Tegn på vold

Tegn på vold

 

Vold i nære relationer kan være svær at opdage. Ikke mindst fordi vold i familien er tabubelagt, og den voldsudsatte derfor ofte vil forsøge at skjule volden.

Men der er en række tegn på, at nogen er udsat for vold, som man som pårørende kan være opmærksom på. 

Fysiske tegn

Mavepine, hovedpine, generelt dårligt helbred, fysiske skader der ikke kan forklares, udseende og kropsvægt forandrer sig drastisk, har meget tøj og/eller kraftig makeup på, som kan dække mærker på kroppen.

Psykiske tegn

Svingende humør, dårligt selvværd, skyld og skamfølelse, angst, depression, nervøsitet, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og symptomer på PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion).

Sociale tegn

Isolation, mister sit netværk, forringet eller manglende evne til at passe et arbejde, samarbejdsproblemer, aflyser eller glemmer aftaler, giver utroværdige forklaringer.

Tegn på partnerens adfærd

Den voldsudsatte må ikke færdes alene uden partneren, modtager hyppige opringninger fra partneren, partneren insisterer på at være med til for eksempel den voldsudsattes møder i forvaltningen.

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

Støt vores arbejde