Sofie blev udsat for vold uden at vide det

Sofie oplever sit forhold til sin daværende kæreste som konfliktfyldt. Først gennem et rådgivningsforløb hos Ung Uden Vold går det op for hende, at der faktisk er tale om vold. Rådgiverne i tilbuddet møder mange unge, der som Sofie har været udsat for kærestevold. 

“Jeg sagde til mig selv, at hans opførsel ikke var så slem. At den var helt normal,” fortæller Sofie. 

Hun er 17 år gammel, da hun kontakter Ung Uden Vold. Et rådgivningstilbud for unge i alderen 13-17 år i kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig. 

Hun ringer, fordi hun er blevet overbevist om, at der er noget ved hende, der skal “fikses”. Det er, hvad hendes daværende kæreste har sagt til hende. Og Sofie tror ham. 

“Jeg tænkte, at jeg gennem rådgivning både kunne få det bedre med mig selv og dermed behandle ham bedre,” siger Sofie.  

Forløbet hos Ung Uden Vold giver hende en anden indsigt. Sofie finder ud af, at hun bliver udsat for vold af sin daværende kæreste. Psykisk, digital og økonomisk vold.  

De tre rådgivere tilknyttet Ung uden Vold. Lotte Ørskov Hede (t.v), Hanne Ried og Maria Dybdahl. Foto: Jesper Dudal

Regler, GPS og videoovervågning

Sofie og hendes daværende kæreste er sammen i et år. Et forhold præget af brud og genforeninger. 

Allerede få måneder inde i forholdet begynder de første grænseoverskridende handlinger at vise sig. Sofie reagerer ikke på de røde flag, som hun først senere genkender. Ifølge Sofie lyver ekskæresten over for hende og opstiller regler, som han selv fritages for. Reglerne påvirker efterhånden Sofies adfærd, og hun forsøger at undgå at vække hans utilfredshed eller vrede. 

Da han skal flytte til en anden by, fortæller ekskæresten Sofie, at det vil give ham tryghed at kunne følge med i hendes færden. Han foreslår hende, at de bruger GPS og kamera. Tiltag, der kun skal gælde hende. 

“Jeg havde ikke noget at skjule, og jeg ville gerne være en god kæreste og give ham den tryghed ved at vide, hvor jeg var, og hvad jeg lavede,” siger Sofie, der på daværende tidspunkt ikke ved, at det er en krænkelse af hendes privatliv. 

Spørgsmålene hober sig hurtigt op, imens han på afstand følger med på sin skærm. “Hvor skal du hen?”, “Hvorfor har du det tøj på?” og “Hvem skal du ses med?”. 

Hun forsøger konstant at undgå hans vrede. 

Sofie begynder efterfølgende at vågne om natten med bankende hjerte og ondt i maven. 

“Det føltes som at gå på et minefelt, men alligevel var jeg mere bange for mine egne fysiske symptomer, end jeg egentligt var bange for ham,” siger Sofie. 

Ung Uden Vold underviser på skoler og ungdomsuddannelser om vold.

En følelse af forkerthed

Lotte Ørskov Hede og Maria Dybdahl arbejder som rådgivere i Ung Uden Vold. Et rådgivningstilbud, der er iværksat af Holstebro Krisecenter. Her møder de ofte unge mennesker med historier, der minder om Sofies, blot i andre variationer. Fælles for dem er, de alle har oplevet, at forældre og/eller en kæreste har udøvet vold mod dem. 

“Mange af de unge har svært ved at beskrive, hvad de egentlig har været igennem, og de føler sig ofte forkerte, fordi ingen tidligere har anerkendt, at deres oplevelser faktisk har været voldsomme. Derfor kan de ende med at tro, at det er dem, der skal fikses,” siger Lotte Ørskov Hede.  

Og det er med udgangspunkt i følelsen af at være forkert, Sofie kontakter Ung Uden Vold. Da hun træder ind til sin første samtale, er det Maria Dybdahl, der skal rådgive hende. 

Rådgiverne møder de unge på en bestemt måde, velvidende om deres udfordringer: 

“Når et ungt menneske er til sin første rådgivning, er det vigtigt at skabe tryghed og tillid. Vedkommende skal føle og opleve at lyttet til og ikke mindst spejlet,” siger Lotte Ørskov Hede. 

Men italesættelse af vold er en lige så afgørende del af rådgivningen. 

“Vi oplever, at det er tryghedsskabende for den unge, at vi italesætter vold. Deres skuldre sænker sig med det samme,” siger Maria Dybdahl. 

Sammen afdækker Maria Dybdahl og Sofie, at hun er voldsudsat. Og for Sofie er det en lettelse at finde ud, hvad der er på spil i hendes forhold: 

“Jeg havde aldrig set mig selv som voldsudsat, for jeg forbandt vold med blå mærker, og dem havde jeg jo aldrig fået.” 

En illustration af røde flag tegnet af en ung, der får rådgivning gennem Ung Uden Vold.

Et ubrydeligt forhold 

Sofie forbliver i relationen til ham gennem størstedelen af forløbet hos Ung Uden Vold. Ekskæresten tror, hun går til psykolog, og han ved ikke, at Sofie taler om ham med sin rådgiver, eller at hun har fundet ud af, at han udsætter hende for vold. 

Forholdet er fortsat præget af trusler og overvågning. Hendes hjertebanken fortsætter. Hun ender med at opsøge hjælp på et krisecenter, hvor hun opholder sig i et par måneder. 

“Det var, som om jeg havde en femkilos vægt placeret på mit bryst og en knude i halsen, der gav mig en kvælende fornemmelse,” siger Sofie. 

Med rådgivningen bliver hun gradvist mere bevidst om sine grænser og de overskridelser af dem, han forårsager. 

Til slut beslutter hun sig for at forlade ham. Hun prøver flere gange på at slå op med ham, hvorefter han, ifølge Sofie, truer med at tage sit eget liv eller kræve penge fra hende, hvis hun går alvor af bruddet.  

“Jeg var psykisk nedbrudt af hele tiden at skulle redegøre min færden og handlinger overfor ham og at retfærdiggøre hans opførsel overfor min familie og mine venner. Jeg kunne ikke mere og ville væk fra ham,” siger Sofie. 

Først da hun med vilje spolerer forholdet ved blandt andet at bryde de regler, han har opstillet, slår han op med hende. 

Sofie kan nu for alvor fokusere på sin egen heling sammen med Maria Dybdahl. Et valg, hun i dag er glad for at have truffet. 

At bruge sin stemme

Formålet med Ung Uden Volds rådgivning er, at de unge skal få troen på, de også har ret til at bruge deres stemme og at kunne styrke dem i at reagere på det, som overskrider deres grænser.  

En udvikling, Sofie genkender at have gennemgået fra sit eget forløb: 

“Jeg kender mine egne grænser nu og er ikke bange for at blive udsat for vold igen,” siger Sofie, der i dag har en ny kæreste. Et forhold, der er ligeværdigt.  

Og Sofie er ikke den eneste, der både er kommet væk fra den aktuelle vold og har oplevet en forbedret livskvalitet, fortæller projektlederen for Ung Uden Vold: 

“Vi er overraskede over, hvor hurtigt det går, fra de unge åbner op om deres oplevelser, til de står et helt andet sted og trives,” siger Hanne Ried. 

Teamet bag Ung Uden Vold kan se, at rådgivningen hjælper Sofie og andre unge, der benytter sig af tilbuddet. Der er helt målbare resultater ved, at de får det bedre psykisk, får et øget selvværd og begynder at gå i skole igen. 

For at kunne hjælpe endnu flere unge tager Hanne Ried og Lotte Ørskov Hede ud på skoler og ungdomsuddannelser for at undervise om vold. Det er en lige så vigtig del af projektet at opspore såvel som at skabe en kulturforandring ved at bryde tabuet omkring vold. 

Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter, mener, at resultaterne bag Ung Uden Vold viser, at andre krisecentre kan lade sig inspirere af det tværfaglige samarbejde bag rådgivningstilbuddet: 

“Ved at samarbejde på tværs af flere aktører og kommuner skabes der bedre forudsætninger for at etablere et stabilt og langtidsholdbart rådgivningstilbud. Vi har indgået bindende aftaler og tænkt langsigtet.”