Voldtægtslov skal baseres på samtykke

I LOKK mener vi, at den ny voldtægtslov skal bygge på samtykke, ikke et frivillighedspricip. Uden tydeligt og utvetydigt samtykke, hvor de involverede parter har kommunikeret et eksplicit ønske om at være del af den seksuelle akt, skal det vurderes som voldtægt.

Efter folketingsvalget i juni 2019 blev regeringen sammen med de tre støttepartier enige om, at en ny voldtægtslov skal baseres på samtykke.

Men i februar 2020 foreslog Straffelovrådet så, at voldtægtsloven ændres med udgangspunkt i frivillighed. Rådet har gennemgået over 600 voldtægtsdomme og vurderet, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad afspejler, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter. Rådet foreslår på den baggrund, at voldtægtsloven ændres, så der ikke er tvivl om, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter. 

Passivitet kan forveksles med frivillighed

Det er alt sammen rigtig godt, for der er brug for en ny voldtægtslov, der understreger, at alle seksuelle handlinger skal være frivillige. Problemet er bare, at Straffelovrådets forslag med udgangspunkt i frivillighed ikke sikrer, at det faktisk er tilfældet. Der vil nemlig fortsat være risiko for, at passivitet forveksles med frivillighed. Læs om Straffelovrådets forslag her.

Vi mener derfor ikke, at rådets forslag vil gøre en reel forskel hverken i retssystemet eller ude i samfundet, hvor mennesker indgår seksuelt samvær.

Derfor er vi rigtig glade for, at statsminister Mette Frederiksen den 25. februar slog fast, at den ny voldtægtslov skal baseres på samtykke.

Frivillighedsprincip versus samtykke

Straffelovrådets betænkning og forslag til den ny voldtægtslovgivning er sendt i høring. I LOKK vil vi i vores høringssvar fremhæve de afgørende forskelle vi ser mellem en voldtægtslovgivning, der baserer sig på henholdsvis samtykke og på et frivillighedsprincip.

  1. Forskellige tilgange
    Samtykke er gensidigt: Begge parter giver aktivt udtryk for, at de gerne vil / er med på samleje.
    Frivillighed: Den ene part kan komme til at efterkomme den andens ønske, fordi fraværet af modstand kan medføre, at samlejet bliver opfattet som frivilligt.
  2. Kvindesyn
    Samtykke tager udgangspunkt i, at både kvinder og mænd er seksuelle væsener, og at den ene part ikke alene er genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse. Udgangspunktet er, at en part, der samtykker til samleje, ikke blot forholder sig passivt, men deltager aktivt i et eller andet omfang. Derfor vil der, ved en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som udgangspunkt være en formodning om manglende samtykke, hvis kvinden er fuldstændig passiv under samlejet.
    Ved en frivillighedsbaseret bestemmelse vil det bero på en vurdering i den enkelte sag, om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed. Og formodningen om frivillighed indebærer, at ofret skal sige aktivt fra, før der er en forståelse af, at denne ikke ønsker samleje.
  3. Afklaringspligten
    Ved samtykkebaseret bestemmelse har begge parter har del i afklaringspligten.
    Ved den frivilligbaserede bestemmelse beror vurderingen på, om ofret siger aktivt fra. Ansvaret ligger på ofret for at sige fra.
  4. Hvornår skal samtykke / frivillighed vurderes
    Samtykke: Kun gerningstidspunktet er relevant. Det, der går forud for den seksuelle akt, skal ikke tillægges betydning. Flirt til en fest er ikke samtykke til samleje.
    Frivillighed: Det beror på en samlet vurdering, også forløbet op til samlejet.

Andre nyheder