Debatindlæg i Berlingske: "Partnerdrab hører ikke kun privatlivet til, og som samfund kan vi ikke sidde partnerdrab overhørig"

Berlingske bragte i denne uge en kommentar af radiovært Ali Aminali om behovet for politisk handling i forbindelse med de mange kvinder - 12 i gennemsnit - der årligt bliver dræbt af en nuværende eller tidligere partner.

Senest er en ung kvinde i årets første dage fundet dræbt, og hendes kæreste er nu sigtet for drabet. Partnerdrab er for tiden på manges læber. Enhedslisten har indkaldt justits-og socialministeren til samråd, SF kalder på en handlingsplan, og vi er mange organisationer på området, som står klar med kvalificeret input.

Som organisation, der arbejder for at eliminere mænds vold mod kvinder, er vi glade for debatten, men også forundrede over, at vi endnu har til gode at se reel politisk handling.

Er det fordi, som Ali Aminali skriver, at vold i nære relationer ikke ses som et samfundsproblem, men i stedet som en hjemlig konflikt, der er gået galt? I så fald vil vi da gerne smide nogle tørre tal på bordet - altså ud over de 12 dræbte kvinder og ikke at forglemme de mange børn, der må leve videre med, at deres far har dræbt deres mor.

Kønsbaseret vold koster årligt Danmark 4,8 milliarder euro, viser tal fra European Institute for Gender Equality. Og volden i sine mange former trækker lange personlige, men også økonomiske omkostninger med sig, vi som samfund skal bære. Omkostninger relateret til for eksempel psykologhjælp, retsvæsenet, krisecentre, tabt arbejdskraft, sundhedsvæsenet og livsduelighed for de voldsudsatte og deres børn.

Drab er voldens ekstrem
Vi skal også huske, at partnerdrab er voldens ekstrem. Derfor er det vigtigt, at vi søger at forebygge alle voldens facetter, og ikke kun sætter ind dér, hvor liv går tabt. En handlingsplan for partnerdrab bør også behandle vold i nære relationer som helhed. For drabet er toppen af isbjerget og kun ved at se partnervold som helhed kan vi forstå voldens natur og dynamikker og dermed identificere de faktorer, der i værste tilfælde fører til partnerdrab. 12 dræbte kvinder er et højt tal, men der er et endnu højere antal kvinder, som lever i voldelige forhold, der måske/ måske ikke eskalerer til drab. Dem må vi ikke glemme i arbejdet med en handlingsplan.

Vold i nære relationer er et sammensat og komplekst problem. Det er på én og samme tid et menneskerettighedsproblem, et demokratisk problem, et ligestillingsproblem, et socialt problem, et juridisk problem, et økonomisk problem og et folkesundhedsproblem.

Derfor er det også et samfundsansvar at forebygge og bekæmpe partnervold og partnerdrab. Og det er et ansvar, vi som samfund ikke kan sidde overhørig. For det er ikke en opgave, der løser sig selv, og det må aldrig være en opgave, som hører privatlivet til.

Kommentaren er bag betalingsmur, men kan læses her: Partnerdrab hører ikke kun privatlivet til, og som samfund kan vi ikke sidde partnerdrab overhørig (berlingske.dk)