Definitioner

Definitioner

Partnervold

Mindst 70.000 kvinder er hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, 38.000 er udsat for fysisk vold, og flere end 30.000 børn er vidne til vold i hjemmet.

Partnervold, vold i nære relationer, vold i hjemmet, og hustruvold. Partnervold går under mange betegnelser, men er kendetegnet ved vold mellem to parter, der indgår i en relation. Partnervold drejer sig fundamentalt om magt. I et ligeværdigt forhold er der en balance. I et voldeligt forhold er der ubalance. Partnervold begås af begge køn mod begge køn. Dog er størstedelen af denne vold begået af mænd mod kvinder. Kvinder udsættes for mere, grovere og mere intens fysisk vold og oplever voldsommere konsekvenser af volden end mænd.

Det voldelige forhold udvikles typisk over tid, og volden tiltager i grovhed og hyppighed. Et voldeligt forhold kan stå på i længere tid, ofte i årevis, mens volden langsomt tiltager og bliver værre, i værste fald livsfarligt. I de sidste 25 år er antallet af drab faldet generelt, mens antallet af drab på kvinder er forblevet uændret. (DR.DK). I langt de fleste tilfælde er drabsmanden en mand. I 387 sager om drab med våben var drabsmanden en mand, og kun i 8 sager dræbte en kvinde en anden kvinde. I 81 sager dræbte en kvinde en mand, og ser man på de enkelte sager, er det tydeligt, at selvforsvar er en vigtig faktor.

Karakteristisk ved partnervold i Danmark
  • Partnervold sker i alle sociale lag
  • Partnervold sker i hele landet
  • Partnervold er ulovlig og kan medføre døden. Partnervold straffes i henhold til straffeloven.

Vold mod andre er ulovligt i Danmark, og straffeloven indeholder juridiske definitioner på forskellige former for vold, samt hvilke straffe der gives. Ved simpel-, grov- eller særlig grov fysisk vold kan gives mellem 3 og 10 års fængsel. For voldtægt kan gerningsmanden straffes med op til 8 års fængsel, og er der særligt skærpende omstændigheder, eller er der tale om voldtægt mod et barn under 12 år, kan voldtægt straffes med op til 12 års fængsel. Drab straffes med mellem 5 års fængsel og livstid.

En udførlig gennemgang af straffelovens bestemmelser samt praksis i voldssager kan læses under Lovgivning for fagfolk.

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer, eller vold i familien, er betegnelser for fysisk og psykisk vold mellem familiemedlemmer, partnere eller ekspartnere og børn og forældre. Vold i nære relationer omfatter både de direkte og indirekte ofre for volden, f.eks. personer, der er vidne til volden. Begrebet 'vold i nære relationer' er kønsneutralt, selv om flere kvinder end mænd bliver udsat for vold i nære relationer (Socialstyrelsen).

Kærestevold

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (2012) viser, at cirka 9.500 unge kvinder og 5.500 unge mænd i alderen 16-24 år udsættes for fysisk vold fra en kæreste.

Vold i familien er tabu, og vold mellem unge piger og drenge, som er kærester, kaldet kærestevold, er ikke mindre tabubelagt. Det bevirker, at de unge ikke får den nødvendige hjælp og støtte.

Hvis man som ung bliver udsat for kærestevold, har man større risiko for senere at blive udsat for partnervold. Ved at forebygge kærestevold kan vi samtidig forebygge partnervold senere i livet og dermed sikre, at børn ikke udsættes for vold i familien.

Der er derfor et stort behov for at få brudt tabuet og tavsheden omkring volden. Kærestevold forekommer hyppigst i forhold, som har varet under 6 måneder og oftest blandt kærester, som ikke bor sammen. Det er altså de helt unge, der er i størst risiko for at blive udsat for kærestevold.

Undersøgelsen viser desuden, at unge som har seksuel debut i en tidlig alder, inden de er fyldt 14 år, har en markant øget risiko for at blive udsat for fysisk vold af en kæreste, sammenlignet med unge, som har seksuel debut i 16-18-års alderen.

Unge, der har været udsat for kærestevold, har en lavere tolerance for, hvornår der er tale om vold, og de kan finde det nødvendigt at gribe til vold for ikke selv at blive udsat for vold.

Negativ social kontrol

Negativ, social kontrol kan beskrives som adfærdsregulering, der hæmmer kvindens udfoldelsesmuligheder, adfærd, valg og rettigheder af hensyn til familiens ære.

Voldsformen kommer til udtryk i form af kontrol af livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Kontrollen viser sig ofte som pres, krav, trusler, forbud, sanktioner, overvågning og vold.

Æresrelateret vold

Æresrelateret vold finder oftest sted i familier med etniske minoriteter. Volden skyldes typisk en opfattelse af, at et familiemedlem har krænket familiens ære, da familiemedlemmet har handlet i strid med familiens normer for god opførsel. Æresrelateret vold ses i form af fysisk og psykisk vold, genopdragelsesrejse, tvangsægteskab, isolation, negativ social kontrol eller udstødelse fra familien. 

Kvinder er i særlig grad udsatte for denne voldsform, men også mænd kan være udsat for æresrelateret vold.