Kommunikationspraktikant

Kommunikationspraktikant

Praktikant til kommunikation

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) søger en selvstændig og initiativrig praktikant til kommunikation i efteråret 2020.

Vil du være med til at bekæmpe vold mod kvinder og børn? Og synes du, det kunne være spændende at være med til at udvikle indhold til LOKKs kommunikationskanaler? Så er du måske vores nye kommunikationspraktikant. 

Dine opgaver
Sammen med LOKKs kommunikationsmedarbejder vil du være med til at udvikle indhold til vores hjemmeside og sociale medier i form af tekst, billeder, grafik, video og kampagner.

Vi ser gerne, at du har erfaring med og/eller kender til følgende:
• Skrive tekster til web og SoMe
• Udvikle visuelle elementer til web og SoMe (i Photoshop, InDesign eller Canva)
• Annoncering på Facebook
• Produktion og redigering af video (i Premiere Pro, iMovie eller LumaFusion)
• CMS-systemer (gerne Umbraco)
• SEO og AdWords

Praktisk
Praktikken er ulønnet og vil ligge i efterårssemestret 2020 – gerne august til december 2020.
Du bliver en del af LOKKs sekretariat, der ligger i Nyropsgade 22, 1602 København V.
Du refererer til LOKKs ledelse.
Du får faglig sparring og vejledning af LOKKs kommunikationsmedarbejder.

Ansøgning
Send ansøgning og cv med relevante bilag til kommunikationsmedarbejder Christine Espholm på ces@lokk.dk. For mere information ring på tlf. 88 92 73 36

Om LOKK
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) repræsenterer 51 krisecentre, 500 ansatte og 1500 frivillige, som hver dag, døgnet rundt, overalt i Danmark hjælper voldsudsatte kvinder og deres børn videre til en fremtid uden vold. Landsorganisation af Kvindekrisecentre er sat i verden for at forene, støtte og forstærke den livsvigtige, nære og lokale indsats på de 51 krisecentre. Vi støtter med faglig viden om vold og forebyggelse. Vi arbejder også for bedre politiske rammer, så krisecentrene får de bedste forudsætninger for at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn videre til en tryg og sikker
fremtid.
Læs mere