Debatindlæg: Børn på krisecentre falder mellem systemets stole

Ny rapport fra Børns Vilkår viser, at voldsudsatte børn mangler systematisk hjælp. Krisecentrene bør i højere grad indtænkes i en helhedsorienteret indsats til at hjælpe voldsudsatte børn.

Et stigende antal voldsudsatte børn kommer på krisecenter ifølge Danmarks Statistik. Det er børn, der sammen med deres forælder, er flygtet for at komme i sikkerhed – og som har brug for en solid voldsfaglig indsats for at få bearbejdet den vold, de har overværet og været udsat for – ofte igennem længere tid.

I praksis møder krisecentrene mange børn, som allerede har haft kontakt med det sociale system, længe før de kommer på krisecenter – børn, der har været genstand for underretninger og indsatser, men som alligevel har levet i utryghed over længere tid.

Børn på krisecentre mangler klare rettigheder
Den nye rapport fra Børns Vilkår ’Vold i hjemmet – får børnene hjælp?’ bekræfter desværre, at alt for mange voldsudsatte børn bliver svigtet af systemet og ikke får den hjælp, de har behov for. Tallene taler deres tydelige sprog: 37 procent af børn får ikke socialfaglig hjælp, selvom en forælder er sigtet for vold mod barnet, og 66 procent står uden hjælp, når volden har været rettet mod en forælder eller mod søskende. Samtidig viser rapporten, at kommunen i 65 procent af sagerne har modtaget mindst én underretning, før volden fandt sted.

Eva Bertelsen er konstitueret direktør hos LOKK. Foto: Ida Wang

Rapporten understøtter dermed det triste faktum, at alt for mange voldsudsatte børn i Danmark bliver svigtet af systemet. Det gælder også de omkring 2.500 børn, der hvert år kommer på krisecenter. Disse børn har i dag ganske få lovsikrede rettigheder, når de kommer på krisecenter. Der følger ikke øremærkede takstmidler med til det faglige arbejde med de voldsudsatte børn, hvilket giver krisecentrene ujævne og ulige muligheder for at yde den børnefaglige indsats, som børnene har behov for.

Behov for børnefaglig indsats på krisecentre
Allerede i 2019 viste LOKK’s krisecenterstatistik, at 93 procent af børnene på krisecenter enten selv havde været udsat for vold i hjemmet eller havde oplevet vold mod deres mor eller søskende. Forskningen viser entydigt, at det har lige så alvorlige psykiske konsekvenser for børnene at opleve vold i hjemmet, som det har at blive direkte udsat for vold.

Derfor skal voldsudsatte børn, der kommer på krisecenter, selvfølgelig have lovsikret ret til en solid, voldsfaglig indsats både under og efter deres ophold. I LOKK er vi godt i gang med at udvikle og styrke den børnefaglige praksis, der kan understøtte de voldsfaglige indsatser for disse børn, der kommer på krisecenter. Samtidig er det en helt central mærkesag for LOKK at få styrket rettighederne for børn på krisecenter, så hjælpen ikke afhænger af lokale prioriteringer eller økonomiske rammer.

Krisecentrene bør indgå systematisk i den samlede indsats
Rapporten fra Børns Vilkår udstiller også behovet for, at der tænkes langt mere helhedsorienteret i indsatserne til voldsudsatte børn. Det gælder ikke mindst tiden efter opholdet på krisecenter, som ofte er en særdeles sårbar periode. Her skal børnene forsøge at etablere sig igen og skabe en ny hverdag – ofte i nye omgivelser og med brudte relationer og store følelsesmæssige belastninger.

Krisecentrene spiller en helt central rolle i at gribe og støtte voldsudsatte børn. Det ville være helt oplagt i højere grad at indtænke krisecentrene i en helhedsorienteret voldsfaglig indsats til børnene – også efter deres ophold på krisecenter.

Hvis vi som samfund mener alvorligt, at voldsudsatte børn har ret til hjælp og støtte, skal hjælpen være helhedsorienteret, sammenhængende og af høj kvalitet. For voldsudsatte børn må indsatsen ikke stoppe ved krisecenterets dør, men fortsætte i et forpligtende samarbejde mellem krisecentre og kommuner.

 

Du kan læse debatindlægget hos Socialmonitor her.