Ny lov om psykisk vold

Debatindlægget er bragt i Politiken den 26. marts 2019

Psykisk vold: I dag bliver groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd ulovlig 

Underskrivere: Søren Pape Poulsen, justitsminister; Lisbeth Jessen, direktør, Danner; Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors; Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen; Lisa Holmfjord, forkvinde, Dansk Kvindesamfund; Trine Lund-Jensen, sekretariatschef, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre; Susanne Nour Magnusson, direktør, Dialog mod Vold; Lise Linn Larsen, direktør, Dansk Stalking Center

Når Folketingets politikere i dag vedtager at kriminalisere psykisk vold, er det historisk. Ikke blot rent juridisk, hvor psykisk vold for første gang får en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Men historisk for vores samfund og vores fælles forståelse af, hvilke grusomme former vold kan antage.

I over et år har vi i fællesskab diskuteret den psykiske vold og dens forskellige former. Vi har vendt og drejet forslag og ideer til, hvordan vi bedst og mest virkningsfuldt får lavet en lovgivning, som beskytter de ofre, der lever en tilværelse med psykisk vold.

Undervejs i debatten er modige kvinder og mænd stået frem med stærke fortællinger om, hvordan den psykiske vold har påvirket dem.

Hvordan deres selvværd langsomt er blevet nedbrudt af deres partner, hvordan de har levet i angst for de psykiske overgreb, hvordan de har mistet dømmekraften, og hvordan de i sidste ende har været plaget af skyld og skam.

Deres hverdag er brudt sammen, deres familieliv er blevet ødelagt, deres børn har fået tilværelsen smadret, og ofrene er mærket for livet.Eksemplerne har været mange og tydeliggjort, at vi som samfund ikke har været gode nok til at bekæmpe den psykiske vold. I stedet har vi i alt for høj grad overladt ofrene til sig selv, mens voldsudøverne for ofte er gået fri.

For ofrene har skylden og skammen fået lov at fylde – frem for accept og forståelse fra omverdenen. Det er det, kriminaliseringen af psykisk vold nu vil ændre på.Kriminaliseringen af psykisk vold sender et klart signal om, at den psykiske vold er lige så alvorlig som den fysiske og derfor også skal være ulovlig og strafbar.

Samtidig sender vi et klart signal til voldsudøverne om, at vi som samfund tager stærkt afstand fra deres systematiske nedbrydende handlinger over for personer i deres nære relationer.

Med lovændringen vil ofre for psykisk vold kunne opnå samme anerkendelse i retssystemet som dem, der kan fremvise fysiske mærker.

Helt konkret definerer lovforslaget psykisk vold som groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der sker gentagne gange over en periode, og som er egnet til utilbørligt at styre den forurettede. Denne anerkendelse håber vi vil forplante sig i samfundet og være med til at bryde tabuet om psykisk vold.

For én ting er at ændre lovgivningen. Lige så vigtigt er det at sende en klar besked om, at psykiske skader tages alvorligt af retssystemet.

Men en bestemmelse i straffeloven kan naturligvis ikke stå alene.

Kriminaliseringen skal gå hånd i hånd med forebyggelsen, og derfor er der behov for, at vi som samfund har fokus på, at voldsudøvere og familier, der lever med vold, tilbydes den nødvendige rådgivning og behandling.

Det er også vigtigt, at politiet og andre fagpersoner bliver klædt ordentligt på til at håndtere sager, der vedrører psykisk vold. Derfor er der bl.a. iværksat en række tiltag i politiet, som skal sikre, at ofre for psykisk vold bliver mødt af politiet på en professionel og omsorgsfuld måde.

Der er tale om et historisk skridt – og dermed også om ny juridisk grund. Se blot, hvordan det i debatten om psykisk vold er føget med forkerte påstande om, at det nu bliver kriminelt at sende sit barn ind på værelset, at ignorere sin samlever under en samtale eller at gå hårdt til hinanden i en diskussion.

Det er ikke nogen hemmelighed, at psykisk vold er en forbrydelse, som meget ofte vil foregå inden for hjemmets fire vægge, og at der derfor kan være sager, hvor det kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden. Det skal ikke afholde os fra at retsforfølge udøvere af psykisk vold og straffe dem med op til tre års fængsel.

På den måde vil voldsudsatte mænd og kvinder få mulighed for at opnå retfærdighed i vores retssystem.

Eksemplerne fra debatten viser da også, at den psykiske vold ofte efterlader digitale spor – som eksempelvis sms’er eller chatbeskeder, hvor voldsudøveren udstikker kommandoer og ordrer.

Vidneudsagn vil ligeledes kunne skilde volden. Vi ser altså muligheder for at forfølge den psykiske vold og dermed også for at kunne sætte ind over for en voldsform, vi erfaringsmæssigt ved kan føre forfærdende ting med sig.

For ikke alene giver psykisk vold psykiske skader. Psykisk vold har også vist sig ofte at gå forud for fysisk vold, og meget tyder på, at der i sager med partnerdrab og børnedrab også har været en forudgående psykisk vold. Den viden må og skal vi handle på.

I dag er altså en milepæl.

For det arbejde, som organisationerne på området har stået i spidsen for gennem vedvarende støtte til dem, der er stået frem og har fortalt deres historie, og for en en utrættelig evne til at sætte fokus på en vigtig dagsorden.

Men også for det øvrige samfund, som i et bredere perspektiv får glæde af, at Folketinget i dag forventes at kriminalisere psykisk vold. Alt sammen viser det, at vi som samfund nu har rykket os, og at vi står endnu tættere sammen mod volden i alle dens former.

Men kampen er selvfølgelig ikke vundet med en ændring af loven. Det er i arbejdet fremover med uddannelse af fagfolk og implementering af loven, den skal stå sin distance. Ligesom det er vigtigt, at vi som samfund bliver ved med at sende et klart signal om, at psykisk vold er dybt alvorligt og aldrig må underkendes.