Ildsjæle hjælper unge kvinder videre til et liv uden vold

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre favner bredt og har mange forskellige typer medlemmer af krisecentre. Fælles for dem alle er, at de er drevet af dedikerede ildsjæle, der hver dag løfter en kæmpe faglig indsats med at hjælpe voldsudsatte til at bryde fri af volden. Det er også tilfældet hos UNG krisecenter, der har specialiseret sig i at hjælpe unge, voldsudsatte kvinder.  

Der dufter af nybagte boller og frisklavet kaffe, da vi kommer ind på Krisecenter UNG, hvor vi bliver budt hjerteligt velkommen. Bordet i opholdsstuen på krisecenteret er dækket med kanelgifler og friske jordbær.  

”Jeg skal lige have bollerne ud af ovnen, så kommer jeg”, lyder det fra Kenneth ude i køkkenet. Kenneth er ansat som socialrådgiver på UNG Krisecenter. UNG Krisecenter åbnede for knap to år siden af tre stærke kvinder: Karen, som er souschef, Marie-Louise, som er socialrådgiver og Pia, som er direktør og daglig leder. Krisecenteret specialiserer sig i at hjælpe voldsudsatte unge kvinder med at bryde fri af volden.  

”De kvinder, der får ophold her hos os, er typisk mellem 18-29 år og har været udsat for vold på mange forskellige måder. Nogle har været udsat for vold og social kontrol i familien igennem mange år, mens andre har været udsat for vold af deres partner. Vi har også kvinder, der har været i misbrug i mange år og er blevet presset ud i kriminalitet som følge af en traumatisk opvækst med vold”, fortæller Kenneth.

Stærke relationer og fællesskaber

UNG Krisecenter er udelukkende for unge kvinder. Derfor er der ikke plads til medbragte børn på krisecenteret. Det er vigtigt for krisecenteret, at de unge kvinder, der bor her, har plads til at være unge, understreger Pia Strøh, der er leder af krisecenteret. 

”Vi forsøger at skabe en almindelig hverdag for kvinderne uden at lægge alt for mange faste rammer for dem. For os er det vigtigt, at kvinderne har en tryg hverdag og et aktivt arbejds- og fritidsliv. Her bliver man heller ikke vækket tidligt hver morgen til fællesmorgenmad. Man må også gerne sove længe, hvis det er dét, man har behov for i en periode”.  

Mange af kvinderne, der får ophold på UNG Krisecenter, har haft en barsk opvækst præget af vold og utryghed. Derfor er det helt centralt, at de føler sig trygge her hos os, forklarer Pia. 

”Vi gør meget for at styrke relationen mellem personalet og beboerne. Det er vigtigt, at de har tillid til, at de kan sige alt til os. Det oplever vi heldigvis også er tilfældet. Vi gør også meget for at skabe trygge rammer for kvinderne og for at skabe et stærkt fællesskab mellem kvinderne, der opholder sig på krisecenteret.” 

Sikre og trygge rammer 

Når en voldsudsat kvinde bliver indlogeret på UNG krisecenter, bliver der lavet en risikovurderingsplan, hvilket er en del af LOKKs sikkerhedsværktøj, sammen med kvinden, hvor der først og fremmest er fokus på hendes sikkerhedssituation. Risikovurderingsplanen skal klarlægge i hvilket omfang kvinden kan fortsætte sit studie- eller arbejdsliv i sikre rammer uden at komme i kontakt med voldsudøveren. Kvinden får også tilbudt juridisk støtte, hvis der er behov for det. 

Kvinden og hendes kontaktperson udformer en opholdsplan for den pågældende kvinde, denne skal bidrage til at hun får et nyt liv uden vold efter endt krisecenterophold. En sådan opholdsplan indeholder i alt ti punkter, der også indeholder en række praktiske ting – eksempelvis et eventuelt skift af folkeregisteradresse.  

”Når vi laver denne opholdsplan, gør vi det sammen med den pågældende kvinde. De er selv med til at definere de mål, de skal nå mens de er her, og hvilken behov for støtte de har brug for til at nå de mål. Og så indeholder planen selvfølgelig også det der er vores kerneopgave her på stedet – nemlig samtaler omkring volden”, fortæller Kenneth.  

Hjemlig og tryg atmosfære  

På UNG Krisecenter anvender man den såkaldte Response Based Practice, som kort fortalt er en meget dialogbaseret tilgang i det voldsfaglige arbejde. UNG Krisecenter skriver på sin hjemmeside lidt om Response Based Practice: 

Et af de grundlæggende principper er at alle mennesker har handlekraft samt at voldsudsatte handler rationelt og altid gør modstand mod volden. Ofte har voldsudsatte kvinder en opfattelse af at de ikke har gjort modstand, og dette er med til at give dem følelser af skyld og skam, en opfattelse af at de har medansvar for volden samt en følelse af værdiløshed fordi voldsudsættelsen er fornedrende og ydmygende. Formålet med at sætte fokus på kvindernes modstand er derfor at fjerne skyld og skam, lægge alt ansvar på voldsudøveren samt bevare kvindens værdighed. Værdighed er et centralt begreb i metoden. 

Denne dialogbaserede tilgang kan kun fungere, hvis kvinderne har tillid til personalet og har en god relation til dem, hvilket personalet på UNG Krisecenter gør meget for at skabe, forklarer Pia og Kenneth. 

 ”Vi er meget sammen med kvinderne. Vi laver rigtig mange sociale ting sammen med dem. Kvinderne laver selv mad og så spiser vi sammen til frokost og af og til laver vi deres yndlingsret: tarteletter. Vi griner sammen og kender hinanden rigtig godt. Vi får at vide fra kvinderne, at her er meget hjemligt og at her ikke er så institutionelt. Det er med til skabe tryghed, tillid og et godt fællesskab og det er vigtigt i det faglige arbejde med kvinderne”. 

     

   

Du kan læse mere om UNG Krisecenter på deres hjemmeside: https://www.ungkrisecenter.dk/ - er du selv udsat for vold eller har du kendskab til en person i din omgangskreds, der er udsat for vold, så kan du altid ringe til den nationale hotline hos Lev Uden Vold på 1888, der kan give dig hjælp og rådgivning til at bryde fri af volden.  

Se billederne af bl.a. et værelse og en stue hos UNG krisecenter her ⬇︎