Paneldebat i Aarhus: Enighed om at bekæmpe vold i nære relationer

Aarhus Krisecenter og LOKK faciliterede et debatarrangement med fokus på vold i nære relationer. En debat, der både bød på et enigt panel og forslag til løsninger, og som italesatte vigtigheden af at komme voldsproblematikken til livs. 

“Arbejder du med vold i nære relationer?” 

“Har du selv været udsat for vold i nære relationer?” 

Sådan begynder debatten om vold i nære relationer.  

Tre byrådskandidater står klar ved cafébordene allerbagerst i lokalet. Matilde Dueholm (S), Henrik Hjortshøj (V) og Henriette Hennelund (SF).  

Hænder bliver langsomt rakt i vejret ved hvert eneste spørgsmål. Både publikum og panel deltager i håndsoprækningen. 

Sådan sættes scenen i Den Lille Sal på DOKK1 i Aarhus. 30 mennesker sidder på stole, ansigterne rettet mod hende og de andre byrådskandidater. 

Med Laura Kirch Kirkegaard, direktør for LOKK, som moderator og Camilla Schriver, forstander for Aarhus Krisecenter, som fagperson, begynder aftenens debat. Et arrangement stablet på benene af Aarhus Krisecenter og LOKK. 

Under debatten drøfter panelet, hvordan samarbejdet mellem krisecenter og kommune, specialiserede indsatser for børn på krisecenter og ambulante rådgivningstilbud til voldsudsatte borgere kan styrkes.

 

Penge bør følge børnene 

Camilla Schriver italesætter under debatten, hvilke udfordringer hun som krisecenterleder og fagperson oplever på voldsområdet. 

Hun peger på, at Aarhus Kommune og resten af landets kommuner bør lave en voldspolitik for netop at have en samlet indsats for at kunne bekæmpe vold i nære relationer. En indsats, der også skal omfatte børn. 

“Børn på krisecentre udløser ikke en selvstændig takst, og derfor er det svært at lave den nødvendige specialiserede indsats målrettet børn på krisecenter,” siger Camilla Schriver. 

Et løsningsforslag fra Henrik Hjortshøj (V) gør særligt indtryk på hende, fordi det er målrettet de udfordringer, krisecentret møder med henblik på ikke at kunne sende børn i daginstitution, blandt andet på grund af sikkerhedsvurderinger. Det resulterer i mange børn på krisecentret, hvor det børnefaglige personale er knapt.  

Pengene skal følge børnene, foreslår Henrik Hjortshøj under debatten. De penge, som skulle være brugt på barnet i en daginstitution, bør i stedet følge det selv samme barn på krisecentret under dets ophold.  

“Det vil give os mulighed for at etablere et korps til børnene, som minder om en daginstitution, og dermed sikre, at de får den bedst mulige indsats, mens de opholder sig her,” siger Camilla Schriver. 

Selvom Camilla Schriver savner flere konkrete løsninger fra politikerne, har hun en oplevelse af, at voldsproblematikken blev taget alvorligt af byrådskandidaterne: 

“Man kunne mærke, at politikerne havde gjort sig nogle tanker om emnet, og at de havde idéer og løsningsforslag til, hvordan vi kan bekæmpe denne problematik. Der blev i hvert fald plantet nogle frø, som jeg håber, vil kunne komme til at spire.” 

Camilla Schriver vil desuden fortsætte med at kæmpe for oprettelsen af et ambulant rådgivningstilbud på Aarhus Krisecenter og opfordrer byrådet til at tage det i betragtning: 

“Voldsforebyggelse i form af ambulant rådgivning til voldsudsatte er håndører sammenlignet med prisen på et længerevarende krisecenterophold.” 

Nu håber hun, at aftens debat vil manifestere sig som implementerede aftaler i Aarhus Kommune efter valgkampen.

 

Det kalder på en oplysningskampagne 

Henriette Hennelund (SF) stiller for første gang op til byrådet i Aarhus Kommune. Hun har selv oplevet vold i familien i sin opvækst, fortæller hun. 

“Der er stadig for meget vold i Danmark, især i år, hvor der har været mange kvindedrab,” siger Henriette Hennelund. 

Med sin egen fortælling om vold i barndommen, har voldsudsatte børn særligt hendes fokus i valgkampen. Derfor skal børnene også tænkes ind i voldsfaglige indsatser. 

Henriette Hennelund vil med sit kandidatur kæmpe for et større samarbejde med voldsfaglige organisationer i kommunerne for at kunne løse denne samfundsproblematik. Henriette Hennelund foreslår, at man i Aarhus Kommune kan trække på blandt andet Mødrehjælpen og krisecentrene. 

“Jeg mener, at man som kommune har en forpligtigelse til at understøtte de voldsfaglige organisationers arbejde,” siger hun. 

Henriette Hennelund er også åben for, at kommunen skal finansiere et pædagogisk tilbud for børn på krisecenter og en samlet efterværnsindsats, så hele familien kan komme ud af voldsspiralen. 

Hun opfordrer desuden til, at tabuet om vold i nære relationer skal brydes. Det kalder på en oplysningskampagne, da hun selv som barn troede, det var normalt, når hendes forældre skændtes højlydt om natten, og glas blev knust, og døre smækket.

 

Viden som våben

Blandt tilskuerne er fire unge socialrådgiverstuderende fra VIA University College Aarhus.  

“Jeg deltog i aftes, fordi det er vigtigt at have debatten om vold i nære relationer,” siger Nicolai Nielsen. 

Ditte Staal Rasbøl, Nicolai Nielsens medstuderende, tilføjer: 

“Jeg blev oplyst om noget, som jeg ikke beskæftiger mig med til dagligt, og det var spændende.”  

Og oplysning er vigtig i kampen mod vold i nære relationer. Både LOKK og Aarhus Krisecenter er åbne for at holde lignende arrangementer igen. 

"Aarhus Krisecenter vil gerne holde oplæg om vold i nære relationer i fremtiden. Til en anden gang kunne man invitere en voldsudsat ind til at fortælle, hvad hun savner af løsninger og initiativer på voldsområdet. Det er en meget vigtig vinkel,” siger Camilla Schriver. 

Og særligt for denne debat var, at panelet var enige om at gøre noget ved voldsproblematikken i Aarhus Kommune. 

 

Aftenens paneldeltagere, der blev enige om, at vold i nære relationer skal forebygges.