Høringssvar om indførelse af takstloft

Læs her LOKKs høringssvar til lovforslaget om indførelse af takstloft i krisecentersektoren.

Den 7. november 2025 modtog LOKK ”lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love i høring”. 

LOKK er en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for mere end 50 non-profit krisecentre efter servicelovens § 109. Det svarer udgør næsten alle non-profit krisecentre i Danmark.

Krisecenterindsatsen er i sin natur tværfaglig og kræver et omfattende samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer. Krisecentrenes indsats bliver stadigt mere kompleks. De voldsudsatte, der søger hjælp, har ofte mange samtidige komplekse sociale problemer og kræver en specialiseret voldsfaglig tværfaglig indsats for at rumme disse og lykkes med at hjælpe mennesker ud af volden. For at løfte krisecenteropgaven skal krisecentrene indgå i samarbejde med blandt andet kommunale sagsbehandlere (børn, voksne, udsatte, jobcenter), Familieretshuset, politi, sundhedsvæsenet (fx psykiatri, skadestuer og praktiserende læger), misbrugsbehandling, Børnehuse, skoler og dagtilbud. Denne kompleksitet stiller høje krav til faglighed, ressourcetræk til samarbejde og tværfaglig koordinering, derfor er det afgørende, at taksten understøtter den faktiske opgave, frem for at begrænse mulighederne for at give den rette hjælp.

Generelle bemærkninger

LOKK anerkender lovforslagets intention om at sikre gennemsigtighed, kvalitet og ansvarlig økonomi i krisecentersektoren. Vi har imidlertid en alvorlig bekymring for, at det foreliggende lovforslag om takstloft i værste fald kan kompromittere voldsudsattes ret til voldsfaglig støtte og rådgivning og medføre lavere kvalitet i indsatserne.

Indførelsen af takstlofter risikerer ikke at løse de problemer, som forslaget sigter efter. Tværtimod risikerer et takstloft at blive et de facto-niveau for takster i stedet for et loft (et såkaldt race to the top), uden at det samtidig forhindrer profitudtag eller anden uforsvarlig anvendelse af offentlige midler.

Kombinationen af et takstloft og risikobaseret tilsyn indebærer desuden en betydelig risiko for, at krisecentre i praksis vil være nødt til at reducere den faglige kvalitet for at tilpasse sig de økonomiske rammer, ikke mindst på de tilbud, der allerede arbejder med små økonomiske marginer. Det vil i sidste ende ramme de voldsudsatte, som har brug for en høj grad af faglig støtte og specialisering.

Behov for en differentieret takstmodel

LOKK har i processen argumenteret for en differentieret takstmodel, der tager højde for børns behov, storfamilier, specialiserede målgrupper og betydelige omkostningsforskelle, som i langt højere grad vil kunne sikre økonomisk styring uden at underminere kvalitet og tilgængelighed.

Det er positivt, at lovforslaget rummer mulighed for undtagelser fra takstloftet på herbergsområdet for veteraner. LOKK opfordrer kraftigt til, at der tilsvarende indføres mulighed for undtagelser for krisecentre, der modtager særligt udsatte målgrupper.

Vi har opfordret til:

• En differentieret takstmodel, der tager højde for børns behov, storfamilier, specialiserede målgrupper (fx aktivt stofbrug, psykiatriske problemstillinger, funktionsnedsættelse, æresmotiverede sager) og for de store omkostningsforskelle, der følger af geografi, bygningsforhold og smådriftsulemper.
• Et løbende tilsyn, der fokuserer på kvalitet i indsatserne med udgangspunkt i en fagligt målrettet kvalitetsmodel.
• Et opgør med profitudtag på selvmødertilbud.

Manglende hensyn til specialiserede tilbud

Lovforslaget forholder sig utilstrækkeligt til de krisecentre, der løfter specialiserede opgaver. Disse tilbud arbejder med nogle af de mest udsatte borgere i Danmark: Voldsudsatte med psykiatriske lidelser, stofbrug, funktionsnedsættelse eller æresrelaterede problematikker.

Et takstloft risikerer at gøre det økonomisk umuligt at fastholde disse specialiserede indsatser, som kræver flere medarbejdere, ekstra sikkerhed, særlige fysiske rammer, sundhedsydelser og tæt koordination med psykiatri, misbrugsbehandling og politi. Det begrænser også incitamentet for innovation på feltet og derved udvikling af nye relevante tilbud. Eksempelvis mangler der i dag relevante tilbud til voldsudsatte med funktionsnedsættelse.

Vi mener, at lovgivningen bør sikre, at specialiserede tilbud fortsat kan eksistere og udvikle sig, både af hensyn til målgrupperne og af hensyn til borgerne, som har brug for adgang til tilbud målrettet deres behov.

Børnene mangler fortsat en selvstændig plads i modellen

Det er positivt, at der foreslås en forhøjet takst for familier med mere end to børn. Men ordningen er ikke tilstrækkelig. Der bør også være mulighed for forhøjet takst, når:

• der er tale om store børn, fx teenagere, der har behov for eget værelse
• børn har særlige behov, fx stærk mistrivsel, udviklingsforstyrrelser
• familier, som kræver flere pædagogiske og socialfaglige ressourcer end de nuværende rammer tillader
• familier, som har mere end 4 børn

Dette handler ikke kun om plads. Børneindsatsen på krisecenter kræver tid og specialiserede medarbejdere for at kunne lykkes, herunder fokus på sikkerhed, underretninger, myndighedssamarbejde og yderligere tværfaglig koordination med fx Børnehuse, familieretssystemet, dagtilbud og skoler. Lovforslaget understøtter ikke tydeligt nok, at børnene på krisecenter, som i dag tæller op mod 2.700 årligt, har selvstændige behov for en individuel indsats.

I LOKK vil vi gerne opfordre til, at man skaber mulighed for at yde helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i den samlede families behov. Ellers kan det i praksis føre til, at storfamilier eller familier med børn med særlige behov afvises, eller at krisecentrene tvinges til at reducere deres børnefaglige normering.

Herberg (§ 110)

Vi er opmærksomme på, at den forslående kapacitetsstyring og udbudsmodel på § 110-området ikke er gældende for krisecentrene § 109. I LOKK er vi dog bekymret forkonsekvenserne af den markant strammere styring af herbergerne gennem driftsaftaler, udbud og kapacitetsstyring.

En omfattende regulering på §110-området risikerer at skabe unødigt bureaukrati og usikkerhed for non-profit tilbud med få ressourcer, og den kan få utilsigtede konsekvenser for kvaliteten og stabiliteten i driften. For de kombinerede krisecenter/herberg-tilbud, kan forskellige styringslogikker desuden skabe uklarhed og gøre det vanskeligere at planlægge driften og sikre sammenhæng for borgerne.

Afslutning

Aftaleteksten lægger op til politisk opfølgning på kapacitet og kvalitet, hvilket i udgangspunktet er positivt. Men det er afgørende, at opfølgningen reelt inddrager erfaringer fra feltet, og at der ikke indføres yderligere kapacitetsstyringstiltag. Sektoren har allerede gennemgået store forandringer, og fremtidige justeringer skal ske i samarbejde.

Efter vores vurdering bør lovforslaget justeres, så det både sikrer økonomisk styring og rammesætter kvaliteten i indsatsen, når man arbejder med voldsudsatte og deres børn.

LOKK bidrager meget gerne til det videre arbejde, herunder til konkretisering af en differentierede takstmodel samt til udviklingen af kvalitet på krisecentrene i Danmark. LOKK kan konkret bidrage med kriterier for specialisering, kvalitetsudvikling og beskrivelser af indsatsen til voksne og børn på krisecenter.