Informationsfilm

Informationsfilm

LOKK og kønsbaseret vold

 

Hvem er Landsorganisation af Kvindekrisecentre? 

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) arbejder for at forhindre vold mod kvinder og børn, og har siden 1987 været samlende aktør og talerør for kvindekrisecentrene i Danmark. LOKK repræsenterer flere end 50 kvindekrisecentre over hele Danmark på tværs af størrelse og geografi. LOKK er bindeled mellem det politiske system og kvindekrisecentrene og fungerer som et vigtigt videnscenter og sparringspartner for politikere, myndigheder og andre aktører. LOKK er en væsentlig vidensaktør for offentlige myndigheder, medier og omverden og formilder praksisnær viden om kønsbaseret vold med baggrund i erfaring og viden fra Danmarks kvindekrisecentre. 

Hvordan? 

LOKK samler og formidler erfaring og viden fra kvindekrisecentre i hele Danmark og sikrer en samlet og stabil indgang til kvindekrisecentrene. LOKK arbejder for bedst mulige politiske rammer for kvindekrisecentrenes arbejde og rejser relevante politiske udfordringer og dagsordener over for politikere, myndigheder og andre aktører. LOKK driver egne analyse- og udviklingsprojekter, producerer viden om kønsbaseret vold og udfører i samarbejde med andre aktører på voldsområdet udviklingsprojekter om kønsbaseret vold. 

Informationsfilm