Det handler om fysisk og psykisk omsorg, og om at hjælpe og støtte dem til at sætte ord på de voldelige oplevelser. I terapi arbejdes der med børn, som er truet i deres udvikling, og som har omfattende psykiske vanskeligheder.
Det at håndtere situationen her og nu drejer sig om, at børnene får en forståelse af, hvad der er sket, og hvorfor de er på krisecenter. De skal vide, hvad et krisecenter er, og hvad der formentlig skal ske de næste dage. De skal vide, at krisecentret er et sted, hvor der bliver passet på dem, og at det er et sted, hvor man ikke kan komme ind uden tilladelse.
En del af den psykiske førstehjælp indebærer, at børnene får mulighed for at tale om voldsepisoderne. Mange børn, der kommer fra hjem med vold, har ikke mulighed for at få talt med forældrene eller andre voksne om volden i familien. Børnene bliver alt for ofte mødt med tavshed. Omsorg drejer sig om, at der er fokus på det enkelte barn. At det bliver mødt med varme og forståelse. Barnet skal opleve, at det bliver taget alvorligt og respketeret, og at det bliver set og hørt.
Modtagelse på krisecenter
Krisecentrene kan have forskellige måder at byde børnene velkommen på. De kan få en bamse, som de måske kan sove med og/eller tale til, når de er kede af det, eller når de synes, det er svært. Nogle krisecentre udleverer en "pose" til børnene. Posen kan indeholde forskellgie småting, som f.eks. malebøger, oliekridt, farveblyanter og viskelæder.
De fleste krisecentre har en velkomstfolder specielt til børnene.
Samtaler med barnet
Samtaler med børnene på krisecentrene er en stor del af pædagogernes arbejde og samtalerne tilrettelægges efter børnenes alder og udviklingstrin.
Samtaler med spædbørn og de mindste børn baseres på et følelsesmæssigt niveau og få ord. Børn, der endnu ikke har udviklet et sprog, reagerer og kommunikerer overvejende gennem lyde, mimik og bevægelser, som udtrykker følelser. Børn begynder dog at forstå sproglige udtryk, længe inden de selv starter med at bruge ord.
Der er en glidende overgang fra førskolebørn til børn i skolealderen. Men jo ældre barnet er, des bedre bliver det til at reflektere og til sprogligt at indgå i en dialog.

Aktiviteter for børn på krisecenter
På krisecentrene benytter pædagogerne sig af en række konkrete metoder, som kan hjælpe børnene i bearbejdning af deres oplevelser, og som kan give dem en forståelse af deres tanker og omgivelser. Nedenfor er der nævnt en del af de aktiviteter, der kan foregå på krisecenteret.
Det kan være betydningsfuldt for et traumatiseret barn at være sammen med andre børn, som har oplevet identiske traumer. I en gruppe kan børn få lov til at opeve at der også er andre familier, hvor far slår mor, hvilket kan imødegå deres skam og skyldfølelse. Børnene kan også opleve, at andre børn kan have samme svære følelser som dem selv, og derved kan deres følelser og reaktioner legaliseres. I en gruppe opstår ofte en gensidig positiv dialog, når børnene lytter til hinanden og fortæller hinanden om deres opleverlser på godt og ondt.
Rollelege er også en måde at nå barnet. På krisecenterets legeværelse er der oftest legetøj, der netop indbyder til at fortælle og bearbejde de traumatiske episoder. Udklædningstøj er som regel en god indfaldsvinkel til at lege rollelege.
"Barnets bog" er en bog, der udarbejdes af børnepædagogerne i fællesskab med barnet og indeholder tegninger og beretninger. Den kan være med til at skabe ro, at gøre barnets historie konkret og hjælpe til at afdække det enkelte barns situation. Bogen kan give mulighed for at barnet kan få overblik over sit liv ved at sætte sin historie i kronologisk rækkefølge. Bogen kan bruges i hele forløbet på krisecenteret og barnet bestemmer helt selv, hvem der skal se bogen.
Det pædagogiske arbejde på krisecentrene
En pædagog på krisecenter har en pædagogisk uddannelse og pædagogisk viden om børns forskellige udviklingstrin, samt speciel viden om udsatte børns behov.
Målet med arbejdet med børnene er:
Hvert år udsættes 28.000 kvinder for partnervold
7% af alle voldsudsatte kvinder kommer på krisecenter
Ifølge Dialog Mod Vold har 80% af voldsudøverne selv oplevet vold i familien som børn
62% af børnene på kvindekrisecentrene er mellem 0-6 år
Oversigt over krisecentre:
![]()
Find nærmeste krisecenter
Rådgivning og hjælp døgnet rundt:
Tlf: 70 20 30 82
for voldsudsatte kvinder og unge af begge køn
Tlf: 70 27 76 66
særligt for etniske unge

LOKK sekretariat
C/O 3F
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Tlf: 32 95 90 19
email sekretariat@lokk.dk
CVR-nr.: 2059 0386
Besøgs- og mødeadresse:
Nyropsgade 22, 1602 København V
LOKK`s kontor i Vejle:
"Slagteriet", Havneparken 2, 7100 Vejle
Tlf: 25 71 44 11
LOKKs intranet
