Nordiske Kvinder Mod Vold 2022

Landerapport fra Danmark ved formand for LOKK Karin Gaardsted

 

Tak for ordet.

Jeg skal på vegne af LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre i Danmark give jer en status over, hvad der er sket af især politiske forbedringer hos os i løbet af de seneste år.
LOKK dækker 55 kvindekrisecentre med i alt 62 afdelinger over hele Danmark – fra vest til øst, fra nord til syd. Store som små krisecentre.

Vi modtager ikke offentlige midler, men eksisterer på grund af fonde, som betaler den største del af driften og projekterne. Krisecentrene betaler et kontingent for at være medlem i LOKK, og vi modtager også donationer fra private og virksomheder.

LOKK ledes af en bestyrelse, og jeg formand for LOKKs bestyrelse.

Styrket indsats mod stalking
Vold har mange former. Stalking er en af dem. Stalking kan have store konsekvenser for offeret, som lever under et stort pres med chikane og trusler. For voldsudsatte kvinder kan stalking gøre det næsten umuligt at komme videre med deres liv, fordi volden i form af stalking fortsætter, efter hun har forladt manden. I august 2021 præsenterede regeringen et udspil, som skulle styrke indsatsen for netop dette. Udspillet indeholder 14 initiativer, der skal sætte markant ind over for stalking. Blandt initiativerne er en selvstændig bestemmelse om stalking i straffeloven, hvilket betyder, at der nu idømmes fængsel eller andre straffe. Endelig er der også fokus på behandling af stalkeren.

 

Det var en festdag i Danmark, da loven blev vedtaget.

LOKK har sammen med andre gode kræfter siddet i følgegruppen, som har været med til at få udspillet prioriteret.

 

Første domme under ny samtykkelov er faldet
Den 1. januar sidste år trådte en meget omdiskuteret samtykkelov i kraft. Det betyder, at der nu skal være accept mellem de parter, der dyrker sex. Der blev gjort meget grin med samtykkeloven i flere måneder: skal en mand nu have en skriftlig tilladelse fra kvinden, skal man stoppe op og underskrive et dokument? Men protesterne er fuldstændig forstummet, for det har vist sig, at netop samtykkeloven har haft en meget stor indflydelse på voldtægter og den måde politiet og andre myndigheder nu behandler anmeldelser om voldtægt. Kvinderne føler sig mere hørt, og dermed bliver de mere villige til at anmelde voldtægt og overgreb.

Det er slut med at tage tavshed som et ja, det slut med at tage det som et ja, hvis hun ikke højt og tydeligt har sagt nej.

“Hun skulle ikke sige "fra" – hun skulle sige "til". Man kan sige ja til sex på mange måder, men uanset hvordan samtykket gives, så er udgangspunktet i den nye lovtekst, at enhver seksuel akt skal være frivillig for begge parters vedkommende, ellers er det voldtægt”, lød det fra senioranklager Bente Schnack, fra Nordsjællands Politi, i forbindelse med en af de første sager, som blev dømt i henhold til samtykkeloven.

38 % af alle voldtægter begås af en nuværende eller tidligere partner, hvor størstedelen af ofrene er kvinder. En samtykkelov kan derfor være med til at give kvinder bedre mulighed for retfærdighed, og bidrager til en ændring af samfundets opfattelse af, hvad en voldtægt egentlig er.

Trods lov mod psykisk vold falder der få domme
Hvert år udsættes omkring 70.000 kvinder i Danmark for psykisk vold, som er den mest udbredte form for partnervold. Den psykiske vold er ikke altid umiddelbart synlig for andre, da der ikke er blå mærker eller brækkede knogler. Psykisk vold underminerer kvindens tro på egne evner og egen kapacitet til at tage beslutninger, hvilket er med til at fastholde hende i et voldeligt forhold.

Det var en milepæl, at psykisk vold blev gjort strafbart i 2019. Men her godt to år efter, at det blev gjort strafbart, viser det sig, at det kun er to procent af anmeldelserne om psykisk vold, som rent faktisk fører til en dom. Det er naturligvis alt for lidt. Psykisk vold kan være svært at bevise. Derfor kan vidnesbyrd fra psykologer, behandlere, socialrådgivere og omgangskredsen spille centrale roller, når et offer for langvarig psykisk vold skal forklare sig i retten.

Hvis der skal falde flere domme, kræver det, at psykisk vold bliver sidestillet med fysisk vold, og at dommene ikke kun baseres på fysiske beviser såsom sms’er og optagede samtaler. Hvis politiet i deres efterforskning kigger på kendetegn eller adfærdsmønstre hos voldsudøveren, kan det resultere i, at flere kvinder opnår retfærdighed, når de anmelder psykisk vold.

Politigaranti over hele landet blev til virkelighed
En ny politiaftale betyder, at alle 12 politikredse i Danmark nu garanterer, at politiet med det samme rykker ud til vold i hjemmet og ved voldtægt. Samtidig skal alle politikredse have en særlig indsats-enhed, som tager sig af netop disse sager. Det er en klar forbedring. Vi oplever, at politiet lever op til disse krav, at de er interesseret i at forbedre politiarbejdet på begge områder.

Ny voldshandleplan
I de første måneder i år har seks kvinder mistet livet ved partnerdrab. I tirsdags kom endnu et. Så nu er der syv. Vi har aldrig haft så mange før, og det er en skræmmende udvikling, som både vi og samfundet må gøre noget ved. Vores nye ligestillingsminister Trine Bramsen har grebet opgaven, og har lovet, at der i næste måned kommer en ny voldshandleplan, som blandt andet skal dæmme op for disse ulykkelige drab, hvor børn desværre også ofte er indblandet – eller hvor børn ser deres mor blive myrdet af deres far eller mors kæreste.

Den nationale handlingsplan skal gøre op med partnerdrab og det, der beskrives som "umotiveret mord på kvinder".
”Vi bliver nødt til at tale om det her som noget, der sker for kvinder, fordi de er kvinder. Ikke på grund af alt muligt andet", siger den nye ligestillingsminister Trine Bramsen.

I LOKK har vi store forventninger til den nye handleplan. Vi kigger med længsel til Norge, hvor et udvalgsarbejde mod partnerdrab har resulteret i 70 anbefalinger på alle niveauer: politi, skoler, kommuner, krisecentre og helseområdet. Vi er meget inspirerede og håber at, vi kan få et lignende udvalgsarbejde sat i værk. I mandags besøgte vores ligestillingsminister sin norske kollega og de myndigheder, der er involveret – så også hun er inspireret!

Den næste ting jeg vil berette om handler om vold i graviditeten
Sammen med Kronprinsesse Marys fond, Mary Fonden, har LOKK undersøgt omfanget og karakteren af partnervold i forbindelse med graviditet og fødsel blandt kvinder på krisecenter. Det er desværre dyster læsning. Partnervold bliver både værre og hyppigere under graviditeten. Og det er i høj grad farligt for både mor og barn. Vi lancerede undersøgelsen for en lille måned siden. På baggrund af tallene anbefaler LOKK, at volds-screeningen af gravide, skal udbredes. Omtalen fik ligestillingsminister Trine Bramsen til at sige, at screeninger af gravide for partnervold med fordel kunne udbredes til hele landet. Det har vi tænkt os at holde hende til ilden på.

Til sidst vil jeg komme ind på et helt afgørende emne, hvis vi skal volden til livs, nemlig; børnene og deres rettigheder
Vi har i vores samfund fokus på børn som aldrig før, og vi har i Danmark en børnenes statsminister. Men I LOKK ser vi et behov for, at vi også i lovgivningen møder børnene i deres egen ret. For faktum er, at hvis der ikke er lovgivet om det, så har kommuner og andre myndigheder ikke hjemmel til at gøre tingene anderledes end i dag. Børns rettigheder er et emne, vi forfølger i vores dialog med politikere og myndigheder, ligesom vores krisecentre har stort fokus på børnenes rettigheder og behov. Men det er ikke nok, der skal en ændring af lovgivningen til. Derfor ser vi også frem til børnenes lov, som træder i kraft 1. april næste år. Loven betyder bl.a., at kommunen fra 2023 har pligt til at iværksætte en børneudredning, når en mor afbryder opholdet på krisecentret med henblik på at sikre, at børnene ikke bare kommer tilbage til volden og problemerne. Ligesom der fra politisk hold p.t. ses på at ændre forældreansvarsloven, så der ikke er samvær, mens barnet er på krisecenter, og sagen undersøges nærmere.

Det er helt afgørende for, at vi kan hjælpe de alt for mange børn, der vokser op med vold i familien, at der eksplicit i lovgivningen bliver givet hjemmel til, at børnene mødes som autonome individer og får en selvstændig stemme. Sådan at børnene allerede i en tidlig fase kan blive mødt med den rette faglighed og de rette tilbud. I stedet for som nu, hvor vi oftest først sætter ind, når skaden er sket og i nogle tilfælde er uoprettelig, med de konsekvenser det har for børnene gennem hele deres liv – hvilket I, som er til stede her i dag, om nogen ved.

Tak for at I lyttede på. Når jeg står her igen næste år, håber jeg at kunne berette om en række danske indsatser til gavn for de desværre mere end 30.000 børn, der oplever ofte – måske endda hver dag – at deres mor bliver udsat for vold af deres far eller af mors kæreste eller ekskæreste.
Jeg glæder mig over at høre alle beretninger fra de nordiske lande.

Tak for ordet.

Konferencen Nordiske Kvinder Mod Vold er siden 1994 blevet afholdt hvert år i et af de følgende nordiske lande: Færøerne, Grønland, Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige.

Hovedformålet med konferencen er at skabe og vedligeholde netværk samt at dele og formidle viden, frembragt af forskning, erfaringer og praksis om emner med relevans for at forebygge Vold mod kvinder.

 

 

Se præsentationen for landerapporten her.

 

 

 

Seksualiseret vold i parforhold - en udvidelse af det voldsfaglige felts begreber om ’seksuel vold’

LOKKs leder af Analyse og Udvikling, Eva Bertelsen, holdt sammen med Camilla Dremark, leder af Exitcirklen i Jylland, oplæg på NKMV. Oplægget påpeger bl.a. det manglende fokus på seksualiseret vold i dansk politik og forskning og behovet for et mere nuanceret sprogbrug om seksualiseret vold.

Andre nyheder