LOKKs generalforsamling 2021

LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre holdt i dag sin årlige generalforsamling, hvor der bl.a. var valg til to poster i LOKKs bestyrelse, valg af LOKKs kandidater til Kvinderådets Repræsentantskab og beretning fra børnegruppen i LOKK.

Den virtuelle generalforsamling havde stort fremmøde, og medlemmerne blev budt velkommen af videohilsener fra Social- og Ældreminister, Astrid Krag, samt Brigitte Klintskov Jerkel, Social- og Handicapordfører for Konservative. De kunne begge fortælle, at der fra politisk hold fortsat er stort fokus på krisecenterområdet.

Corona har gjort det ekstra svært at være barn på krisecenter
På generalforsamlingen fortalte videns- og udviklingsgrupperne under LOKK om deres arbejde i 2020. Børnegruppen fortalte bl.a., hvordan corona har tydeliggjort, hvor vigtigt det er for børns trivsel, at de kommer i skole og daginstitutioner. Og det er særligt vigtigt for de børn, der sammen med deres mor bor på krisecenter, fordi de i forvejen har en hverdag, der på mange måder er udfordret. Derfor har man på krisecentrene gjort meget for at støtte børnene på krisecentrene i et år med nedlukning. Det har været muligt for krisecentrene at have endnu større fokus end normalt på børnenes trivsel bl.a. takket være en donation fra Ole Kirk’s Fond til børnefaglige medarbejderressourcer og pædagogiske midler til ekstra aktiviteter for børnene.

To nye medlemmer til LOKKs bestyrelse
Der var fire kandidater på valg til to pladser i LOKKs bestyrelse. Valgt blev Katrine Nordbjærg, forstander på Kvindehjemmet og Trine Hørdum Grünberger, krisecenterleder i LivaShelter

Derudover modtag Sanne Kjær, kundedirektør hos KAB, og Karen-Inger Thorsen, direktør i Fødevarebanken, genvalg til bestyrelsen.

LOKKs bestyrelse består af ni medlemmer, der leder organisationen og er ansvarlige for organisationens drift. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er:

Karin Gaardsted, bestyrelsesformand, politiker, Ingrid Funch Jørgensen, næstformand, leder af Bornholms Krisecenter, Susanne Dahl, direktør for Partnerskaber og Programmer i UNICEF, Lene Danner Hessellund, leder af Herning Krisecenter samt Bente Dalsbæk, strategisk rådgiver, moderator og professionelt bestyrelsesmedlem

Bestyrelsen vil blive konstitueret ved næstkommende bestyrelsesmøde.

I LOKKs årsberetning for 2020 kan du bl.a. læse et interview med bestyrelsesmedlem Bente Dalsbæk.

Årsberetning 2020 (1) - LOKK

Valg af repræsentanter til Kvinderådets Repræsentantskab
Generalforsamlingen valgte tre repræsentanter til Kvinderådets Repræsentantskab. Det blev Flora Ghosh fra Liva Shelter, Kamilla Bjørn Drøidal, LOKK og Ingrid Funch Jørgensen, Bornholms Krisecenter.

For yderligere oplysninger
Kommunikations- og pressechef Pernille Hebsgaard Rohdemeier tlf. 21355145, e-mail phr@lokk.dk

Andre nyheder