LOKK: Et takstloft på kvindekrisecentre løser ikke problemet med stigende udgifter

I den netop vedtagne aftale for kommunernes økonomi for 2024 er der et afsnit om at indføre takstloft på kvindekrisecentre. Men et takstloft løser ikke problemet med stigende udgifter på krisecenterområdet. LOKK kommer her med sine anbefalinger til problemstillingen med de stigende udgifter på området.  

For ganske nylig udkom den første delrapport fra det ekspertudvalg, der er nedsat af Social-, Bolig og Ældreministeriet. Rapporten kom med anbefalinger til hvordan man, ifølge udvalget selv, kan skabe en bæredygtig og faglig økonomisk udvikling af socialområdet. Heriblandt kom der en anbefaling om at indføre et takstloft på landets kvindekrisecentre med den hensigt at få skabt et bedre overblik over de stigende udgifter på området. En anbefaling, der er taget med i den netop vedtagne aftale for kommunernes økonomi for 2024.  

Mens det giver god mening at skabe sig et overblik over de stigende udgifter på socialområdet – herunder også på krisecenterområdet, så løser et takstloft på krisecentre næppe problematikken med de stigende udgifter på området - og adresserer heller ikke den grundlæggende årsag til de store udgiftsstigninger.   

 

Fordobling af krisecentre 
Tilbudsportalen, er antallet af kvindekrisecentre nemlig fordoblet siden 2017. Faktisk svarer stigningen af nyetablerede kvindekrisecentre i perioden 2017-2023 til antallet af nyetablerede krisecentre i perioden 1978-2017. Og størstedelen af de krisecentre, der er etableret fra 2017 er såkaldte anpartsselskaber, hvilket vil sige private kommercielle aktører.   

Bedre styring med tilsyn 
Som det forholder sig i dag, er der fri etableringsret og dermed kan alle, som får en godkendelse fra Socialtilsynet, åbne et kvindekrisecenter. Samtidig er praksis i de regionale tilsyn forskelligartet og det er ikke alle tilsyn, der har fokus på de faglige forudsætninger for at drive et specialiseret, voldsfagligt tilbud. Eksisterende kvindekrisecentre oplever også, at der åbner nye kvindekrisecentre tæt på. Det kan medføre, at den eksisterende kapacitet ikke udnyttes. Der er derfor behov for et overordnet blik på kapacitetsstyring og en behovsanalyse, som blandt andet tager højde for både nærhed, tilgængelighed og specialisering, der er funderet i voldsfagligheden.  

Derfor anbefaler LOKK, at en lokal behovsanalyse og kapacitet inddrages som et parameter i godkendelsesprocessen for nye krisecentre. En sådan analyse byder LOKK til at være behjælpelige med, da LOKK repræsenterer kvindekrisecenterområdet på landsplan. 

 

Ny takstmodel 
Anbefalingen fra Ekspertudvalget om at indføre et takstloft går på ’at sikre ensartethed i priser’ på landets krisecentre. Men det giver ikke mening at sammenligne takster kvindekrisecentre imellem. Størrelse på tilbuddet, antallet af fagligt personale, geografisk placering har nemlig stor indflydelse på taksterne. Dog giver det rigtig god mening at ændre det nuværende takstsystem, der ikke afspejler virkeligheden på landets kvindekrisecentre. Blandt andet bør medfølgende børn indgå i et nyt takstsystem, så der medfølger ressourcer til at løfte det vigtige faglige arbejde med børnene, der har været udsat for eller har overværet vold i hjemmet. Det er nemlig ikke tilfældet i dag. 

LÆS OGSÅ: LOKK: Børn bør indgå i nyt takstsystem på krisecenterophold

Derudover anbefaler LOKK, at en ny takstmodel også tager højde for forskellene i udgifter til bygningsmasse, husleje, lønninger, stordriftsfordele, smådriftsudfordringer samt faglige specialiseringer.   

   

Fælles kvalitetsstandard    
Indførelse af et takstloft på krisecentre kan også risikere at skabe et unødigt pres på krisecentrenes evne til at levere på kerneopgaven, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en fælles kvalitetsstandard af de socialfaglige tilbud på §109. Der kan således være stor forskel på det faglige niveau på krisecenterområdet. Danske kvindekrisecentre har over de sidste 40 år udviklet virksomme indsatser til voldsudsatte kvinder og børn med midlertidige ophold på krisecentre. LOKK arbejder på at udvikle kvalitetsstandarder for arbejdet med kvinder og børn på krisecentre. LOKK anbefaler, at der udformes en fælles voldsfaglig kvalitetsstandard for §109-tilbud, så der er enighed om kerneydelsen på kvindekrisecentre. Det arbejde vil LOKK gerne bidrage til i samarbejde med myndighederne.   

   

Skærpelse i praksis og tilsyn   
I Ekspertudvalgets anbefaling og i regeringens og KLs økonomiaftale er der fokus på Socialtilsynenes praksis, som skal underlægges et eftersyn. LOKK er enige i, at der kan være behov for en skærpelse af tilsynets fokus på kvalitet og voldsfaglighed og ikke mindst, at der bør føres tilsyn med indsatser til børn på krisecentre. LOKK anbefaler derfor at bruge de fornødne ressourcer til et økonomisk og voldsfagligt tilsyn på krisecenterområdet.