Sikkerheden på danske kvindekrisecenter er under pres

En undersøgelse blandt kvindekrisecentre i Danmark viser, at flere end hvert tredje kvindekrisecenter har oplevet, at en voldsudøver har forsøgt at trænge ind på centeret.

 

Kvinder, der søger tilflugt på et kvindekrisecenter har brug for både fysisk og digital beskyttelse. Det bekræfter en undersøgelse, som sikkerhedsvirksomheden CERTA har foretaget for LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre.

Undersøgelsen viser således, at 73 pct. af krisecentrene har oplevet, at en voldsudøver har overvåget centeret, mens 36 pct. har oplevet at voldsudøveren har forsøgt at trænge ind på krisecenteret. 12 pct. har oplevet at udøveren har haft held til at trænge ind. 61 pct. har oplevet, at udøveren har opsøgt en kvinde uden for krisecenteret.

Undersøgelsen peger på, at der brug for mere viden og værktøjer til at sikre de voldsudsatte kvinder og børn mod fysiske og digitale trusler, mens de er på krisecenter. Derfor har CERTA og LOKK sammen udarbejdet et risikovurderingsredskab, som skal hjælpe krisecentrene med at holde voldsudøverne på afstand og forhindre, at kvinder, børn og personale kommer i fare eller føler sig truet.

 

Sikkerhed bør være et lovkrav

Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK forklarer, at krisecentrene har mange års erfaring med at håndtere de sikkerhedsudfordringer, som voldsudsatte kvinder kæmper med: ”Sikkerhed er jo det allerførste, vi ser på, når en kvinde søger beskyttelse på et krisecenter. Men det er meget op til det enkelte krisecenter og den enkelte kvinde at finde løsningerne, både når det gælder fysisk og digital sikkerhed. Derfor ser jeg gerne, at arbejdet med sikkerhed indgik i den kvalitetsvurdering, som Socialtilsynet laver af krisecentrene.”

Laura Kirch Kirkegaard peger på, at den eksisterende lovgivning faktisk slet ikke stille krav til de sikkerhedsforanstaltninger, som krisecentrene arbejder med. Hun mener, at det bør være et særskilt opmærksomhedspunkt, fordi netop sikkerhedsarbejdet er så vigtigt for voldsudsatte kvinder og børn.

 

Systematik og procedurer er afgørende

Jakob Scharf, direktør i  CERTA, ser et behov for at krisecentrene arbejder mere systematisk med sikkerheden: ”Vores undersøgelse viser, at krisecentrene i langt de fleste tilfælde foretager  en trusselsvurdering, så snart kvinden ankommer til krisecenteret. Men det er ekstremt vigtigt, at man også får etableret de nødvendige procedurer for at imødegå truslen i forhold til den enkelte kvinde, og at krisecentrenes medarbejdere i øvrigt har en sikkerhedsbevidst adfærd. Derfor vil det også være relevant, at sikkerheden indgår som et fokuspunkt i tilsynet med centrene.”

LOKK er enig i rapportens anbefaling om , at Socialtilsynet bør være langt mere opmærksomt på sikkerhedsarbejdet i deres tilsyn på krisecentrene: ”Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er det fx problematisk, at alle sociale tilbud godkendes efter samme tilsynsmodel, netop fordi et krisecenter for voldsudsatte har nogle særlige sikkerhedsmæssige udfordringer.”

Laura Kirch Kirkegaard peger på, at voldstruslen både retter sig mod kvinderne og krisecentrenes personale: ”Vi er nødt til at sikre, at kvinder, børn og personale hele tiden er opmærksomme på at overholde de procedurer, der er nødvendige for at forhindre udøverne i at trænge ind på krisecentrene. Det kræver systematik og værktøjer til at lave de rigtige risikovurderinger for hver enkelt kvinde.”

 

Yderligere information

Sarah Line Coulthard Sørensen, projektleder, tlf. 53799019