TV2 Østjylland dokumentar: "Min far dræbte min mor og min stedmor"

Partnerdrabet er den største enkeltstående drabstype i Danmark. 85% af ofrene for partnerdrab er kvinder. I TV2 Østjyllands dokumentar "Min far dræbte min mor og stedmor" møder vi Alex Mogensen, hvis mor og stedmor blev slået ihjel af hans far, Flemming Mogensen.

I 1996 tilstod Flemming partnermordet på ekskæresten Kristina Hansen, og endte siden i fængsel i ti år. 26 år efter hændelsen bliver en kvinde kvalt og parteret med en sav i Malling syd for Aarhus. Den 43-årige kvinde der er dræbt, hedder Freyja Egilsdottir og er Flemmings ekskone. Blot 1,5 måned inden mordet henvender Flemming sig til Center for Selvmordsforebyggelse, men han bliver her afvist.

Tilbage sidder sønnen Alex med en følelse af, at familien er blevet svigtet. Hans far, en tidligere drabsmand, opsøger systemet efter bruddet med ekskonen Freyja, og fortæller, hvor dårligt han har det. Men han modtager stadig ikke den hjælp, han har brug for. Kunne Freyja stadig være i live, hvis faderens desperate råb om hjælp var blevet hørt?

Dokumentaren følger Alex’ fortælling om livet som søn af en morder og sætter fokus på, hvordan systemet i denne sag ikke reagerede tilstrækkeligt på alarmklokkerne. ”Min far dræbte min mor og stedmor” kan ses på TV2 Østjyllands YouTube.

Andre nyheder