Debatindlæg i Socialmonitor: Faste takstlofter på landets krisecentre vil få store negative konsekvenser

Det vil begrænse krisecentrenes mulighed for at yde de nødvendige faglige indsatser til voldsudsatte, hvis det bliver politisk besluttet at indføre et udifferentieret takstloft for landets krisecentre, mener Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK.

Et stigende antal voldsudsatte voksne søger hjælp og beskyttelse på landets krisecentre. Sådan har tendensen været siden 2017, og antallet af krisecentre er også vokset betydeligt siden da.

I 2023 var der således cirka 3.000 kvinder og 2.600 børn, som kom på krisecenter og modtog beskyttelse, rådgivning og støtte til at bryde fri af volden.

At efterspørgslen er fulgt med kapacitetsudvidelsen vidner om, at der fortsat er et behov – hvilket også belyses i SocialstyrelsensVive’s og senest Eurostats tal om forekomsten af vold i det danske samfund.

Sidste år blev lovgivningen også ændret således, at alle køn nu har fået adgang til et krisecenterophold.

Derfor er det helt forventeligt, at man også fremadrettet vil se stigende udgifter til sektoren.

Ikke på bekostning af kvalitet

Der har siden 2022 været politiske drøftelser om de stigende udgifter til sociale tilbud med selvhenvenderprincip, som udgør en særlig styringsmæssig udfordring for kommunerne.

Tranæs-udvalget anbefalede derfor i deres rapport i april 2024 at indføre takstlofter på tilbud med selvhenvenderprincip – altså herberger og krisecentre.

Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK

Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK

Jeg forstår naturligvis godt kommunernes behov for at kunne styre omkostningerne på socialområdet og ikke mindst det politiske ønske om at få et større økonomisk overblik over de stigende udgifter på området.

Men man skal tænke sig meget grundigt om i forhold til at indføre sådanne takstlofter, da det kan have store konsekvenser for sektoren – ikke mindst for de mange voldsudsatte, der søger hjælp og beskyttelse på krisecenter til at bryde med volden.

Konsekvenser af takstloft

Der er en lang række mulige konsekvenser ved at indføre et fast takstloft:

Et udifferentieret takstloft vil udfordre de specialiserede krisecentre, som tager imod nogle af de meget udsatte mennesker, som ellers ofte ender mellem to stole i systemet. Det drejer sig blandt andet om voldsudsatte, som også kæmper med misbrug eller psykiatriske diagnoser, og det kræver specialiseret sundhedsfaglighed at tilbyde dem relevante indsatser.

I LOKK er vi også stærkt bekymrede for, hvad et udifferentieret takstloft vil gøre ved krisecentrenes muligheder for at levere de vigtige børnefaglige indsatser til det stigende antal børn, som hvert år følger med deres forælder på krisecenter. Hovedparten af børnene har overværet eller været udsat for vold, og derfor er det vigtigt, at en ny takstmodel gør det muligt at investere i faglig udvikling af børneindsatser.

Den nuværende praksis for takstdannelse og budgetgodkendelse er uklar, når det kommer til børneindsatser, og det burde være oplagt, at man råder bod på dette, når man ser på takster i bred forstand, så det ikke er op til den enkelte kommune eller tilsynsførende at afgøre, hvorvidt børn fortjener en voldsfaglig indsats og værdige rammer, mens de er på krisecenter.

Presser små krisecentre

Endelig er vi også meget bekymrede for, at et udifferentieret takstloft vil presse de små krisecentre, som med få pladser og dermed et lille takstgrundlag bliver meget sårbare over for udsving i belægningsgraden.

Det er særligt i yderområderne af Danmark, at vi kan få vanskeligt ved at sikre adgang til hjælp på krisecenter, hvis et udifferentieret takstloft bliver indført uden skelen til de særlige vilkår, der gælder her.

Lad ikke snævre økonomiske hensyn gå ud over målgrupper, som særligt har brug for samfundets hjælp i en begrænset periode – en hjælp, som vi ved virker!

Fra politisk hold bør man tage ansvar for den kapacitets-og målgruppeudvidelse af krisecentersektoren, man selv har ønsket og ikke lade det gå ud over tilgængeligheden eller kvaliteten af de faglige indsatser, som alle voldsudsatte har ret til.

Du kan læse debatindlægget i Socialmonitor her.

Andre nyheder