Kvindekrisecentrene er åbne for henvendelser

De danske kvindekrisecentre er naturligvis åbne for henvendelser fra kvinder og børn udsat for vold.

Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe og arbejde så sikkert, som det er muligt i denne situation. Vi følger myndighedernes anvisninger, begrænser interaktion og aktiviteter og søger bedst muligt at støtte kvinder og børn der er på krisecenter, og de der henvender sig til os.

RING 1888 - Hvis du er udsat for vold ring da til den døgnåbne nationale hotline på 1888. Her kan du høre hvor der er plads på et krisecenter og få råd og vejledning.

RING 112 - Er du i akut fysisk fare ring til alarmcentralen på 112.

RING TIL KRISECENTRET FØR DU TAGER DERHEN: På grund af Covid-19, og vores ansvar for at beskytte kvinder og børn samt medarbejdere på krisecentrene, beder vi om at alle der vil i kontakt med et krisecenter henvender sig på telefon eller e-mail for at aftale videre forløb. For at hindre smittespredning beder vi dig om ikke at møde fysisk op på krisecentret før der evt. er en aftale. Er der en akut situation og er du på flugt ring 112.

Hvis du ønsker at kontakte et krisecenter kan du finde numre og information om krisecentrene her.

Andre nyheder