Voldsfaglighed skal have centralt fokus i historisk ændring af paragraf
Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) har igangsat en historisk revidering af §109 i serviceloven således, at alle voldsudsatte personer få mulighed for ophold på krisecenter. LOKK er i den forbindelse meget optaget af, at revideringen får et stærkt voldsfagligt fokus.
I over 40 år har voldsudsatte kvinder og deres medfølgende børn haft mulighed for at blive visiteret til at få beskyttelse, rådgivning og støtte på et af landets kvindekrisecentre til at bryde fri af partnervold og vold i nære relationer.
I dag kan kvinder og deres medfølgende børn under servicelovens (SEL) § 109 modtage ‘omsorg og støtte’ under et ophold på et krisecenter. Regeringen vil nu revidere SEL § 109, så alle voldsudsatte personer uanset køn eller kønsidentitet kan visiteres til et ophold på krisecenter. Og denne revidering af SEL § 109 er positiv, mener direktør i LOKK, Laura Kirch Kirkegaard
Det er et vigtigt skridt, at alle voldsudsatte personer får adgang til en solid voldsfaglig indsats på et krisecenter. Partnervold og vold i nære relationer er et stort samfundsmæssigt problem, der kræver en omfattende indsats af høj kvalitet til alle personer, der udsættes for volden. Derfor bakker LOKK selvfølgelig op om en revidering af paragraf 109 i serviceloven.
LÆS OGSÅ: Alle voldsudsatte personer skal have adgang til voldfaglig hjælp på et krisecenter
Fundament af voldsfaglighed
Forslaget om revideringen af paragraf 109 er lige nu i høring blandt en række organisationer, forskellige interessenter og relevante parter. LOKK er en af dem og har i den forbindelse indsendt et høringssvar til ministeriet, der understreger vigtigheden af at sikre et højt voldsfagligt niveau på både nye og eksisterende krisecentre – hvilket revideringen af paragraf skal understøtte, påpeger Laura Kirch Kirkegaard.
Det er helt centralt for os, at de voldsudsatte personer uanset køn, der søger ophold på krisecenter, får adgang til en solid voldsfaglig indsats. Derfor er det vigtigt, at denne revidering af paragraffen hviler på et solidt fundament af voldsforståelse. Med over 40 års erfaring og indgående viden og ekspertise om voldstyper, voldsdynamikker og partnervoldens konsekvenser, er det helt oplagt, at LOKK på vegne af sine medlemmer, byder ind med vores omfattende indsigt og viden på dette område.
Børn er ikke blot ledsagere
I høringssvaret til ministeriet fokuserer LOKK også på børnenes rettigheder under deres ophold på krisecenter. I lovgivningen, som den er beskrevet i dag, bliver børn anført som ledsagere til den indskrevne voldsudsatte person fremfor som selvstændige rettighedshavere, der har været udsat for vold. Det er dybt problematisk og bør ændres i revideringen af paragraffen, understreger Laura Kirch Kirkegaard
Børn er selvstændige individer og ikke blot vedhæng til den voldsudsatte, der søger ophold på krisecenter. Den vold, som børn udsættes for, er dybt skadelig og kræver en voldsfaglig indsats fra specialuddannet personale. Det skal derfor fremgå tydeligt af lovgivningen, at voldsudsatte børn har krav på hjælp, støtte og rådgivning til at bearbejde voldens konsekvenser, så de kan leve et liv fri fra vold. Den faglige indsats til de voldsudsatte børn skal anerkendes og skrives ind i lovgivningen som en fast del af kerneydelsen.
Høringsprocessen er slut og ligestillingsministeriet er nu i gang med at bearbejde de mange høringssvar. Det forventes, at lovforslaget fra regeringen kommer behandling i Folketinget i begyndelsen af 2024
Du kan læse hele høringssvaret fra LOKK her