettere for fremtiden. Der er en klar tendens mod, at alt i højere og højere grad bliver mobilt, og derved kommer der også mere fokus på lokationsbaserede tjenester, altså services, der relaterer sig til, hvor man befinder sig, forklarer Kasper Greve. Han understreger dog i denne sammenhæng, at Facebook er blevet opmærksom på at brugerne i højere grad ønsker selv at kunne bestemme, hvad der deles med alle, og hvad der deles med få.
”Alt tyder på, at Facebook har fokus på, at brugeren skal have mulighed for selv at styre, hvilke oplysninger, der kan ses af hvem. Facebook har fået meget kritik for brugernes manglende kontrol over personlige oplysninger de senere år. Men man skal selvfølgelig huske, at hele idéen med Facebook er, at have vores netværk kortlagt, og herunder vise vores identitet virtuelt. Derfor ligger der en naturlig konflikt i forhold til anonymiteten. Men det virker sandsynligt, at Facebook vil give brugeren mulighed for at vælge til og fra, hvor meget man ønsker at afgive af oplysninger - også i fremtiden,” slutter Kasper Greve.
Det er tilladt at anvende indhold fra artiklen med henvisning til, at historien er kommet fra LOKKNyt #3, november 2011
Hvert år udsættes 28.000 kvinder for partnervold
7% af alle voldsudsatte kvinder kommer på krisecenter
Ifølge Dialog Mod Vold har 80% af voldsudøverne selv oplevet vold i familien som børn
62% af børnene på kvindekrisecentrene er mellem 0-6 år
Oversigt over krisecentre:
![]()
Find nærmeste krisecenter
Rådgivning og hjælp døgnet rundt:
Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte kvinder og unge af begge køn
Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

LOKK sekretariat
C/O 3F
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Tlf: 32 95 90 19
email sekretariat@lokk.dk
CVR-nr.: 2059 0386
Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V
LOKK`s kontor i Vejle:
"Slagteriet", Havneparken 2, 7100 Vejle
Tlf: 25 71 44 11
LOKKs intranet
