Julehjælp giver kvinder og børn mulighed for at fejre højtiden på landets krisecentre

Julen kan være en sårbar tid for voldsudsatte kvinder og børn, der bor på krisecentre. Derfor kan krisecentrene søge julehjælp til de kvinder og børn på, der opholder sig på krisecentre i julemåneden.

Julen er en tid, som mange forbinder med hygge, tryghed, traditioner og forventningerne om en hyggelig jul, der ofte følger med. Men for mange kvinder og børn kan det dog være svært at få indfriet forventningerne uden deres eget bolig og de vante hjemlige rammer. Derfor gør krisecentrene, hvad de kan for at pynte op og markere højtiden med juleaktiviteter.

For andet år i træk har LOKK kunne tilbyde julehjælp fra Oak Foundation Denmark til landets krisecentre. Julehjælpen bliver brugt på alt fra juletræer, juleklip, kalendergaver, besøg af julemanden og til julemiddag d. 24. december.

En kærkommen støtte
På kvindekrisecenteret Fonden Gro er julehjælpen kærkommen for de voldsudsatte kvinder og børn, der bor på krisecenteret. Martine Pedersen fortæller, at juletiden er en sårbar tid for beboerne, og at kvinderne ofte bekymrer sig om ikke at kunne give deres børn den jul, som de plejer.

Det er for mange en svær tid, fordi der ligger mange minder. Men kvinderne gør meget for, at det skal blive en hyggelig tid, særligt dem med børn, men de kæmper.

Martine Pedersen fortæller, at de på krisecenteret gør, hvad de kan for at fejre julen. De sørger blandt andet for sammen med beboerne at julepynte hele huset, tage børnene med ud at hente juletræ og lægge små adventsgaver i børnenes julesokker. Om aftenen viser de julekalender i fællesstuen.

Julehjælpen bliver brugt på alt fra at holde klippeklisterdag og få besøg af julemanden til selve fejringen den 24. december for de kvinder og børn, der bliver på krisecenteret juleaften.

På Fonden Gros krisecenter oplever de, at kvinderne og særligt børnene sætter stor pris på, at der bliver gjort noget ud af højtiden.   

De bliver enormt taknemmelige, når vi så sørger for, at der sker lidt forskelligt, og at deres børn får noget pakkekalender, adventskalender og sådan noget, som vi jo har været så heldige også at få noget støtte til.

I år har omkring dobbelt så mange modtaget julehjælp fra Oak Foundation Denmark, nemlig 48 af landets kvindekrisecentre.

 

 

Andre nyheder