Den udsattes overlevelsesstrategier

Den voldsudsatte udvikler over tid en række overlevelsesstrategier – eller tilpasningsstrategier for at forhindre volden i at opstå.

Den voldsudsatte fortrænger eller undskylder årsagen til volden. Hun udtrykker, at det var et uheld, en ulykke. Hun kan retfærdiggøre volden ved at forklare, hvor svær en opvækst manden har haft – ”det er synd for ham”.

Efterhånden slipper de brugbare undskyldninger op, og grænsen for, hvad hun vil finde sig i bliver udvisket. Hun får sværere ved at skelne mellem, hvad der er normalt og hvad der er vold.

Kvinden bliver skamfuld over at blive udsat for vold og ønsker ikke at blive konfronteret med andre mennesker. Måske har hun oplevet andres tavshed eller direkte fordømmelse af, at hun bliver hos ham. Det er derfor nemmere at isolere sig.

Hun har derfor efterhånden kun manden at holde sig til. Ligesom nogle torturofre identificerer sig med bødlen, begynder kvinden på samme måde over tid at tilpasse sig manden og hans opfattelse af hans handlinger, hans adfærd og hans motiver for volden. Hun kan ikke længere vælge selv.

Kvinden udvikler et lavt selvværd som følge af at være i et voldeligt forhold – jo længere tid, hun har været i forholdet, jo lavere er hendes selvværd.

• Kvinden begynder at se sig selv med mandens øjne.
• Kvinden har en oplevelse af, at det er hendes egen skyld.
• Det kræver derfor en meget stærk kvinde at kunne forlade den voldelige mand.

På et krisecenter kan den voldsudsatte få hjælp. Se listen over krisecentre her