Fravær af kvinder på krisecentre vækker bekymring
Krisecentre uden for de større byer oplever et fald i antallet af kvinder, der søger på krisecenter under den nuværende nedlukning. Det står i stærk kontrast til, at der har været en stor stigning af vold mod kvinder i hjemmet under Coronakrisen – både i Danmark og resten af verden. Mange voldsudsatte kvinder og deres børn lever under nedlukningen sammen med deres voldsudøver 24/7, og det kan gøre det svært for kvinderne at række ud. Det bekymrer krisecentrene.
På mange kvindekrisecentre er bekymringen mærkbar. Med erfaringen fra forårets nedlukning i baghovedet, ved krisecentrene om nogen, at volden under Coronakrisen er steget, og at den desværre er både mere hyppig og mere grov end normalt. Derfor givet det også ondt i maven, når der som nu er flere ledige pladser end normalt på flere af krisecentrene uden for de største byer.
Mange voldsudsatte kvinder og deres børn lever under nedlukningen sammen med deres voldsudøver 24/7, og det kan være grunden til, at det er sværere for kvinderne at søge hjælp, da de ikke har samme muligheder for at komme udenfor eller være alene hjemme væk fra deres voldelige partner. Samtidig har pårørende, netværk, fagfolk osv. under nedlukningen ikke samme mulighed for at blive opmærksomme på mistanke om vold i hjemmet.
Kamilla Bjørn Drøidal, direktør i LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre siger: ”Det er en bekymrende udvikling, at færre kvinder uden for de større byer søger på krisecenter. Især fordi vi ved, volden under nedlukningen er steget. Erfaringerne fra sidste nedlukning viste desværre, at kvinderne havde været udsat for mere massiv, intens og grov vold. Der er ingen tvivl om, at kvinderne har behovet og i særlig høj grad her under nedlukningen, men vi har svært ved at nå dem, og de har svært ved at nå os.”
Derfor råber kvindekrisecentrene nu vagt i gevær og gør, hvad de kan for at nå ud til kvinderne. Ud over at bruge sociale medier til at sprede budskabet, deler flere kvindekrisecentre materiale ud til fx Matas, Borgerservice, nærpoliti etc., i håb om, at kvinderne eller deres omgangskreds eller pårørende ser materialet der.
Kamilla Bjørn Drøidal siger: ”Vi har denne opfordring til alle voldsudsatte kvinder: Tøv ikke med at søge hjælp, uanset om volden er fysisk eller psykisk. Der er hjælp at hente, og der er plads på krisecentrene landet over. Du kan ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 døgnet rundt og få rådgivning eller få at vide, hvor der er plads på et krisecenter.”
Og til pårørende, naboer eller andre, der har mistanke om, at der er vold i hjemmet, lyder råder fra krisecentrene: Ræk ud, hvis du har en mistanke. Kom frem med din bekymring, selvom det kan være rigtig svært. Det kan være, du skal udtrykke din bekymring flere gange. Vis omsorg og spørg, til hvordan kvinden har det. Fortæl at du er bekymret, og oplys om, hvilken hjælp, hun kan få. Og husk at det aldrig er kvindens egen skyld, og at det kan være en lang og svær proces for en kvinde at forlade sin voldsudøver.
Krisecenterets råd til kvinder, der lever i et forhold med vold
Krisecentrene er åbne og har plads, hvis du har brug for det:
- Ring til dit nærmeste krisecenter, se telefonnummeret på lokk.dk
- Ring til Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888. De sidder klar til at hjælpe alle døgnets timer
- Du kan møde op på et krisecenter og bede om hjælp, men ring først
- Du kan kontakte en ven eller familie og bede dem om at ringe til krisecenteret eller Lev Uden Volds hotline på 1888
- Pak en taske, så du er klar til at komme af sted hurtigt, ring til 1888, de ved, hvilke krisecentre der har plads
- Hvis du er i akut fare, skal du ringe til politiet på 112
Fakta om vold mod kvinder og børn i nære relationer
Mindst 70.000 kvinder er hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, 38.000 er udsat for fysisk vold, og flere end 30.000 børn er vidne til vold i hjemmet. Det kan være lige så skadeligt for børnene at overvære volden som selv at være genstand for den.
