En trumf på hånden: Gruppeforløb giver voldsudsatte børn redskaber til at føle, regulere og sætte grænser

KLUB TRUMF giver et trygt rum til voldsudsatte børn. Her mødes de om vejrtrækningsøvelser, leg og samtaler, der skal hjælpe dem med at forstå og regulere deres følelser. 

Heidi Juhl og Mai-Britt Hadberg begynder med en vejrtrækningsøvelse hver onsdag, når de som gruppeledere afholder KLUB TRUMF - et pilotprojekt på Esbjerg Hovedbibliotek, cirka 500 meter væk fra krisecentret, hvor de begge arbejder. 

Navnet på projektet er ikke tilfældigt.  

“Det skulle lyde positivt. At have en trumf på hånden er ofte dem, der spiller os gode,” siger Mai-Britt Hadberg, socialrådgiver. 

Med KLUB TRUMF stræber Heidi Juhl og Mai-Britt Hadberg efter at give børn et rum til at tale om deres oplevelser, da voldsepisoderne ofte er noget, de har fortiet. Men de søger også at udfylde et tomrum, da der på nuværende ikke findes nogen systematiserede efterværnstilbud eller gruppeforløb målrettet børn og unge, på trods af voldens konsekvenser. 

“Det var vigtigt for os, at børnene netop fik et sted, hvor de kunne tale om deres oplevelser med andre, der har samme erfaringer med vold. At være voldsudsat kan medføre ensomhed og andre alvorlige psykiske konsekvenser,” siger Hedi Juhl, børnefaglig pædagog på Esbjerg Krisecenter. 

Følelser og selvregulering på skemaet 

I KLUB TRUMF laver gruppelederne vejrtrækningsøvelser med børnene. Valget er ikke tilfældigt. At arbejde med børnenes nervesystem er en vigtig del af deres helingsproces, ifølge Heidi Juhl og Mai-Britt Hadberg. Til formålet har de “Vejrtrækningsbogen” med nyttige øvelser. 

Børn, der har været udsat for vold, har større risiko for blandt andet psykisk sygdom, ifølge en rapport fra Vive. Når Heidi Juhl og Mai-Britt Hadberg arbejder med børnenes nervesystem, kan det mindske risikoen for psykisk sygdom senere i livet.  

“Hvis du er bekendt med dine følelser og i stand til at regulere dig selv, vil du have en lettere tilgang til livet og få en bedre forståelse for dine reaktioner og derefter handle hensigtsmæssigt efter dem,” siger Heidi Juhl.  

Netop fordi undertrykte følelser ofte ligger til grund for psykiske diagnoser, er det vigtigt, at vi får talt om vores følelser og mærket efter i os selv. På den måde kan vi nemlig reducere risikoen for sindslidelser, forklarer hun. 

For at hjælpe børnene med selvregulering introducerer KLUB TRUMF dem også til følelser gennem teori, tilpasset deres niveau. Børnenes håndbog er inddelt i forskellige temaer, som gennemgås med børnene, blandt andet glæde, vrede, frygt og tristhed. Børnene tegner, hvor i kroppen den pågældende følelse sidder, og gruppelederne indleder derefter en leg, som lægger sig op ad følelsen. De leger for at lege med nervesystemet og stopper op midt i legen for at få børnene til at mærke efter i sig selv. 

Til at beskrive intensiteten af en følelse bruger de i KLUB TRUMF et skalasystem, der udgøres af gummimåtter med tallene 1-10 illustreret på. Med skalaen opnår børnene en forståelse af, at deres følelser ikke er farlige, selvom de kan synes intense. Her kan de sammenligne deres følelsesmæssige tilstand med tidligere episoder og dermed forholde sig undersøgende til følelserne. Voldsudsatte børn forbinder eksempelvis ofte vrede med fare. Derfor er der en mening bag den undersøgende tilgang: 

“Børnene skal vide, at de har brug for alle følelser,” siger Mai-Britt Hadberg. 

Bo som pædagogmedhjælper og følelsesfortolker 

Til at assistere dem har gruppelederne Bo, KLUB TRUMFs “pædagogmedhjælper”. En karakter skabt af samarbejdspartneren FACE:IT, og som også indgår i materialerne til ”Bo på krisecenter”, et samtaleværktøj udarbejdet af Esbjerg Krisecenter og FACE:IT, som anvendes på cirka 30 krisecentre i landet. Bo udleveres til børnene i KLUB TRUMF i form af en magnettavle, hvorpå de kan ændre hans ansigtsudtryk, og indgår også i børnenes håndbog. Han er relaterbar og rummer genkendelighed, men har også en særlig funktion i form af eksternalisering: 

“Det er ikke altid til at vide, om børnene taler om sig selv, eller om de taler om Bo. Nogle gange kommer de til at sige ‘mig’, og nogle gange siger de ‘Bo’ i en fortælling. Hvis man er ked af det eller vred, er det rart at have Bo til at vise følelsen og fortælle, hvad der er svært, fremfor at de selv skal blotte sig selv,” siger Heidi Juhl.  

Som udgangspunkt italesætter gruppelederne ikke den vold, de deltagende børn har oplevet. Det skal ske på børnenes egne præmisser. 

Gennem leg og arbejde med nervesystemet kommer de svære samtaler også op til overfladen. Et nyligt eksempel er, da børnene får kendskab til gruppeledernes arbejdsplads. Det afføder en samtale om, at alle børnene har det til fælles at have boet på krisecenter, og hvordan de har oplevet det. 

Børnene kan altid sige fra, hvis ikke de ønsker at fortælle eller deltage i en aktivitet. KLUB TRUMFs vigtigste koncept er Nej tak-kortene. Et sæt kort, der illustrerer forskellige måder at sige fra på. Med afsæt i disse lærer børnene om grænsesætning. 

“At lære at sætte grænser er netop vigtigt for voldsudsatte, da deres grænser er blevet spoleret sådan, at det kan være svært at sætte dem,” siger Heidi Juhl.

Et rum til spejling og tryghed 

KLUB TRUMF faciliterer et rum for voldsudsatte børn, der kan møde andre med lignende oplevelser: 

“Mit barn kom ud efter første møde og fortalte mig, at han nu havde mødt andre børn, som også havde boet på krisecenter ligesom os. Det var stor en lettelse for ham at finde ud af, fordi han netop ved, at et krisecenterophold ikke er noget, alle har prøvet,” siger Christina Holck, hvis børn deltager i KLUB TRUMF. 

Netop denne oplevelse af at spejle sig i andre er det allervigtigste for Christina Holck og hendes børn i forbindelse med deltagelsen: 

“Jeg kunne mærke, at mit barn nu vidste, at det var okay at tale højt om, selvom det er et sårbart emne,” siger hun. 

KLUB TRUMF giver hendes børn et trygt rum til at tale om svære emner på deres egen måde, hvor aktiviteter og samtaler især hjælper det ældste barn med at bearbejde traumer. Samtidig har det lært dem, at de ikke er alene med deres oplevelser, og hun er tryg ved at have valgt projektet for sine børn. 

Kenneth Stæhrs to børn deltager også i KLUB TRUMF: 

“De kommer hjem hver onsdag og siger, at de er glade for det og får noget ud af det. Vi bruger vejrtrækningsøvelserne derhjemme og resten af Bo-materialet på både gode og dårlige dage,” siger han og tilføjer, at de med deltagelsen er blevet bedre til at sætte ord på deres følelser, især savn. 

Kenneth Stæhrs børn kan spejle sig i de andre børn, da de også har oplevet en krise, og får også et fællesskab ud af deltagelsen. 

Kenneth Stæhr er heller ikke i tvivl om, hvad KLUB TRUMF giver ham: 

“Jeg får at vide, at jeg har nogle søde børn, som jeg er en god far overfor. Det, at gruppelederne kan se, at mine børn trives, betyder meget for mig. Og hvis mine børn får noget ud af KLUB TRUMF, så gør jeg også.” 

Børnene, der deltager i KLUB TRUMF, får udleveret en håndbog, som de laver øvelser i.

KLUB TRUMF har tre arbejdsbøger: Vejrtrækningsbogen, Håndbog for børn og unge og Håndbog for forældre.

Nej tak-kortene viser forskellige måder at sætte grænser på.

Mai-Britt Hadberg (stående) og Heidi Juhl (siddende) er gruppeledere i KLUB TRUMF. De arbejder begge på Esbjerg Krisecenter.

Børnene bruger blandt andet Bo-magnetavlerne til at beskrive deres humør.

At sætte spor i børnenes fortælling

Til slut tjekker Heidi Juhl, Mai-Britt Hadberg og børnene ud med en vejrtrækningsøvelse og med farvelplakaten, hvor børnene selv vælger deres afskedsgestus. Hvert møde forløber ens. Forudsigelighed og struktur er vigtigt for børnene. Især i mødet med børn, hvis nervesystem kan være uro. 

“De børn, vi møder, er så modige og tillidsfulde overfor os,” siger Heidi Juhl, og Mai-Britt Hadberg istemmer.   

Gruppelederne kan mærke, at børnene udvikler sig positivt under forløbet, men de har store forhåbninger for den fremadrettede virkning af forløbet: 

“Jeg håber på, at vi kan være med til at sætte et aftryk i forhold til børnenes narrative fortælling, selvom det måske ikke kan ses her og nu, men at det kan hjælpe dem i svære situationer senere i livet,” siger Mai-Britt Hadberg. 

Et forløb er allerede gennemført, og her er reaktionerne fra børnene udelukkende positive. En har fået det bedre af at deltage, og en anden har lært at sige mere fra og mærke efter i forhold til sine grænser, viser børnenes evaluering af pilotprojektet. 

Heidi Juhl og Mai-Britt Hadberg håber på, at andre relevante aktører vil lade sig inspirere af pilotprojektet. Derfor ligger det materiale, der anvendes til møderne, tilgængeligt på Esbjerg Krisecenters hjemmeside. 

Læs mere om KLUB TRUMF: Klub TRUMF – Esbjerg Krisecenter