Interview med formand for LOKK ifm. Kvindernes Kampdag 8. marts 2021
I anledning af Kvindernes Kampdag fortæller LOKKs formand, Karin Gaardsted, her, hvad kampdagen betyder for hende. Karin oplever, at kampdagen kan have forskellig betydning fra kvinde til kvinde, bl.a. afhængig af ens alder. Den voldsudsatte kvinde kæmper sin kamp derhjemme, inden for hjemmets fire vægge – og her kan vi som kvinder stå sammen, yde omsorg og tale højt om det. Og så har Karin ændret holdning til brugen af kvoter undervejs.
Hvad betyder kampdagen for dig?
Jeg tror, det er meget forskellig, hvad kampdagen betyder fra kvinde til kvinde. Jeg møder for eksempel mange yngre kvinder, som tager det som en selvfølge, at vi har ligestilling. Og det har vi jo også i et vist omfang, men bare ikke på alle felter. For nogle af os modne kvinder er kampdagen en påmindelse om, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Der skal kæmpes for det – og det tager tid og kræfter.
Med de år, jeg har på bagen – jeg er 65 – kan jeg huske, hvordan kvinderne kæmpede for ligestilling. Det var ikke en snak om ligestilling, Det var en kamp. Den kamp har bragt os langt. Men vi står stadig tilbage med udfordringer. For eksempel løn. Vi tror, vi får lige løn for lige arbejde, men det gør vi ikke. Kvindernes livsløn er lavere end mænds. Det betyder også, at kvindernes pension generelt er lavere end mænds. Det synes jeg er et kæmpestort problem, og der er stadig et stykke arbejde at gøre.
På samme måde er det et stort problem, at kvinder er underrepræsenterede i bestyrelser og ledende stillinger. På min egen arbejdsplads, Folketinget, er der også en underrepræsentation af kvinder.
Mange lande har valgt at lave kvoter for fordelingen af mænd og kvinder. Det er noget, vi i Danmark ikke er begejstrede for. Det har jeg heller ikke selv været. Men der har jeg ændret holdning, for vi må være realistiske, det sker ikke af sig selv. Mænd udpeger mænd. Og vi kan se, at kvoter har rykket rigtigt meget i lande som Norge, Sverige og Island.
Hvad betyder kampdagen for den voldsudsatte kvinde?
Det er klart at en kvinde, der er udsat for vold i hjemmet, fokuserer på andre ting, end om der er kvinder i bestyrelser. Hun har et helt andet afsæt for kampdagen end kvinder, der ikke er udsat for vold. Den voldsudsatte kvinde kæmper sin kamp derhjemme, inden for hjemmets fire vægge.
Ca. 2.000 kvinder er hvert år på krisecenter. Men mindst 70.000 kvinder er hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, og 38.000 kvinder er udsat for fysisk vold. Så der er langt flere kvinder, der er udsat for vold, end dem vi møder på krisecentrene.
Kampdagen er en god påmindelse om, at vi kvinder kan opnå meget, når vi står sammen. Og når vi taler om de mange, mange kvinder i Danmark, der lever med vold i familien, så er der også et behov for at vi står sammen og yder omsorg for hinanden. At vi reagerer, når vi møder kvinder, der er udsat for ting, de ikke burde være udsat for. For mange af de kvinder, vi møder på krisecentrene, er slet ikke klar over, at de er udsat for vold. Volden er langsomt blevet normaliseret til at være en del af hverdagen. Kvinderne tror ofte, at det er deres egen skyld og deres eget ansvar. Her er det vigtigt at huske, at vold sker for kvinder i alle samfundslag. Voldsudsatte kvinder er stærke kvinder, der bruger mange kræfter på at overleve i et hjem med vold og på at beskytte deres børn. Så tag ikke fejl; det kræver mange kræfter at leve med vold.
Hvad er det vigtigste, kvinderne har opnået?
Det kommer selvfølgelig an på. hvor lang tid man går tilbage, Men noget af det vigtigste er, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet. At vi fik en indtjening, kunne klare os selv og blev økonomisk uafhængige af mændene. Og det er jo heller ikke tilfældigt, at mange kvinder i voldelige forhold også bliver udsat for økonomisk vold, hvor manden tager kontrol over kvindens økonomi og for eksempel nægter hende adgang til penge, eller tvinger hende til at aflevere de penge, hun tjener. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt ligestilling mellem kønnene er, og hvordan manglende ligestilling kan danne grobund for overgreb mod kvinder.
Vi er kommet langt med ligestilling i Danmark, men der er stadig mange områder, hvor kvinder oplever ikke at være ligestillede med mænd. Kampen er værd at kæmpe, og vi skal kæmpe den sammen, hjælpe hinanden og blive ved med at lægge pres på de politiske system, som kan lovgive for retfærdig og nødvendig ligestilling.
Karin er, ud over at være formand for LOKK, p.t. også stedfortrædende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Er du kvinde og udsat for vold eller kender du en kvinde, du tror er udsat for vold, kan du ringe til Lev Uden Volds hotline døgnet rundt på 1888
