Debat: Alle voldsudsatte personer skal have adgang til voldfaglig hjælp på et krisecenter
Flere kvinder og børn kommer på krisecenter efter at have været udsat for vold. Og derfor er det positivt, at regeringen lægger op til at ændre lovgivningen, men den bør gøre brug af kvindecentrenes faglige fundament, skriver Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
For nylig kom der nye tal fra Danmarks Statistik, der viste, at et stigende antal voldsudsatte kvinder og børn kommer på krisecenter. Knapt 3000 kvinder fik i 2022 ophold på krisecenter, hvor de i trygge rammer fik adgang til en solid voldsfaglig indsats til at bryde fri af volden.
Selvom de nye tal fra Danmarks Statistik fik en hel del medieomtale, er vi i LOKK egentlig ikke så overraskede over den stigning. Der har nemlig været en stigning i antallet af voldsudsatte kvinder, der kom på krisecenter siden 2017.
Vigtigt, at regeringen prioriterer lovgivningen
Hvorfor er disse tal så vigtige? Det er de fordi, de understreger et stadigt voksende behov i vores samfund for at alle voldsudsatte personer får voldsfaglig støtte til at bryde fri af volden.
Hvert år bliver 118.000 kvinder og 83.000 mænd udsat for partnervold og vold i nære relationer. Det er et stort samfundsproblem, som regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab også understreger.
Derfor er det også positivt, at regeringen lægger op til at ændre lovgivningen, så alle voldsudsatte personer får adgang til den nødvendige beskyttelse og voldfaglige indsats, når de er udsat for partnervold eller vold i nære relationer. Den lovændring kan LOKK kun bakke op om.
Men hvordan kan vi sikre, at de voldsudsatte personer på de kommende nyetablerede krisecentre bliver mødt med en dyb voldsfaglig forståelse og med faglige indsatser, der understøtter deres vej ud af volden?
Her ville det give god mening at gøre brug af kvindekrisecentrenes solide faglige fundament, som bygger på over 40 års erfaring med at hjælpe voldsudsatte ud af den spiral, som vold i nære relationer udgør.
Kvindekrisecentrenes praksis bygger på en omfattende viden om voldsformer og voldens dynamikker og konsekvenser. LOKK, der repræsenterer størstedelen af landets kvindekrisecentre, arbejder hver dag med at videreudvikle krisecentrenes metoder, praksis og indsatser, og vi er løbende i dialog med både Socialtilsynet, Familieretshuset, KL og andre relevante myndigheder for at skabe et fælles fagligt grundlag.
En stærk voldsforståelse og socialfaglig ekspertise er helt afgørende for, at krisecentrene kan tilrettelægge en helhedsorienteret indsats, som i samarbejde med kommuner, myndigheder og andre civilsamfundsaktører kan hjælpe de voldsudsatte kvinder, mænd og børn til at bryde med volden.
Den ekspertise vil vi gerne bringe i spil i den kommende tid, hvor rammerne for krisecentre til mænd skal etableres. For vi ved, at den solide voldsfaglige kerneydelse og høje professionalisme, som vores krisecentre tilbyder, rent faktisk virker.
Langt størstedelen af de kvinder, der kommer på et krisecenter tilknyttet LOKK, kommer videre i et liv uden vold og det ønsker vi for alle voldsudsatte personer, uanset køn, som søger beskyttelse, voldsfaglig støtte og rådgivning på krisecentre. Ingen mennesker bør leve i et liv med vold.
