Job hos LOKK

Praktikant til kommunikation

LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre søger en selvstændig og initiativrig praktikant til kommunikation i foråret 2020.

Som LOKKs nye kommunikationspraktikant vil du sammen med LOKKs kommunikationsmedarbejder være med til at videreudvikle vores nye hjemmeside og intranet. Du vil desuden få rig mulighed for at prøve kræfter med diverse tekst-, billed-, video- og grafiske opgaver.
Læs mere og søg her

 

Administrativ medarbejder / kontorassistent – 30 timer

LOKK er interesseorganisation for landets kvindekrisecentre. LOKK arbejder for at synliggøre og styrke det enkelte krisecenters arbejde og for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og børn.

Som administrativ medarbejder i LOKK er du:

  • sekretær for sekretariatschefen
  • den servicemindede kontakt til LOKKs medlemmer og samarbejdspartnere
  • ansvarlig for administration af forskellige tilbud til kvinder og børn på krisecenter, inkl. bevillinger, budgetopfølgninger, og afrapportering
  • ansvarlig for alle former for almindeligt forekommende kontorfunktioner, herunder arkivering, kopiering, korrespondance, kalenderstyring, mødeplanlægning og indkøb
  • behjælpelig med organisering af seminarer, konferencer mv.
  • sekretariatets superbruger på IT-området
  • frisk på ad hoc-opgaver
  • kendskab til bogholderi og regnskab vil være en fordel

Du er kontoruddannet og har solid erfaring fra lignende jobs. Du er udpræget serviceminded og en god holdspiller. Du er detaljeorienteret og sætter en ære i, at det administrative arbejde fungerer optimalt. Du har et solidt kendskab til, og erfaring med, IT (især Microsoft Office-pakken) og kendskab til opdatering af hjemmesider. Du har formentlig i tidligere jobs været kontorets superbruger.

LOKK tilbyder
Til gengæld tilbyder LOKK en spændende, afvekslende beskæftigelse på et område til gavn for mange, med stor mulighed for at præge og tilrettelægge eget arbejde og med stor grad af frihed. Arbejdstiden er 30 timer ugentligt, fordelt efter aftale med sekretariatschefen. Tjenestestedet er hos LOKK, Nyropsgade 22,1602 København V. Du vil blive en del af et småt, men livligt sekretariat. Vi lægger vægt på faglighed og engagement, og vi kan tilbyde et afvekslende arbejde, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 30 timers stilling. Ansættelsesperioden er frem til udgangen af december 2021. Vi ønsker ansættelse pr. 15.1.2019 eller snarest derefter. LOKK er ikke dækket af overenskomst, men lægger os op af HKs overenskomst med staten.

Ansøgning
Send ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser. Der kan kun søges gennem Jobindex i linket her.
Ansøgningsfrist er den 15. november 2019. Samtaler forventes afholdt fredag d. 22. november 2019.
Hvis du har særlige spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Trine Lund-Jensen på sekretariat@lokk.dk.

OM LOKK
LOKK er en interesseorganisation for landets kvindekrisecentre. LOKK arbejder for at synliggøre og styrke det enkelte krisecenters arbejde og for at forebygge og eliminere vold mod kvinder og børn. Sekretariatet servicerer LOKKs bestyrelse, kvindekrisecentrene og laver oplysningsarbejde om vold mod kvinder og børn. Læs mere