Kommunale fagfolk
Kommunale fagfolk
Kvinden er afhængig af din hjælp
Denne side henvender sig til kommunale fagfolk, der kommer i kontakt med voldsudsatte kvinder. Du kan fx være socialrådgiver, sagsbehandler og medarbejder i borgerservice. Kvindens første skridt til et liv uden vold kan du hjælpe med.
Voldens forklædning
Den voldsudsatte kvinde kan være kendt af socialforvaltningen på grund af andre problemer, der enten skygger over volden, eller hvis signaler ligner voldens. Særligt hvis der ikke er synlige tegn på vold. Det er derfor vigtigt at se efter signaler i sammenhæng. Det interne samarbejde må koordineres, så man kan udveksle viden og bekymring.
Erfaring viser, at den voldsudsatte kvinde optræder usikkert og er svær at få øjenkontakt med. Hun giver ikke meget modspil og er kun sjældent uenig. Hun kan virke "klientgjort", men vil ofte ringe under andre påskud end vold.
Kvinden kan være bange for at tale om volden på grund af:
- Frygt for sin egen sikkerhed og mandens reaktion, hvis han opdager det
- Loyalitet overfor manden, som hun måske stadig elsker
- Blottelse af lavt selvværd, hvilket kan resultere i yderligere isolation
- Angst for at miste sine børn.
Din rolle som kommunal medarbejder
Anledningen til at fortælle om vold i familien kan være mere eller mindre oplagt for kvinden. Selvom det er synligt, at hun har været udsat for vold, kan det godt være, at hun ikke magter at fortælle om det.
Du skal være opmærksom på at gribe anledningen til at spørge kvinden om hendes problemer og åbne for en samtale om vold. Der skal være en rolig atmosfære, og du skal vise interesse for kvinden, så hun selv kan finde muligheden for at sætte ord på sin bekymring.
Den kommunale medarbejder bør bl.a. være opmærksom på følgende, som kan være tegn på vold:
- Hyppigt sygefravær eller vanskeligheder ved at fastholde aktivering eller arbejde
- Psykosomatiske klager
- Aflysninger og glemsomhed over for aftaler.
Den svære samtale
Hvis du har mistanke om, at en kvinde lever i et voldeligt forhold, er det først og fremmest din opgave at finde modet til at præsentere hende for din bekymring. Når du gør det, skal der være tid til, at I kan tale sammen.
Når du præsenterer kvinden for din bekymring, skal din adfærd være personlig, tillidsvækkende og rummelig. Du skal kunne bevare overblikket, og kvinden må opleve, at du kan tåle at høre om den barske virkelighed. Kvinden kan hidtil have bagatelliseret volden og selv påtaget sig skylden. Nu har hun brug for at kunne reagere på en anden måde, end hun plejer.
Glem aldrig at respektere kvindens tempo, men husk at dele din viden om vold. Erfaring viser, at partnervold eskalerer, og at volden i sidste ende kan medføre drab.
Tilbyd gerne kvinden at vende tilbage, hvis du fornemmer, at hun ikke ønsker at tale med dig om volden denne gang eller benægter volden. Giv kvinden informationsmateriale om vold med hjem, hvis du vurderer, at det ikke bringer hende i yderligere fare.
Kvindens sikkerhed
I en akut situation med vold er det allervigtigste, at volden hører op.
Hvis kvinden har besluttet sig for at forlade manden, er det vigtigt at have respekt for den fare, hun oplever. Kvindens frygt er velbegrundet. Hendes risiko for at blive myrdet er fem gange større, når hun har fortalt manden, at hun forlader ham eller umiddelbart efter, hun har forladt ham.
Hvad kan du gøre?
Du kan henvise kvinden til et af landets kvindekrisecentre og fortælle kvinden om de forskellige rådgivningstilbud. Hun kan blandt andet ringe døgnet rundt til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888.
Oplys også kvinden om muligheden for adresse beskyttelse. Kvinden kan henvende sig til Folkeregistret og søge om at få navn og adresse beskyttet, så hendes opholdssted ikke kan oplyses til nogen.
Det er også muligt at få et polititilhold, hvis hun har oplevet at blive udsat for vold eller trusler. Hun kan få en overfaldsalarm, som udleveres af politiet.
Råd kvinden til at blive undersøgt af en læge og få registreret evt. fysiske skader i en lægeattest. Lægeattesten er vigtig dokumentation ved eventuelle fremtidige retssager.
Hvis der er børn involveret
Vold i familien er tabu. Kvinden kan ikke have lyst til at tale om volden, da hun kan være angst for at få fjernet sine børn. Hvert år kommer ca. 1900 børn med deres mor på krisecenter.
Hvis der er børn i en familie, hvor moderen benægter forekomsten af vold, men hvor du alligevel fortsat er bekymret, skal du følge op på sagen. Her skal du så flytte perspektivet i indsatsen til at have fokus på børnenes situation. Sørg desuden også for at lave aftaler omkring børnene, fx med børnenes skole, daginstitution og kvindens familie.
Børnenes problemer vurderes umiddelbart af socialforvaltningen, og tilstedeværelsen af børn, gør det som oftest også muligt at hjælpe kvinden. Det er samfundets ansvar for barnets tarv, der legitimerer at socialforvaltningen blander sig uopfordret.
Alle offentligt ansatte har underretningspligt, dog har sundhedspersonale og andre offentlige ansatte skærpede underretningspligt. Den skærpede underretningspligt betyder, at man som f.eks. læge eller pædagog skal underrette kommunen, hvis man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn ikke trives. Børn i voldsudsatte familier er afhængige af, at myndighederne reagerer og ikke venter med at handle til barnet i heldigste fald selv fortæller om volden.
Hvad skal du gøre med voldsudøveren?
Vær opmærksom på, at det kan være en forudsætning for at bryde volden, at voldsudøveren tilbydes behandling. Det er derfor ikke nok, at myndighederne kun har fokus på den voldsudsatte kvinde.
Du kan henvise til de tilbud, der er til manden. Han kan blandt andet hjælpes af Dialog mod vold.
LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre
LOKK sekretariatet, Lundtoftegade 23, 1., 2200 København N
Tlf.: 32 95 90 19. Mandag-fredag: 9-11
E-mail: sekretariat@lokk.dk
CVR-nr.: 2059 0386
