Når sociale tilbud bliver en forretning

Ny forskning peger på, at kommercielt-private sociale tilbud leverer ringere kvalitet sammenlignet med non-profit tilbud. Det kan gå ud over den faglige kvalitet i krisecentersektoren, mener direktør i LOKK. 

En gruppe forskere fra Oxford University og RUC har afdækket gennem cirka 2.400 offentlige, private og selvejende sociale tilbud, som er underlagt Socialtilsynet. Det omfatter bosteder, krisecentre, misbrugstilbud og opholdssteder.  

Her har de fundet frem til, at den faglige kvalitet af kommerciel-private tilbud er ringere sammenlignet med non-profit tilbud. Undersøgelsen viser også, at der i årene 2020 til 2024 er sket en stigning på 44 procent i antallet af kommercielt-private tilbud i Danmark, og at de nyeste af disse havde dårligere kvalitet sammenlignet med etablerede tilbud. 

Sociale tilbud kan drives som selvejende institutioner, kommunalt, af fonde eller kommercielt-privat som et anpartsselskab. 

Forskellen er klar: I selvejende, kommunale og fondsdrevne tilbud kan der ikke trækkes profit ud, mens kommercielt-private sociale tilbud har denne mulighed. 

Den nye undersøgelse blev for nylig udgivet i Social Science & Medicine og er ikke gået hen over hovedet på direktør i LOKK, Laura Kirch Kirkegaard. 

Som landsorganisation for landets non-profit krisecentre understøtter LOKK den faglige kvalitetsudvikling hos sine medlemmer. 

Derfor er det vigtigt ifølge Laura Kirch Kirkegaard, at krisecentrenes visitationsret og faglighed ikke kan beklikkes. Det nu lukkede krisecenter Ellestedet er blot et eksempel på et af de kommercielt-private sociale tilbud, hvor ejeren har trukket profit ud til sig selv, pointerer Laura Kirch Kirkegaard. 

Direktør i LOKK mener ikke, at profitudtag på selvhenvendertilbud skal være muligt. Foto: Ida Wang

“Når der er et profitmotiv, kan bundlinjehensyn risikere at stå i vejen for investeringer i god faglig kvalitet.” 

Og derfor finder hun stigningen af netop kommercielt-private tilbud bekymrende: 

“Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at selvhenvendertilbud kan tage overskud ud af deres drift. Når vi selv visiterer målgruppen, har vi en meget stor forpligtelse til at sikre, at det sker med den allerstørste respekt for samfundets ressourcer.” 

 

Overskud er ikke en gevinst

Frederiksværk Krisecenter drives som et selvejende tilbud. Den selvejende konstruktion betyder dermed, at der ikke kan udtrækkes profit. Eventuelle overskud anvendes udelukkende til at styrke kvalitet, faglighed og stabilitet i indsatsen for kvinder og børn.  

På Frederiksværk Krisecenter gør det en væsentlig forskel, at de ikke kan udtage profit, set i et voldsfagligt perspektiv, fortæller Jarl Vogel, krisecenterleder: 

“Arbejdet med vold i nære relationer er relationelt og komplekst. Kvalitet opstår ikke gennem standardiserede ydelser, men gennem kontinuitet, tid, faglig refleksion og stabile relationer. Når der ikke er et økonomisk incitament til at minimere udgifter eller maksimere afkast, kan beslutninger træffes med udgangspunkt i faglighed og sikkerhed frem for bundlinje.” 

Og det giver ifølge Jarl Vogel bedre betingelser for at arbejde systematisk med risikovurdering, børneperspektiv og de ofte langstrakte processer, der følger med at bryde mønstre af kontrol og vold. 

"Voldsudsatte kvinder har brug for mere end et midlertidigt ophold. De har brug for et tilbud, der kan holde sikkerhed, relation, børn og koordinering med omverdenen samlet og stabilt over tid,” siger Jarl Vogel. 

Der kan i enkelte år opstå et regnskabsmæssigt overskud. Det betragtes dog ikke som en gevinst på Frederiksværk Krisecenter, men som en mulighed for at skabe robusthed i driften, fordi midlerne bliver i tilbuddet og bruges til at styrke den voldsfaglige indsats. Eksempelvis kompetenceudvikling, supervision, bedre rammer for børnene eller ekstra kapacitet i perioder med høj belastning. 

I et krisecenter er økonomisk overskud i praksis en måde at sikre, at kvaliteten kan holde, også når presset stiger eller i perioder med meget få beboere – situationer, som har en direkte økonomisk konsekvens for tilbuddet, påpeger Jarl Vogel. 

Forskningen viser desuden, at tilbud uden mulighed for profitudtag konstant modtog de højeste kvalitetsbedømmelser. Frederiksværk Krisecenter modtog ingen påbud ved Socialtilsynets besøg i 2024. Krisecentrets faglige indsats, børneperspektiv og kontinuitet i arbejdet blev fremhævet som styrker i tilsynets rapport. 

 

Formål før profit

For at begrænse muligheden for profitudtag på selvhenvendertilbud, peger Laura Kirch Kirkegaard på at indføre en lovgivning på socialområdet som den på friskoleområdet, hvor det er et krav, at friskoler drives som selvejende institutioner. Derved vil profitudtag ikke være en mulighed. 

“LOKK mener, at det vil være den bedst mulige måde at sikre økonomisk styring af sektoren på. Krisecentersektoren bør også i forbindelse med godkendelse og løbende tilsyn forholde sig specifikt til den voldsfaglige kvalitet og faglige normering,” siger Laura Kirch Kirkegaard. 

Krisecenterleder Jarl Vogel, hvis faglige udgangspunkt er, at profitudtag ikke bør være en mulighed i krisecenterdrift, har også et bud: 

“Formålet med krisecenterdrift skal være entydigt, fordi vi arbejder med nogle af samfundets mest sårbare. Hvis private aktører skal indgå på området, bør det efter min vurdering være under modeller, hvor eventuelle overskud er bundet til formålet og forbliver i tilbuddet.” 

Og derfor mener Jarl Vogel, at der ikke bør være parallelle hensyn til privat afkast, når beslutninger om bemanding, faglig standard, tid til samtaler og opfølgning skal træffes. 

Kigger man mod udlandet, har det walisiske parlament netop vedtaget en lov om forbud mod profitudtag på opholdssteder for børn.  

Fra april 2026 vil det ikke længere være lovligt oprette nye sociale indsatser med mulighed for profitudtag. Endemålet bliver, at de walisiske myndigheder fra april 2030 ikke længere vil kunne placere børn i kommercielt-private sociale tilbud. 

Om det vil kunne overføres til en dansk kontekst og i krisecenterregi, må tiden vise. 

 

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

 

 

Krisecenterleder Jarl Vogel er imod profitudtag i krisecentersektoren. Hvis private aktører skal drive et krisecenter, skal eventuelle overskud forblive i tilbuddet. Foto: Frederiksværk Krisecenter