Eva Bertelsen
Eva Bertelsen
November 2021
Hvad er din baggrund, og hvordan endte du hos LOKK?
Jeg er forsker og har været ansat på Københavns Universitet i mange år. De seneste år har jeg dog siddet hos Danner, hvor jeg har haft fokus på kvindekrisecenterbevægelsens historie, det tidlige børnearbejde på Danner, politik og talproduktion på voldsområdet – og som det seneste seksualiseret vold i parforhold. Det har været af stor betydning for mine seneste års arbejde, at jeg efter endt uddannelse i 2002 blev frivillig i krisecentret i Danner. Det var før huset fik så mange ansatte som i dag, derfor var vi frivillige også involveret i husets drift. Jeg var i Danner i 5 år, og jeg var involveret i alt fra det daglige arbejde i krisecenteret til arbejdsgrupper i LOKK og endte i bestyrelsen som repræsentant for de frivillige. Og når jeg nu er endt hos LOKK, er det på mange måder en naturlig følge af min interesse for voldsfeltet og særligt udviklingen indenfor feltet.
Hvilken rolle har du i LOKK, og hvor ligger dit særlige fokus?
Jeg er ansat i LOKK for at etablere en forsknings- og udviklingsenhed. Jeg har længe været forundret over, hvor lidt forskning vi har i Danmark om både partnervold og krisecentrenes arbejde med at hjælpe kvinder og børn udsat for vold. Ambitionen er at få sat fokus på områder og problemstillinger, som også er af interesse for kvindekrisecentrene. Derfor er enheden også tænkt som en udviklingsenhed, der gerne påtager sig udviklings- og undervisningsopgaver. Aktuelt har jeg fokus på den talproduktion, som kvindekrisecentrene er involveret i: Hvad er det, vi kan og skal bruge disse statistikker til? Hvad skal de omhandle for at give indsigt i og informere om det daglige arbejde?
Hvad er det vigtigste, du vil opnå?
Konkret vil jeg gerne bidrage med viden, der gør at vi endnu bedre forstår voldens mekanismer – herunder hvorfor det er så svært at forlade en partner, selvom vedkommende er voldelig. Et stort ønske er også at finde finansering til et studie af både voldsudsatte kvinder og mænd, så vi kan få blik for voldens kønnede former. Det er vi ikke gode til i Danmark, hvor vi har en tendens til at gøre al partnervold til det samme. Men det er det ikke, hverken i gruppen af kvinder eller gruppen af mænd eller på tværs af kønnene.
