Hvem skal holde øje med kvaliteten på landets krisecentre?

KL og regeringen lægger i den nye delaftale op til, at Socialtilsynets rolle skal begrænses. Spørgsmålet er så, hvordan vi fremadrettet sikrer, at alle voldsudsatte personer får tilbudt en solid voldsfaglig indsats på landets krisecentre.

Socialtilsynets rolle med at sikre solide faglige tilbud til udsatte borgere har været genstand for diskussion i en god rum tid. På krisecenterområdet har vi i LOKK, siden Socialtilsynet blev oprettet, slået på tromme for, at den kvalitetsmodel, som Socialtilsynet benytter, når de vurderer krisecentrenes arbejde og godkender oprettelsen af nye krisecentre, skal være krisecenterspecifik. Det vil sige, at den burde forholde sig til de faglige kerneydelser – herunder sikkerhedsforanstaltninger – som krisecentrene leverer. Sådan forholder det sig ikke i dag. Socialtilsynet benytter den samme model, uanset om det er et krisecenter eller et botilbud for mennesker med handicap.

Vi har også undret os højlydt over, at der slet ikke føres tilsyn med krisecentrenes indsatser med børn, der opholder sig på krisecentre. Børn udgør årligt næsten halvdelen af beboerne på landets krisecentre, men eftersom de blot indskrives som medfølgende til den voksne, er de ikke lovsikret særskilte pædagogiske og voldsfaglige tilbud. Dermed er det op til det enkelte krisecenter, hvordan de prioriterer og tilrettelægger indsatser til en meget udsat gruppe af børn og unge, som kommer fra hjem med vold og pludselig befinder sig på et krisecenter med en voldsudsat forælder i krise.

 

En farlig vej at gå

Nu er Socialtilsynet så genstand for yderligere opmærksomhed. I sidste uge præsenterede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og KL en delaftale, der skal bidrage til at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde – blandt andet ved at mindske administrationsomkostningerne på området. Et af tiltagene i aftalen går på at lave en ny model for tilsynet med sociale tilbud – herunder krisecentre. I delaftalen står der, at denne nye model skal medføre et ’lavere tilsynstryk på de samlede socialtilbud’ og at der muligvis bliver tale om en afskaffelse af det lovpligtige årlige tilsyn. Som jeg læser det, så lægges der altså op til, at Socialtilsynets rolle bliver reduceret fremadrettet. Det er en farlig vej at gå, medmindre der bliver investeret i faglig udvikling og kvalitet i krisecentersektoren.

 

Behov for kvalitetssikring

Der er fri etableringsret til oprettelse af krisecentre i Danmark. Det vil sige, at alle i princippet kan etablere et nyt krisecenter og dermed indlogere voldsudsatte personer på krisecenteret. Det er indtil videre sådan, at socialtilsynet giver den endelige godkendelse til at drive krisecenter og efterfølgende også fører tilsyn med det pågældende krisecenter. 

Vi taler nu ind i en virkelighed, hvor der meget snart vil ske endnu en betragtelig udvidelse af sektoren og hvor nye krisecentre til mænd og personer vil åbne. Med udsigten til et begrænset tilsyn med krisecentrenes faglige indsatser, er der mere end nogensinde brug for en investering i sektorens eget kvalitetsarbejde og ikke mindst det faglige tilsyn af det.

I LOKK er vi meget optagede af, at landets krisecentre får de bedste rammer og vilkår for at kunne tilbyde voldsudsatte en solid voldsfaglig kerneydelse. Vi er også meget optagede af at udvikle og styrke kvaliteten af denne kerneydelse. Derfor er vi i gang med at udarbejde kvalitetsmodeller for det voldsfaglige arbejde på landets krisecentre.

I takt med, at sektoren vokser, vil der være et endnu større behov for at kvalitetssikre, at voldsudsatte får den indsats, de har behov for. Hvis tilsynets rolle fremadrettet bliver reduceret, skal der tilsvarende investeres i faglig udvikling og kvalitet i sektoren.

 

I LOKK står vi klar til at løfte den opgave i dialog med kommuner og tilsyn.

Andre nyheder