Pernille Rohdemeier

Pernille Rohdemeier

 

Pernille Rohdemeier, kommunikations- og pressechef

Maj 2020
Hvad er din baggrund, og hvordan endte du hos LOKK?

Jeg er cand.mag. i retorik og derudover sprogofficer i russisk og sidenhen pashto. Jeg har i en årrække arbejdet som kommunikations– og pressechef i både det private og offentlige erhvervsliv. Jeg har bl.a. arbejdet i Forsvaret som kommunikations- og pressechef. Og så har jeg været udsendt til bl.a. Afghanistan som militær tolk for en spejdereskadron. Fælles for mine ansættelser har været en lyst til at arbejde i organisationer med samfundsmæssig betydning. Den lyst er blevet mere udtalt med alderen. Det er – selvom det måske kan lyde banalt – vigtigt for mig, at det betyder noget, hvad jeg bruger min arbejdstid på. Og ikke mindst er det vigtigt for mig, at jeg kommunikerer om emner, der har betydning for andre. Fast forward til, at jeg siden november 2020 har arbejdet hos LOKK. 

Hvilken rolle har du i LOKK, og hvor ligger dit særlige fokus?

Jeg er kommunikations- og pressechef, og det betyder bl.a., at jeg er ansvarlig for vores kommunikation udadtil fx på sociale medier. Men en stor del af mit arbejde har også fokus på kommunikationen til vores medlemmer; kvindekrisecentrene. Jeg har i den forbindelse fokus på, at LOKK skal være en stærk kvindekrisecenterstemme i den politiske og offentlige debat, samtidig med at vi er talerør for vores medlemmer og bringer deres viden om vold og voldens konsekvenser for kvinderne og deres børn i spil alle steder, hvor det er relevant.

Hvordan har det være at være hos LOKK indtil videre?  

Faglig er jeg meget glad for mit arbejde, og personligt synes jeg, at jeg er heldig at have nogle dygtige, engagerede og i øvrigt super søde kolleger. Det kan til tider være et udfordrende arbejde, netop fordi vi arbejder for så vigtig en sag og er meget ambitiøse med alle de ting, vi gerne vil opnå til gavn for krisecentrene og i sidste ende de voldsudsatte kvinder og deres børn. Her kan jeg kan til tider godt føle mig lidt utilstrækkelig og føle, at jeg burde gøre mere. Så jeg øver mig i også at have fokus på de ting, vi rent faktisk har opnået, og ikke kun de ting vi gerne vil opnå.

Er der noget, der har overrasket dig i jobbet?

Jeg er blevet smerteligt klar over, hvor skadeligt det er for børn at leve i hjem med vold. Og hvordan det er en tung arv, der risikerer at blive givet videre i generationer. Børn, der oplever vold mod deres mor, har større sandsynlighed for selv at blive voldsudøvere som voksne, og det kan være lige så skadeligt for børnene at opleve volden som selv at være udsat for den. Mange børn tror tilmed, at volden er deres skyld, og de føler skyld og skam. Som mor til to er den viden næsten ikke til at bære, så tænk bare på, hvordan det må være som barn at leve i og med den virkelighed.

Hvad er det vigtigste, du vil opnå?

Jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuet omkring den kønsbaserede vold og medvirke til, at vi som samfund får en forståelse af, at volden ikke er kvindens egen skyld eller kvindens eget ansvar. Tænk hvis langt flere forstod, at vold i nære relationer er en kompleks størrelse, og at kvinden ikke ”bare” kan gå. Vold kan ske for alle typer kvinder i alle samfundslag, og vi har alle et ansvar for at gribe ind, hvis vi har mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. Allerhelst vil jeg gerne medvirke bare en lille smule til, at vi som samfund ikke længere spørger ”Hvorfor går hun ikke bare”, og i stedet spørger ”Hvorfor slår han?”. Men der er desværre lang vej endnu, før vi når derhen. 

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

Støt vores arbejde