Faglig Kvalitet i mødet med børn på krisecentre

En af LOKKs mærkesager er at sikre bedre rettigheder til børn på krisecentre. Som loven er i dag, har børn, der kommer på krisecenter, nærmest ingen lovsikrede rettigheder til at modtage en voldsfaglig indsats, og det er op til det enkelte krisecenter at prioritere en børnefaglig indsats ud fra de eksisterende takstmidler.

Udover at sikre børns ret til børnefaglige indsatser, er LOKK i gang med at udvikle den børnefaglige kvalitet i krisecenterpraksis. Charlotte Steenbjerg, der er børnerådgiver på Silkeborg Krisecenter, har bidraget til udviklingsarbejdet om en kvalitetsmodel til det faglige arbejde med børn på krisecentre - et projektsamarbejde mellem LOKK og RådgivningsDanmark. LOKK har talt med Charlotte Steenbjerg om vigtigheden af børnefaglig kvalitet på krisecentre.

Hvad er børnefaglig kvalitet?

Det kræver 30 A4-sider at forklare, hvad børnefaglig kvalitet er. Da indsatsen er så kæmpestor, kan man ikke besvare spørgsmålet på den måde. Hvis man skal lave kvalitet i en indsats for voldsudsatte børn, er der mange parametre, der skal spille sammen. Det handler om alt fra, hvordan vi tager imod børnene ved deres ankomst, til hvordan vi har indrettet vores lokaler og til selve børnesamtalen. Det kredser om det enkelte barn, men også om det pædagogiske fællesskab. Omfanget af den kvalitetsmodel, vi har udarbejdet, vidner netop om, hvor store konsekvenser vold i de nære relationer har for børn, og det handler om at møde barnet i behovet.

Hvorfor er der behov for en kvalitetsmodel til det faglige arbejde med børn?

En børnefaglig indsats er nødvendig. Når den voldsudsatte forælder er i dyb krise, kan barnet føle sig alene. Det har store konsekvenser for barnet. De børn, der kommer på krisecenter, har brug for en daglig pædagogisk indsats og støtte omkring dem. Ti psykologsamtaler er derfor slet ikke nok og kan ikke stå alene. Som praktiker kan jeg se, at arbejdet med børn virker, og at børnene i kraft af dette arbejde trives og får det bedre. Børnene oplever ofte uro og utryghed ved ankomsten, men bliver roligere og kan fokusere på at være børn. Gennem børnesamtaler og beroligende teknikker hjælper vi dem med at håndtere deres traumer, mens hele familien finder sikkerhed og ro på krisecentret.

Hvorfor har I på Silkeborg Krisecenter valgt at deltage i udviklingsarbejdet af kvalitetsmodellen?

Vi tilmeldte os som et af de ti krisecentre, da vi syntes, at en kvalitetsmodel til arbejdet med børn både lød spændende og relevant. Jeg så det også som en mulighed for at sætte et politisk fokus på, hvor vigtig en indsats arbejdet med voldsudsatte børn er, og hvor meget det kræver. Efter at have deltaget har vi ændret vores fokus på børn. Børnene har nu deres eget punkt på dagsordenen på vores faglige møder, og vi har fået større opmærksomhed på deres generelle trivsel. Vi har også holdt pædagogiske dage, hvilket skabte refleksion over vores egne børneindsatser. Jeg er blevet fagligt klogere.

Hvordan har den børnefaglige indsats ændret sig på Silkeborg Krisecenter, fra da du begyndte til nu?

Der var ikke en beskrevet voldsfaglig indsats til børn, da jeg begyndte på Silkeborg Krisecenter for 17 år siden. Jeg passede blandt andet børnene, når deres mødre var til møder, og lavede forskellige aktiviteter med dem. Dengang var børns respons på traumer ikke udbredt viden. I samarbejde med andre børnerådgivere på landets krisecentre udformede vi en børnefaglig indsats. Vi mødtes i erfaringsgrupper, hvor vi sparrede med hinanden. I takt med at der kom mere viden om, hvilken påvirkning direkte og indirekte vold har på børn og deres udvikling, har mit eget fokus været på selve børnesamtalen. Her er børnenes fortælling og narrativ netop i centrum, fordi jeg oplevede, at mødrene havde svært ved at regulere dem selv og give plads til deres børn på grund af den vold, de havde været udsat for.

Hvordan får vi styrket den børnefaglige kvalitet i krisecentersektoren?

Det handler først og fremmest om at prioritere børneindsatsen. Der skal tilføres midler. Hvis krisecentre vil have børn boende, skal de leve op til en bestemt standard og godkendes til at lave børneindsatser. Man kan tilmed kigge på at ændre §109 i Serviceloven, så loven også ville omfatte børnene. Kvalitetsmodellen skal desuden være et fagligt internt værktøj, så krisecentrene kan kigge deres kvalitet igennem og skal sikre ensartet viden blandt fagfolk. Generisk kvalitet til arbejdet med voldsudsatte børn kræver også det rigtige personale, politisk prioritering samt finansiering til at kunne løfte det, en kvalitetsmodel til det faglige arbejde med børn skal kunne.