Debat: Hvorfor betragtes partnervold ikke som et folkesundhedsproblem?

Partnervold rammer 118.000 kvinder og 82.000 mænd årligt, ifølge undersøgelse fra SDU. Det er på tide at indse, at voldens konsekvenser også udgør et stort sundhedsproblem, skriver LOKK-direktør.

Angst, depression, ptsd og kronisk fysiske smerter.

Det er blot et udpluk af de mange konsekvenser af partnervold, som tusindvis af voldsudsatte må leve med. Dertil kommer de varige udviklings- og helbredsmæssige problemer, som mange børn, der vokser op i hjem præget af vold, må leve med.

Partnervold rammer 118.000 kvinder og 82.000 mænd årligt, ifølge en undersøgelse fra SDU. Samtidig ved vi, at mennesker, der har været udsat for vold, i langt højere grad end andre udvikler både psykiske lidelser og somatiske sygdomme. Internationale beregninger viser også, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af vold i nære relationer løber op i milliarder af kroner årligt, når man medregner tabt arbejdskraft, behandling, sociale indsatser og langvarigt sygefravær.

En blind plet i sundhedspolitikken
Vi burde lade os inspirere af vores naboland Norge. Her har man gennem mange år betragtet vold i nære relationer som et sundhedsproblem og har udviklet handlingsplaner og tværsektorielle strategier, hvor sundhedssektoren spiller en aktiv rolle i opsporing af vold.

Herhjemme er projektet Sammen uden vold – hvor jordemødre er blevet en del af en opsporingsindsats rettet mod gravide par – et godt eksempel på, hvordan sundhedsvæsenet kan spille en aktiv rolle i opsporingen af vold.

Det er en god start, men der er behov for en mere grundlæggende holdningsændring, hvor man i langt højere grad tænker vold i nære relationer ind som en selvstændig faktor i sundhedsanalyser, forebyggelsesstrategier og folkesundhedsplaner.

Lige nu er det en blind plet i sundhedspolitikken, som vi som samfund bør have et langt større fokus på. En del af forklaringen kan være, at vi i Danmark ganske enkelt mangler viden og forskning om voldens sundhedsmæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser af vold
Et sted at begynde kunne være det kommende Nationale Center for Forskning i Kvinders Sundhed, som regeringen lancerede for nylig med det formål at skabe mere viden om kvinders sundhed.

Statistikkerne viser tydeligt, at kvinder oftere end mænd bliver ramt af partnervold, og at volden typisk også er af grovere karakter.

Dermed er det efter LOKKs mening helt oplagt, at det nye center får til opgave at afdække de helbredsmæssige konsekvenser af partnervold mod kvinder. Det kunne bidrage til at skabe mere viden om helbredseffekterne af volden – og ikke mindst til at anerkende partnervold som en væsentlig faktor for kvinders sundhed.

Hvis vi virkelig vil styrke forskningen i kvinders sundhed, skal vi turde se volden som en del af forklaringen på de fysiske og psykiske sygdomme, mange kvinder kæmper med.

Tid til at tænke på tværs
Partnervold er ikke kun et socialt problem, som vi kan tænke på som noget, der rammer ‘særligt udsatte’ målgrupper. Det bør betragtes som et strukturelt problem med store konsekvenser, der rammer tusindvis af danskere og koster samfundet dyrt – både menneskeligt, økonomisk og arbejdsmarkedsmæssigt.

Udover at skabe mere viden om voldens sundhedsmæssige konsekvenser er det nye forskningscenter også en oplagt mulighed for at skabe grundlag for den nødvendige prioritering af det voldsforebyggende arbejde i både civilsamfundet og den offentlige sektor.

Det er oplagt, at man inddrager erfaringer og viden fra de voldsfaglige organisationer og de fagfolk, der i praksis beskæftiger sig med voldsudsatte. LOKK og landets krisecentre står klar til at bidrage med den viden og erfaring, de har fra deres praksis.

Jeg er overbevist om, at hvis man fra politisk hold får øje for den store og i dag næsten usynlige regning, som vi betaler i blandt andet sundhedssystemet for konsekvenserne af partnervold, så vil det blive sværere at henvise os, der forsøger at forebygge og afhjælpe dem til de meget beskedne puljer og SSA-midler, der årligt fordeles på området.

Vi bør se vold i nære relationer for det, det er: En omfattende udfordring for samfundet og for folkesundheden – og en udfordring, vi som samfund kun kan løse i fællesskab.

 

Du kan læse debatindlægget hos Socialmonitor her