Landskonference skal bane vejen for en styrket indsats for voldsudsatte i komplekse livssituationer

Hvordan sikrer vi brugbar hjælp til alle voldsudsatte - også dem med komplekse livssituationer, f.eks. handicap, stofbrug eller LGBTQI+-identitet? De spørgsmål er omdrejningspunktet for LOKKs kommende voldsfaglige landskonference. 

Vold i nære relationer ses i alle samfundslag, men rammer ofte særligt hårdt blandt dem, der i forvejen står i komplekse livssituationer. En problemstilling, LOKK ønsker at finde løsninger på.

Derfor bliver dette fokus for LOKKs voldsfaglige landskonference, som afholdes d. 24. november 2025. Et arrangement, der blandt andet byder på voldsfaglige oplæg fra prominente aktører og mulighed for at få ny viden, inspiration og sparring.

En mere nuanceret forståelse af krisecentrenes målgrupper er nemlig nødvendig, hvis der skal sikres lige adgang til beskyttelse, støtte og rådgivning, mener LOKK.

“Vi vil gerne tage ansvar for, at alle, uanset deres livssituation, kan få hjælp til at bryde med volden. Derfor samler vi forskere og praktikere og på tværs af sektoren for at blive klogere på, hvordan vi kan mindske disse barrierer,” siger Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK.

Blandt de deltagende til konferencen er krisecentre i LOKK, fagfolk, civilsamfund og myndigheder.

Et skifte i opfattelsen af voldsudsatte
Da nogle voldsudsatte oplever særlige barrierer for at få hjælp, handler det om at forstå de udfordringer, disse kan møde, når de opsøger hjælp på et krisecenter eller et andet voldsfagligt tilbud.

Det kan for eksempel være personer, der lever med handikap, tilhører en minoritetsgruppe eller har et aktivt stofbrug.

Og det kan gøre livssituationen endnu mere kompleks end selve volden i sig selv, pointerer Karolina Björg Kristinsdóttir, analyse- og udviklingskonsulent i LOKK:

“Det kræver, at vi udvikler vores forståelse af at være voldsudsat. Krisecentrene og de øvrige hjælpesystemer skal indrettes således, at der ikke er unødvendige barrierer for, at mennesker i komplekse livssituationer kan få den hjælp, de har ret til.”

Voldsudsatte kvinder og børn er netop ikke en homogen gruppe. Ligesom resten af befolkningen er de individer med forskellige livssituationer og behov, og det skal vi indtænke i hjælpesystemerne, understreger Karolina Björg Kristinsdóttir:

“Der skal i højere grad bygges bro mellem de forskellige systemer, fagområder og de voldsfaglige indsatser, så voldsudsatte får den hjælp, de har behov for.”

Det kræver derfor et grundlæggende skifte i synet på voldsudsatte og en forståelse for, at det kræver differentierede og specialiserede indsatser at sikre lige adgang til hjælp for alle voldsudsatte, vurderer LOKK.

Faglige perspektiver fra flere hjørner
På listen over oplægsholdere ses professor Catherine Donovan fra Department of Sociology på Durham University, Serine Gunnarson, analytiker ved den svenske myndighed for deltagelse, og adjungeret professor Morten Kjærum ved Aalborg Universitet og ekspert i menneskerettigheder.

Oplægsholderne skal tale ind i temaet for konferencen og klæde de deltagende på med forskning og viden inden for blandt andet voldsudsathed i LGBTQI+-miljøet og beskyttede boliger til voldsudsatte personer med handikap og funktionsnedsættelser. Dertil kommer et oplæg om den kønsbaserede vold set fra et menneskeretsligt perspektiv.

Om valget af konferencens faglige indhold, siger Karolina Björg Kristinsdóttir:

“LOKK har ønsket at bringe både forskningsbaseret viden og praksiserfaring i spil. For os har det været vigtigt at skabe en balance, så deltagerne både får faglig indsigt og inspiration fra det praktiske arbejde.”

Under den voldsfaglige landskonference faciliteres forskellige workshops. Hver workshop kommer til at afspejle et særligt tema og en målgruppe, der ofte oplever barrierer i mødet med at søge voldsfaglig hjælp.

En påmindelse om retten til et liv uden vold
Hvad angår udbyttet af konferencen, har LOKK klare mål:

“Vi håber, at deltagerne går fra dagen med ny inspiration, konkrete idéer og en større forståelse for de barrierer, som mennesker i komplekse livssituationer møder, når de søger hjælp,” siger Karolina Björg Kristinsdóttir.

Derudover handler det om at styrke den faglige nysgerrighed og videndeling på tværs af faggrupper, så som krisecentre, kommuner, civilsamfund og sundhedsvæsen, for netop at diskutere, hvordan disse i fællesskab kan skabe indsatser, som er mere sammenhængende og kan nå ud til flere voldsudsatte.

Og LOKK tager gerne ansvar for at udvikle og styrke kvaliteten i hjælpen, men der er brug for et system, der understøtter den kompleksitet, krisecenterpersonale står i. Og voldsområdet bliver mere kompliceret i takt med en større forståelse for alle dens aspekter. Derfor er investering i kvalitet og rummelighed en forudsætning for, at alle voldsudsatte kan få reel støtte og beskyttelse, og det kræver nogle gange lidt ekstra midler, mener LOKK.

“Midt i en tid, hvor der tales meget om takstloft og udgifter, vil vi minde om, at dette arbejde handler om mennesker og om retten til et liv uden vold,” siger Laura Kirch Kirkegaard.