LOKK arbejder for at forebygge seksuelle overgreb på børn og unge og for at understøtte den rette hjælp til dem, der er blevet ramt.

Det gør vi gennem et forskningsprojekt, der har til formål at:

• Forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge
• Spotte seksuelle overgreb mod børn og unge tidligt og gribe ind hurtigst muligt
• Afhjælpe og hele senvirkninger af seksuelle overgreb i barndom og ungdom

Projektet er finansieret af en øremærket arv, som LOKK har fået doneret.

Rapport om seksuelle overgreb på børn og unge
Som led i projektet har LOKK i september 2019 udgivet rapporten "Seksuelle overgreb på børn og unge i Danmark - Vi ved nok, nu skal der handles". Undersøgelsen er lavet i samarbejde med HJK Analyse og Rådgivning ApS og konsulenterne Anne Jøker og Ida Hoeck.

Rapportens primære formål er at kortlægge, hvor god indsatsen for at løse problemerne med seksuelle overgreb på børn er. Det gør den ved at sammenstille eksisterende undersøgelser om emnet med 30 nye interviews med voksne, der har oplevet overgreb i deres barndom og ungdom. På den baggrund identificerer rapporten udfordringer ved de indsatser, som vi allerede har i dag, og kommer med anbefalinger til, hvordan vi bedre kan forebygge, gribe ind og hele senfølger.

Tallene taler deres tydelige sprog
Med afsæt i eksisterende undersøgelser på området kan rapporten konkludere, at alt for mange børn i Danmark vokser op med seksuelle overgreb. Tallene taler deres tydelige sprog, når de bl.a. viser at svarende til 1-2 elever i hver folkeskoleklasse i teenageårene har været udsat for seksuelt overgreb. Faktisk oplever knap 1/3 af os danskere i løbet af livet en seksuel krænkelse. 8 ud af 10 af krænkelserne begås mod personer under 25 år og rammer især piger og unge kvinder. Det er mange – det er for mange.

Det dokumenterede omfang af seksuelle overgreb mod børn og unge er så stort, at vi sandsynligvis alle kender nogen, eller kender nogen, der kender nogen, som har uønskede seksuelle erfaringer, siger formand for LOKK Niels Christian Barkholt.

Er vi for berøringsangste?
Rapporten peger på, at man typisk kategoriserer overgreb med berøringsangst i forskningen, som derfor ender med at tilsløre grusomhederne og mislykkes ift. at beskrive den rå virkelighed.

Vi tør ikke forholde os til seksuelle overgreb, fordi det er tabubelagt. Et af de største problemer er, at vi som samfund lukker øjnene, og at vi ikke taler om det, mener Niels Christian Barkholt.

Konklusionen er på den baggrund, at fremtidige analyser i højere grad bør afspejle virkeligheden både med hensyn til den anvendte terminologi og kategorisering af overgreb..

Børn skal kende til rigtig og forkert
Ifølge rapporten kan der være hjælp at hente i viden om, hvad voksne må og ikke må i forhold til barnets og den unges krop. Desværre finder man den samme berøringsangst i meget af det materiale om emnet, som er målrettet børn og unge. Det er et problem, fordi et barn, der er i risiko for seksuelle overgreb, så ikke kan hente viden og hjælp til at sætte grænser i materialet.

Vi skal gøre børn bevidste om, hvad der må ske med deres kroppe, og hvad der ikke må ske med deres kroppe. Der er ikke nogen, der må komme hånden ned i dine underbukser og røre ved dine kønsdele. Det bør være en integreret del af sundhedsplejerskens løbende sundhedstjek i folkeskolen og den information, der gives til forældrene, siger LOKKs formand Niels Christian Barkholt.

Vi skal turde handle, når børn og unge ikke trives!

Der bliver modtaget rigtig mange dokumenterede underretninger om misbrug af børn, uden at der bliver handlet på det. Kun 25 ud af 98 kommuner har en handleplan for, hvordan de skal håndtere seksuelle overgreb, fortæller LOKKs formand Niels Christian Barkholt

Mistrivsel er en indikator på seksuelle overgreb, og vi har i så fald pligt til at handle. Det gælder selvsagt de fagprofessionelle, men også de voksne i fritidslivet og civilsamfundet. Civilsamfundet er dig og mig. Vi skal reagere på mistrivsel hos børnene i vores egen familie men også, hvis vi oplever mistrivsel hos vores børns kammerater eller naboens børn. At vi tager på os at handle, når vi oplever børn som mistrives, kræver indsatser både af strukturel og kulturel karakter.

Livsvarige konsekvenser
Det er vigtigt, at afhjælpe problemet med seksuelle overgreb, mener Niels Christian Barkholt på baggrund af rapporten.

Det her har livslange konsekvenser for børnene. Det kan påvirke ens indlæring og udvikling, man kan udvikle psykiske lidelser, man kan begynde at skade sig selv, og man kan vende det indad og give sig selv skylden, siger formanden.

Seksuelle overgreb mod børn har også konsekvenser for samfundet.

Hvis man for eksempel som voksen får brug for meget terapi og behandling, hvis man får svært ved at begå sig på arbejdsmarkedet, hvis man ikke er i stand til at få sig en uddannelse eller et job. Nogle børn, som har været udsat for overgreb, begynder som voksne også at begå overgreb mod deres egne børn. Ofte er seksuelle overgreb kædet sammen med vold, og vi ved, hvordan det i højere grad går i arv, fortæller Niels Christian Barkholt

Sådan bekæmper vi problemet
LOKK har kogt rapporten ned til fire anbefalinger til, hvordan samfundet kan forebygge og håndtere sager om misbrug af børn:

Nogen skal gribe ind
Flere af de voksne, der er blevet interviewet til rapporten, har fået aktindsigt i deres sag og fundet ud af, at der har været indberettet bekymringer om deres trivsel. Alligevel har ingen grebet ind.

Voksnes mulighed for at se, høre og handle på overgreb skal hjælpes på vej af konkrete anvisninger. Myndigheder, inklusiv kommuner, regioner og senfølgecentre, skal have specifikke retningslinjer for, hvordan der følges op på indberetninger om mulige seksuelle overgreb.

Der skal være konkrete retningslinjer
Hvert eneste tilbud, offentligt som privat, der har børn og unge i deres varetægt, skal minimum årligt forholde sig til, hvordan de forebygger seksuelle overgreb mod børn og unge, og hvordan de reagerer på børns mistrivsel. Er barnet udsat for seksuelle overgreb i hjemmet, i fritidstilbuddet eller i det offentliges varetægt? Hvordan stoppes overgrebene, og hvordan hjælper vi barnet på længere sigt?

Myndighederne skal evalueres og gøres ansvarlige
Staten skal udføre en fast og systematisk opfølgning på, hvorvidt kommunerne aktivt og operationelt imødekommer lovkrav på området. De skal også sanktioneres, hvis det ikke sker.

Der skal være blik for børn og unge, som er særligt udsatte og sårbare
Nogle børn og unge er særligt udsatte over for overgreb. Det er børn og unge, der vokser op under særlige vilkår og er kendt af 'systemet', for eksempel hvis de har et handicap, en diagnose eller er anbragte. Her skal man systematisk formidle viden om risikofaktorer til relevante myndigheder og følge op på barnets situation.

Læs pressemeddelelsen om rapporten her