Politiomsorg på Kalundborg Krisecenter: Mere end lov og orden

Kalundborg Krisecenter samarbejder med en lokal politiassistent. Et samarbejde, der gavner begge parter, men også de voldsudsatte kvinder og børn, der opholder sig på krisecentret. Her yder betjenten ”politiomsorg”. En rolle, der kræver mere end lov og orden.

Troels Lund-Konggaard tænder for politibilens blink, men undgår sirenen. Overboen til Kalundborg Politistation er en tandlægeklinik, og som betjenten siger, ville det være uheldigt, hvis den høje lyd skulle resultere i et indgreb med uheldige følger for patienten i tandlægestolen.

Rundt omkring ham er en håndfuld børn samlet. Fælles for dem er, at de alle er helt opslugte af scenen, der udspiller sig foran dem, og at de bor på Kalundborg Krisecenter med deres mor.

Troels Lund-Konggaard har inviteret børnene på besøg på politistationen, der er nabo til Kalundborg Krisecenter. ”Politiomsorg” hedder det, han yder i øjeblikket. En selvopfunden betegnelse, men som bedst beskriver hans funktion.

”Aktiviteter som denne er relationsopbyggende og er med til at vække tillid til mig blandt krisecentrets beboere,” siger Troels Lund-Konggaard.

Og denne seance med børnene på krisecentret er blot en ud af flere opgaver, han som krisecentrets kontaktbetjent løser. Børnene har også en rundvisning på politistationen i vente.

Dertil kommer hans deltagelse i beboermøder og samtaler med beboere samt generelt at agere bindeled mellem krisecentret og ordensmagten.

Troels Lund-Konggaard viser politibilen frem til børnene, der bor på krisecentret. Foto: Kalundborg Krisecenter

Hjælp uden at skulle ringe 114

Troels Lund-Konggaard arbejder for Midt- og Vestsjællands Lokalpoliti og er politiassistent i Kalundborgs Nærpoliti. Her varetager han den borgernære kontakt, som blandt andet indebærer en række beredskabsopgaver og kontakt til skoler, men også et samarbejde med Kalundborg Krisecenter.

At Troels Lund-Kongsgaard er kontaktbetjent for Kalundborg Krisecenter skyldes, at Midt- og Vestsjællands Politi har besluttet, at hvert krisecenter i denne politikreds skal have tilknyttet en betjent.

En bestemmelse, som Wicki Furbo, socialrådgiver og faglig koordinator på Kalundborg Krisecenter, sætter stor pris på:

” Vores samarbejde fungerer rigtig godt, og jeg er meget taknemmelig for, at vi har en fast kontaktbetjent. Det betyder, at jeg ikke behøver at ringe 114 eller bruge tid på at finde ud af, hvor jeg skal henvende mig, fordi jeg altid kan kontakte Troels for råd og vejledning.”

Men personalets tryghed ved kontaktbetjenten smitter også af på krisecentrets beboere. Noget, der tydeligt understreger værdien af det tætte samarbejde, ifølge Wicki Furbo.

Og fordelene går begge veje:

”Politiet er drevet af informationer. Når samarbejdet er tillidsbaseret, vil vi blandt andet få information, som kan gavne vores arbejde i forbindelse med blandt andet efterforskning,” siger Troels Lund-Konggaard.

I samarbejdets spæde begyndelse skulle de to parter se hinanden an. Både Troels Lund-Konggaard og Wicki Furbo var nye i deres respektive jobs, da deres veje krydsede hinanden tilbage i 2022.

” Jeg tror, at Troels i starten blev mødt med en vis skepsis, som udsprang af vores tidligere erfaringer med politiet, inden der kom specialiserede teams og målrettet undervisning i vold i nære relationer,” siger Wicki Furbo.

En tilgang, der har ændret sig markant i takt med den positive udvikling af samarbejdet:

”Jeg kan se, at Troels’ måde at sige og gøre ting på, er smittet af på min kontakt med kvinderne,” siger Wicki Furbo.

Og omvendt, indrømmer Troels Lund-Konggaard.

Menneske fremfor betjent

Som kontaktbetjent har Troels Lund-Konggaard erfaret, at der er situationer, hvor politiskiltet må træde i baggrunden, og mennesket i stedet skal stå i centrum. Det er denne tilgang, personalet på Kalundborg Krisecenter kalder “politiomsorg”.

Første møde med en voldsudsat kvinde bliver derfor med mennesket Troels og ikke betjenten Troels. Ordensmagten ligger dog fortsat i baghovedet, parat til at give råd og vejledning til kvinden foran ham, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Det er nærmest en bestillingsordre, når jeg ringer til Troels. Jeg bestiller ham enten til at komme i uniform eller i civil beklædning,” siger Wicki Furbo.

Hvis en kvinde eksempelvis ønsker at anmelde den vold, hun har været udsat for, kan Wicki Furbo ringe efter kontaktbetjenten, og et mere officielt møde vil blive arrangeret.

”Som betjent oplever jeg, at flere af kvinderne er nervøse for at dele noget med mig, fordi de har en forventning om, at jeg vil handle med det samme. Derfor handler det om at indvie dem i procedurerne og at gøre det klart for dem, at det er dem, der ejer alle informationerne,” siger Troels Lund-Konggaard og tilføjer, at kvindens sikkerhed altid har højeste prioritet, der også overtrumfer hensyn til eventuel efterforskning, medmindre det selvfølgelig omhandler forestående drab og lignende.

I forbindelse med sit arbejde som betjent har Troels Lund-Konggaard flere gange været involveret i opgaver omhandlende vold i nære relationer. Derfor har han kendskab til, hvilke mekanismer der er på spil mellem voldsudøver og -udsat, og hvor meget skyld og skam, der er forbundet med at være voldsudsat.

”Jeg kan ikke kun kigge på mit arbejde som en politiforretning. Det handler også om, at når jeg går hjem om aftenen, skal jeg have følelsen af, at jeg har tilføjet noget positivt til en opgaveløsning. For mig er det vigtigt, at de får erkendelsen af, at de ikke har gjort noget forkert,” siger Troels Lund-Konggaard.

Tale med forskellige tunger

Ifølge både Troels Lund-Konggaard og Wicki Furbo udspringer det tillidsfulde samarbejde af gensidig respekt kombineret med et grundlæggende kendskab til hinanden.

Samarbejdet er dog underlagt visse rammer og regler:

”Vi kan med samtykke fra kvinderne dele noget mere, end hvad Troels og Politiet kan. Jeg har skullet acceptere, at vi har helt forskellige rammer at arbejde inden for,” siger Wicki Furbo.

Men samarbejdet opererer samtidig også under forskellige fagligheder: Wicki Furbo med sin socialfaglige uddannelse, og Troels Lund-Konggaard med baggrund som politiassistent.

” På krisecentret taler vi om materiel vold, når en kvindes ejendele bliver ødelagt med vilje. Politiet kalder det hærværk. Vi taler socialfagligt, og de taler strafferetsligt,” siger Wicki Furbo.

Derfor er det ifølge Wicki Furbo vigtigt at få italesat disse faglige forskelle, men også at huske, at forskellige tunger også kan føre til det samme mål.

En faglig øjenåbner

De faglige forskelle kan blive glemt i en hverdag, hvor travlhed hersker, oplever Wicki Furbo.

Derfor er hun begejstret for at kunne deltage i arrangementer som LOKKs fagdag med Politiet. En fagdag, der havde til formål at give indsigt i Politiets og Anklagemyndighedens arbejde med sager om vold i nære relationer samt krisecentrenes rolle i den forbindelse og samtidig sætte fokus på de dilemmaer, som både krisecenterpersonale og ordensmagten kan opleve som følge af deres forskellige faglige tilgange.

Og Wicki Furbo fik netop det budskab genopfrisket:

”Politiet arbejder inden for nogle rammer, vi som krisecenterpersonale ikke skal tænke på. Det vil jeg huske, næste gang jeg i mit stille sind bander over Troels og Politiets fremgangsmåde.”

Men selvom de faglige tilgange kan udfordre, vil den dybe tillid, de gennem samarbejdet har opbygget altid veje tungest:

”I sidste ende stoler jeg 150 procent på Troels. Når vi er trygge i samarbejdet med hinanden, kan kvinderne mærke det, og det gør os bedre i stand til at hjælpe dem,” siger Wicki Furbo.

Og Troels Lund-Konggaard deler den opfattelse.

Kalundborg Krisecenter ser store fordele i et tæt samarbejde med en kontaktbetjent, men fremhæver, at et samarbejde bør tilpasses det enkelte krisecenters behov.

Wicki Furbo er tovholder på samarbejdet med kontaktbetjenten Troels Lund-Konggaard.