Voldsramte kvinder med PTSD
En stor del af de kvinder, der søger tilflugt på de danske kvindekrisecentre, oplever voldsomme symptomer på Posttraumatisk Stresstilstand (PTSD) på grund af den vold, der er begået imod dem.
Det viser Årsstatistikken om kvinder og børn på krisecenter 2016 fra Socialstyrelsen og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), som i dag bliver offentliggjort.
Det er første gang, at årsstatistikken belyser de psykiske symptomer af den vold, kvinderne på landets kvindekrisecentre har været udsat for. Statistikken viser således, at i alt 42 % af kvinderne har oplevet symptomer på PTSD.
Resultaterne viser, at der er et tvingende behov for psykologhjælp til kvinder, der er udsat for vold, og vi anbefaler, at alle kvinder, der indskrives på de danske krisecentre tilbydespsykologhjælp med det samme, siger Lene Johannesson, Formand for LOKK.
Kvinderne oplever symptomer på posttraumatisk stress såsom
-
Konstant vagtsomhed
-
Søvnproblemer
-
Flashbacks – gentagne erindringer og forestillinger om den vold der er begået mod dem
-
Fysiske reaktioner som hjertebanken og vejrtrækningsbesvær, når de mindes volden.
Kvinder, der har gentagne ophold på krisecenter, oplever i højere grad disse symptomer (49 %) end kvinder, der kun en enkelt gang har søgt tilflugt på et krisecenter.
Årsstatistikken bekræfter også, at kvinderne udsættes for flere forskellige typer af vold, ofte på samme tid, og at volden er stigende i forhold til 2014 og 2015.
-
99 % har været udsat for psykisk partnervold. Den psykiske vold er den mest udbredte form for vold, men ofte den mest usynlige. Den efterlader ikke blå mærker, men efterlader ofte sår på sjælen. Den psykiske vold handler om kontrol og magt. Partnerens magt til at isolere kvinden, ydmyge hende, kontrollere hendes handlinger og true hende – direkte eller indirekte – til at gøre ting, hun ikke ønsker og undlade at gøre ting, hun gerne vil.
-
83 % har været udsat for fysisk vold. Dvs. slag, spark, kast – imod væggen eller ned ad trappen, kvælningsforsøg, stik med kniv eller vold med våben.
-
53 % har været udsat for økonomisk vold. Dvs. partneren tager kontrol over kvindens penge, fx nægter hende adgang til hendes egne penge, bruger hendes penge, ydmyger hende ved, at hun skal tigge om penge til mad.
-
52 % har været udsat for materiel vold. Dvs. partneren har ødelagt ting, fx redskaber som en computer, der er vigtig for arbejde, ting med affektionsværdi eller tøj, som partneren ikke vil have, kvinden går i.
-
31 % angiver, at de har været udsat for seksuel vold. Dvs. fx voldtægt, andre seksuelle krænkelser, tvang til seksuelle forhold til uønskede partnere og prostitution.
Kvinderne på krisecentrene bør have gratis psykologhjælp
Årsstatistikken understøtter, at kvinder, der er udsat for vold i nære relationer, har et tvingende behov for psykologhjælp. LOKK anbefaler, at staten finder midler til en permanent ordning for psykologhjælp.Kvinden skal selv betale for at bearbejde de traumer, hun har fået efter at have været udsat for vold. Voldsudøveren derimod bliver tilbudt gratis psykologisk behandling, som han kan tage imod, hvis han ønsker det. Ligeledes tilbydes børnene gratis behandling, siger Lene Johannesson, Formand for LOKK.
Men hvorfor skal der gøres forskel? Hvorfor skal kvinden, der er udsat for volden, selv betale? Det skal vi have lavet om på, siger Lene Johannesson.
I en forsøgsordning fra 2012 – 2016 finansieret af satspuljemidler har der været et tilbud om gratis psykologsamtaler på krisecenter. Men finansieringen stoppede, også selvom psykologordningen var en succes, og en evaluering viste, at kvinderne profiterede af tilbuddet.
Kvinder, der kommer på krisecenter, har ofte svære psykiske mén, og psykologerne har ekspertisen til at hjælpe dem med at bearbejde de traumer, de har fået af den vold, de har væretudsat for. Det er en unik chance for at komme videre i livet, siger Lene Johannesson.
I øjeblikket tilbydes begrænset psykologhjælp som supplement til tilbuddene på kvindekrisecentrene med midler gavmildt doneret af Simon Spies Fonden. Midlerne løber dog snart ud – men det gør behovet for hjælpen ikke.
LOKK anbefaler derfor, at staten overvejer på hvilken måde psykologhjælp til kvinderne kan sikres.
Dette kan ske, enten ved inklusion i takstberegningen for ophold på krisecenter, eller ved separat tilskud. Uagtet hvilken metode der vælges, anbefaler LOKK, at støtten tilvejebringes omgående, siger formanden for LOKK, Lene Johannesson.
Fakta fra Årsstatistikken fra Socialstyrelsen og LOKK om kvinder og børn på krisecenter 2016
-
33.000 kvinder udsættes for fysisk vold hvert år
-
33.000 børn er vidner til vold mod deres mor hvert år
-
42 krisecentre deltog i statistikken i 2016, og de havde i alt 457 pladser
-
1.770 kvinder og 1.943 børn fraflyttede krisecentrene, og 31 % af kvinderne havde haft mere end 1 krisecenterophold i livet
-
Der var i alt 12.673 henvendelser til krisecentrene om ledige pladser, om rådgivning og om støtte efter krisecenterforløb (efterværn).
-
7.577 af henvendelserne var om pladser på krisecentrene. I 4.621 (61 %) tilfælde var der ikke plads at få.
For mere information kontakt
LOKKs Sekretariat: 32 95 90 19Formand for LOKKs Bestyrelse, Lene Johannesson: Mobil 23 30 26 18
Sekretariatschef, Trine Lund-Jensen: LOKK 32 95 90 19, Direkte 88 92 73 42, Mobil 41 19 86 50
